Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-1
<< >>

J.A.8.6 Faglig forsvarlig drift af spilsystem mv.

Indhold

Afsnittet indeholder underafsnittet:

Dette afsnit handler om kravene til faglig forsvarlig drift af en væddemålsvirksomhed. Se SPILL § 29.

Afsnittet indeholder:

  • Tilslutning til SAFE og godkendelse af testdata
  • Anvendelse TamperToken og ROFUS
  • Afsluttende vurdering af gennemførte kontroller

    Tilslutning til SAFE og godkendelse af testdata

    Bilag 1 til bekendtgørelserne stiller krav om etablering af SAFE. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse, skal der gennemføres test af ansøgerens anvendelse af SAFE og godkendes testdata.

    SAFE

    Alle tilladelsesindehavere skal etablere en SAFE. SAFE er et datalager (en filserver) hos tilladelsesindehaver, hvor der skal opbevares data i henhold til "Krav til rapportering af spildata" for alle spil, der er udført hos tilladelsesindehaver, og som er omfattet af tilladelsen. Spillemyndigheden skal kunne få online adgang til datalageret hos tilladelsesindehaver.

    Test af adgang til SAFE

    Spillemyndigheden skal kunne tilgå SAFE og hente data. Der skal oplyses brugernavn, password, IP-adresse til at kalde TamperToken samt IP-adresse og eventuelt URL til SAFE. Oplysningerne skal meddeles Spillemyndigheden i Tillæg B til ansøgningsblanketten.

    Godkendelse af testdata

    I forbindelse med ansøgningsprocessen skal følgende materiale leveres af ansøgeren:

    1. Testdata i overensstemmelse med kravene beskrevet i Bilag 1 i dokumentet "Krav til rapportering af spildata", som findes på Spillemyndighedens hjemmeside.
    2. En beskrivelse af ansøgerens forståelse af hvert enkelt dataelement, som indgår i datarapporteringen. Ansøger skal beskrive sin forståelse af feltet, herunder eventuelle valg, som er gjort i forbindelse med implementering. Spillemyndigheden sender dokument til udfyldelse, når ansøgning er modtaget.

    Anvendelse af TamperToken og ROFUS

    Bilag 1 til bekendtgørelserne stiller krav om anvendelse af TamperToken. Derudover skal der ved online udbud af spil ske opkobling til Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere (ROFUS).

    Testcases

    Tilladelsesindehaver skal demonstrere korrekt anvendelse af TamperToken, samt vise, at der kan kommunikeres med ROFUS.

    I forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse får ansøgeren adgang til TamperToken og ROFUS testmiljø. Spillemyndigheden sender desuden test cases som skal gennemføres af ansøgeren til at demonstrere og dokumentere, at de anvender TamperToken og ROFUS korrekt.

    Spillemyndigheden giver ikke adgang til TamperToken og ROFUS testmiljø, uden der er søgt om tilladelse. For at kunne give adgang til TamperToken testmiljø skal Spillemyndigheden desuden have modtaget oplysninger om ansøgerens SAFE.

    TamperToken

    TamperToken er et sikkerhedssystem, der har til formål at sikre at data, som tilladelsesindehaver rapporterer til sin SAFE, ikke ændres, mens de opbevares hos tilladelsesindehaver og rapporteres til Spillemyndigheden.

    TamperToken varetages af Spillemyndigheden og håndterer følgende:

    • Skabelse af Tokens (nøgler), der anvendes ved beregning af "Message Authentication Code" (MAC).
    • Opbevaring af MACs til senere kontrol.
    • Løbende kontrol af, at tidsperiode for afslutning af Tokens overholdes.
    • Verifikation af, at en hentet serie af Standard Records ikke er ændret i forhold til MAC.

    ROFUS

    Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) er et register over alle spillere i Danmark, der frivilligt har ønsket at udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille onlinepengespil i Danmark samt alle landbaserede kasinoer i Danmark. Spillemyndigheden har ansvaret for at føre registeret. Tilladelsesindehaver skal formidle adgang til Spillemyndighedens hjemmeside, hvorfra udelukkelse kan ske.

    For en mere teknisk beskrivelse af TamperToken og ROFUS henvises til spillemyndigheden.dk, hvor der kan findes yderligere information.

    Se også

    Afsluttende vurdering af gennemførte kontroller

    Når de krævede tests er gennemført, sendes de udfyldte testcases og tilhørende dokumentation til Spillemyndigheden. Der vil herefter blive foretaget en samlet vurdering af forløbet, og resultatet vil blive meddelt ansøgeren.

    Der kan ikke udstedes tilladelse før alle test cases er gennemført korrekt og testdata er leveret og godkendt af Spillemyndigheden.

    Samtidig med udstedelse af tilladelse får ansøgeren adgang til TamperToken- og ROFUS-produktionsmiljø.

    Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

    Læs også:
    BEREGNER
    Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
    ,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
    ,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
    En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
    ,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
    Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

    ,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

    Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

    Skattesager
    Befordring
    Rejse
    Erhvervsmæssige udgifter
    Personalegoder
    Lønmodtagere
    Virksomheder
    Ægteskab og samliv
    Børn
    Bolig og fast ejendom
    Motor
    Pension
    Aktier og obligationer
    Gaver
    Arv
    Arbejde i udlandet
    Flytning til og fra Danmark
    Told og afgift
    ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.