A.B.1.2.7.4 Udbetaling Danmarks indberetningspligt om visse ydelser
Indhold
Dette afsnit handler om Udbetaling Danmarks indberetningspligt om visse ydelser.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
- Indberetningen
- Hvilke oplysninger skal indberettes.
Se SIL § 36.
Regel
Efter SIL § 36, skal Udbetaling Danmark hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de indbetalinger, som er modtaget i det forudgående kalenderår, af beløb omfattet af
-
§ 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet og
-
§ 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
| Tidligere SKL (skattekontrolloven) | Gældende SIL | Indholdet af ændringer |
| § 8 V | § 36 | Efter bestemmelsen skal Udbetaling Danmark hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet eller § 9 i bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af SIL § 52, stk. 3. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere lovgivning. |
Indberetningen
Udbetaling Danmark skal årligt indberette om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb efter § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet og § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
Bestemmelsen sikrer, at oplysningerne kan fortrykkes på de pågældendes årsopgørelser.
Hvilke oplysninger skal indberettes
Efter SIL § 36, stk. 2, skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, som følger af SIL § 52, og de i medfør af SIL § 52, stk. 3 udstedte regler. Se afsnit A.B.1.3.5 Identifikation af de skattepligtige, som der indberettes oplysninger om om identifikationsoplysninger om den skattepligtige, som der indberettes om.
Bemærk
Indberetning skal foretages til Skatteforvaltningen senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Se SIL § 54.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

