Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

J.A.12.3.2 Bestyrer

Afsnittet indeholder:

  • Regel.
  • Betingelser for godkendelse.
  • Fremgangsmåde ved godkendelse af bestyrer.
  • Når bestyreren bliver udskiftet.

Regel

Den daglige drift af en spillehal med gevinstgivende spilleautomater skal forestås af tilladelsesindehaveren selv som bestyrer eller en udpeget bestyrer. Hvis tilladelsesindehaver er et selskab mv., skal selskabet udpege en bestyrer til spillehallen.

Se SPILL § 37 og forarbejderne hertil. Det bemærkes i denne forbindelse, at SPILL § 37 på dette område er en videreførelse af den tidligere gældende § 18 i LBKG nr. 820/2006 om gevinstgivende spilleautomater.

Betingelser for godkendelse

Bestyreren skal opfylde følgende betingelser:

  • Bestyreren skal være over 21 år.
  • Bestyreren må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
  • Bestyreren må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.
  • Bestyreren må ikke have udvist en sådan adfærd, at denne ikke vil kunne lede spillehallen på forsvarlig måde.

Se SPILL § 38, jf. § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

Bestyreren skal give Spillemyndigheden besked, hvis han eller hun ikke længere opfylder betingelsen om ikke at være under værgemål eller samværgemål. Hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen, bortfalder godkendelsen.

En bestyrer kan kun godkendes til at være bestyrer i én spillehal eller på ét spilsted.

Fremgangsmåde ved godkendelse af bestyrer

Bestyreren skal godkendes af Spillemyndigheden. Ved ansøgning om tilladelse til en spillehal, skal der derfor samtidig indsendes en ansøgning om bestyrergodkendelse.

Bestyrerens navn, CPR.-nr. og adresse skal oplyses i ansøgningen. Bestyreren skal skrive under på, at de personlige oplysninger er korrekte, herunder at han eller hun opfylder kravene til hans eller hendes person, og at der kan indhentes oplysninger ved politiet.

Ved godkendelse af en bestyrer foretager Spillemyndigheden en vurdering af, om det er sandsynligt, at bestyreren indgår i den daglige drift. Dette betyder eksempelvis, at hvis bestyreren bor langt fra spillehallen, skal det sandsynliggøres overfor Spillemyndigheden, at han eller hun vil indgå i den daglige drift af spillehallen.

Når Spillemyndigheden har godkendt en bestyrer, får bestyreren meddelelse om dette, og tilladelsesindehaveren orienteres om, at der er godkendt en bestyrer til spilstedet.

Hvis en tilladelsesindehaver selv ønsker at fungere som bestyrer af spillehallen, skal tilladelsesindehaveren også søge om at blive godkendt som bestyrer af spillehallen.

Når bestyreren bliver udskiftet

Bliver en bestyrer udskiftet, skal Spillemyndigheden orienteres. Der skal desuden indsendes en ny ansøgning om bestyrergodkendelse. Spillemyndigheden skal godkende den nye bestyrer, inden denne kan indtræde som bestyrer. Bestyreren skal forud for sin tiltrædelse godkendes af Spillemyndigheden.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.