A.C.1.6.2 Retsvirkningen af, at der foreligger konkret mistanke om strafbart forhold
Indhold
Dette afsnit beskriver hvornår Skatteforvaltningen må afstå fra at benytte oplysningspligter.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Undtagelse
- Når afgørelse træffes på det foreliggende grundlag.
Regel
Skatteforvaltningen skal afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person mod hvem, der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 1.
Undtagelse
Hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, har betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 1.
Når afgørelse træffes på det foreliggende grundlag
Det forhold, at en borger er omfattet af RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 1, og ikke vil meddele samtykke efter RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 4, kan medføre, at afgørelsen må træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de oplysninger, som Skatteforvaltningen i øvrigt ønsker tilvejebragt.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

