C.C.5.2.13.7 Skilsmisse
Indhold
Dette afsnit beskriver succession i en erhvervsmæssig virksomhed i forbindelse med skilsmisse.
Regel
Ved separation eller skilsmisse kan en virksomhed, der tilhører den ene ægtefælles bodel, udlægges til den anden ægtefælle. Den ægtefælle, der får udlagt virksomheden, succederer fuldt ud i den anden ægtefælles skattemæssige stilling. Hvis overdragelsen vedrører flere virksomheder eller en del af en virksomhed, finder KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 5, anvendelse.
Det er i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 6, en betingelse for succession, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen.
Ægtefælleskifte er ikke en afståelse, men en formuebevægelse.
Se også
Se også afsnit C.A.8.3.2 om bodeling ved separation og skilsmisse.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

