C.C.5.1.1 Indledning
Selvstændigt erhvervsdrivende, der er skattepligtige, kan vælge at anvende enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven.
Virksomhedsskatteloven er offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 1836 af 16. september 2021 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende.
Reglerne i skattelovgivningen om opgørelse af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed gælder både for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender personskattelovens regler, og for dem, der anvender virksomhedsskattelovens regler.
Det er bl.a. reglerne i ligningsloven, statsskatteloven, afskrivningsloven mv.
Virksomhedsskatteloven supplerer de almindelige regler for opgørelsen af indkomsten for selvstændigt erhvervsdrivende med nogle særlige skatteberegningsregler og særregler for opgørelse af virksomhedens indkomst, bl.a.:
- Renteperiodisering
- Flytning af kapitalindkomster til personlig indkomst
- Flytning af kapitaludgifter til personlig indkomst
- Foreløbig beskatning mod betaling af acontoskat.
Bemærk
Personskattelovens regler gælder også for de selvstændige, der anvender virksomhedsskattelovens regler. Men de særlige beregningsregler i virksomhedsskatteloven gælder forud for personskattelovens regler.
De selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender reglerne i virksomhedsskatteloven, beskattes efter de almindelige skatteregler for personer, som findes i personskatteloven.
Afsnit C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen følger som udgangspunkt den måde, som virksomhedsskatteloven er bygget op på.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

