J.A.11.9 Faglig forsvarlig drift af spilsystem mv.
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Krav til spilsystem (J.A.11.9.1 Krav til spilsystem)
Dette afsnit handler om kravene til faglig forsvarlig drift af et onlinekasino. Se SPILL § 29.
Afsnittet indeholder:
- Tilslutning til SAFE og godkendelse af testdata
- Anvendelse af TamperToken og ROFUS
- Afsluttende vurdering af gennemførte kontroller
Tilslutning til SAFE og godkendelse af testdata
Bilag 1 til bekendtgørelserne stiller krav om etablering af SAFE. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse, skal der gennemføres test af ansøgerens anvendelse af SAFE og godkendes testdata.
SAFE
Alle tilladelsesindehavere skal etablere en SAFE. SAFE er et datalager (en filserver) hos tilladelsesindehaver, hvor der skal opbevares data i henhold til "Krav til rapportering af spildata" for alle spil, der er udført hos tilladelsesindehaver, og som er omfattet af tilladelsen. Spillemyndigheden skal kunne få online adgang til datalageret hos tilladelsesindehaver.
Test af adgang til SAFE
Spillemyndigheden skal kunne tilgå SAFE og hente data. Der skal oplyses brugernavn, password, IP-adresse til at kalde TamperToken samt IP-adresse og eventuelt URL til SAFE. Oplysningerne skal meddeles Spillemyndigheden i Tillæg B til ansøgningsblanketten.
Godkendelse af testdata
I forbindelse med ansøgningsprocessen skal følgende materiale leveres af ansøgeren:
- Testdata i overensstemmelse med kravene beskrevet i Bilag 1 i dokumentet "Krav til rapportering af spildata", som findes på Spillemyndighedens hjemmeside.
- En beskrivelse af ansøgerens forståelse af hvert enkelt dataelement, som indgår i datarapporteringen. Ansøger skal beskrive sin forståelse af dataelementet, herunder eventuelle valg, som er gjort i forbindelse med implementering. Spillemyndigheden sender dokumentet til udfyldelse, når ansøgning er modtaget.
Anvendelse af TamperToken og ROFUS
Bilag 1 til bekendtgørelserne stiller krav om anvendelse af TamperToken. Derudover skal der ved online udbud af spil ske opkobling til Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere (ROFUS).
Testcases
Tilladelsesindehaver skal demonstrere korrekt anvendelse af TamperToken, samt vise at der kan kommunikeres med ROFUS.
I forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse får ansøgeren afgang til TamperToken og ROFUS testmiljø. Spillemyndigheden sender desuden test cases som skal gennemføres af ansøgeren til at demonstrere og dokumentere, at de anvender TamperToken og ROFUS korrekt.
Spillemyndigheden giver ikke adgang til TamperToken og ROFUS testmiljø, uden der er søgt om tilladelse. For at kunne give adgang til TamperToken testmiljø skal Spillemyndigheden desuden have modtaget oplysninger om ansøgerens SAFE.
TamperToken
TamperToken er et sikkerhedssystem, der har til formål at sikre at data, som tilladelsesindehaver rapporterer til sin SAFE, ikke ændres, mens de opbevares hos tilladelsesindehaver og rapporteres til Spillemyndigheden.
TamperToken varetages af Spillemyndigheden og håndterer følgende:
- Skabelse af tokens (nøgler), der anvendes ved beregning af "Message Auchentication Code" (MAC)
- Opbevaring af MACs til senere kontrol
- Løbende kontrol af, at tidsperiode for afslutning af tokens overholdes
- Verifikation af, at en hentet serie af Standard Records ikke er ændret i forhold til den modtagne MAC.
ROFUS
Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) er et register over alle spillere i Danmark, der frivilligt har ønsket at udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille onlinekasino samt alle landbaserede kasinoer i Danmark. Spillemyndigheden har ansvaret for at føre registret. Tilladelsesindehaver skal formidle adgang til Spillemyndighedens hjemmeside, hvorfra udelukkelse kan ske.
For en mere teknisk beskrivelse af TamperToken og ROFUS henvises til spillemyndigheden.dk, hvor der kan findes yderligere information.
Se også
- Afsnit J.A.20.1.2 ROFUS om ROFUS
Afsluttende vurdering af gennemførte kontroller
Når de krævede tests er gennemført, sendes de udfylde testcases og tilhørende dokumentation til Spillemyndigheden. Der vil herefter blive foretaget en samlet vurdering af forløbet, og resultatet vil blive meddelt ansøgeren.
Der kan ikke udstedes tilladelse før alle test cases er gennemført korrekt og testdata er leveret og godkendt af Spillemyndigheden.
Samtidig med udstedelse af tilladelse får ansøgeren adgang til TamperToken- og ROFUS-produktionsmiljø.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
