A.B.4.6.2 Renter mv. ved forsinket eller manglende betaling
Indhold
Dette afsnit handler om konsekvenserne, hvis en virksomhed ikke betaler rettidigt.
Afsnittet indeholder:
- Gebyr
- Renter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre
Gebyr
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for hver rykker (såkaldte erindringsskrivelser) vedrørende betaling efter opkrævningsloven. Se OPKL § 6.
Renter
Hvis et beløb på skat eller afgift ikke betales rettidigt, eller der er givet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente. Se OPKL § 7, stk. 1.
Renten efter OPKL § 7, stk. 1. beregnes dagligt fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales.
Rentesatsen efter OPKL § 7, stk. 1, udgør basisrenten efter OPKL § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,7 procentpoint. Se OPKL § 7, stk. 1.
Basisrenterne offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Den offentliggjorte rentesats gælder hele kalenderåret. Se OPKL § 7, stk. 2.
Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se OPKL § 7, stk. 1.
Der gælder særlige regler for forrentning af skattekontoen. Se OPKL § 7, stk. 1. Reglerne om forrentning af skattekontoen er omtalt i afsnit A.B.4.5.3 Forrentning af skattekontoen.
Ifølge dommen SKM2021.409.ØLR skulle der tillægges rente fra 14 dage efter Skatteforvaltningens afgørelse, uanset at Landsskatteretten havde omgjort Skatteforvaltningens afgørelse. Det forhold, at selskabet under retssagen havde forespurgt Skatteministeriet om muligheden for at deponere det omtvistede beløb, afskar heller ikke rentetilskrivning efter lovens bestemmelser (dissens). Landsretten afviste herudover selskabets subsidiære påstand om, at forrentningen af kravet skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skulle indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5.
Bemærk
Der findes også særlige renteregler for told, bøder og civilretlige krav.
Her finder du en samlet oversigt over renteregler på krav under opkrævning: Renteoversigt.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatteforvaltningen | ||
| SKM2019.608.SKTST | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2020 | |
| SKM2018.560.SKTST | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2019 | |
| SKM2017.644.SKAT | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2018. | |
| SKM2016.490.SKAT | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2017. | |
| SKM2015.760.SKAT | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2016 | |
| Landsretten | ||
| SKM2021.409.ØLR | Det beløb, som et indeholdelsespligtigt selskab var ansvarlig for betaling af, i anledning af at selskabet havde forsømt en indeholdelsespligt, skulle tillægges rente fra 14 dage efter SKATs afgørelse om selskabets ansvar. Dette gjaldt, uanset at Landsskatteretten havde omgjort SKATs afgørelse. Det forhold, at selskabet under retssagen havde forespurgt Skatteministeriet om muligheden for at deponere det omtvistede beløb, afskar ikke rentetilskrivning efter lovens bestemmelser (dissens). Landsretten afviste selskabets subsidiære påstand om, at forrentningen af kravet skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skulle indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

