A.A.1.11.1 Saglig og stedlig kompetence
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Saglig kompetence
- Stedlig kompetence.
Saglig kompetence
Den saglige kompetencefordeling indeholder en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.
Saglig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et forhold, der efter sin art hører under en anden forvaltningsmyndighed.
Reglerne herom bygger på den forudsætning, at visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af bestemte forvaltningsopgaver i kraft af deres særlige sagkundskab og opsamlede erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser.
Eksempel
Eksemplet viser en situation, hvor der foreligger saglig inkompetence.
Der foreligger saglig inkompetence, hvis et motorankenævn træffer afgørelse i en klagesag vedrørende forskudsregistrering af indkomst, der hører under skatteankenævnets og Landsskatterettens kompetence.
Stedlig kompetence
Den stedlige kompetencefordeling indeholder en fordeling af ensartede forvaltningsopgaver mellem flere sideordnede myndigheder, således at hver myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde.
Stedlig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et forhold, der henhører under en sideordnet myndigheds geografiske område.
Reglerne herom kan være begrundet i, at et vist stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i en rent praktisk arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder.
Eksempel
Eksemplet viser en situation, hvor der foreligger stedlig inkompetence.
Der foreligger stedlig inkompetence, hvis Skatteankenævn Århus træffer afgørelse i en sag, der hører under Skatteankenævn Aalborgs kompetence.
Se afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl om konsekvenserne af inkompetence.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

