C.E.7.4 Hæftelse ved skifte af uskiftet bo mens længstlevende ægtefælle er i live
Indhold
Dette afsnit beskriver hvem, der hæfter for afdødes indkomstskatter og dødsboets skatter, når fællesboet skiftes, mens længstlevende ægtefælle er i live.
Afsnittet indeholder:
- Personer og dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Personer og dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter både
- den længstlevende ægtefælle og
- fællesboet, der er under skifte.
Hovedregel
Fællesboet og den længstlevende ægtefælle hæfter solidarisk for betaling af
- afdødes indkomstskatter, der er anmeldt rettidigt over for dødsboet efter det proklama, som dødsboet har indrykket i Statstidende
- indkomstskatter, der følger af et rettidigt rejst krav imod dødsboet om betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret
- dødsboskat.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 88, stk. 3.
Definition
Solidarisk hæftelse betyder, at den længstlevende ægtefælle og dødsboet hæfter sammen og hver for sig hæfter for hele gælden.
Se også
Se afsnit C.E.1.5 Proklama om proklama og om for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.
Undtagelse
Arvingerne og eventuelle legatarer hæfter for dødsboernes forpligtelser, herunder også skatter, hvis
- fællesboet skiftes som privat skiftet, og
- aktiverne helt eller delvist er delt mellem arvingerne, uden at der er tilstrækkelige midler til rest til at dække dødsboets forpligtelser.
Arvingerne hæfter personligt og solidarisk. Det vil sige, at hver enkelt arving hæfter med hele sin formue for hele gælden. Legatarer hæfter alene med den værdi, de har modtaget fra dødsboet. Se DSL (dødsboskifteloven) § 27, stk. 1.
Se også
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.
Umyndige arvinger og arvinger under konkurs hæfter kun med værdien af det, de eller deres konkursbo har modtaget. De hæfter også kun i det forhold, som de er berettiget til at modtage boslod og arvelod. Se DSL (dødsboskifteloven) § 27, stk. 2.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

