C.F.9.2.10.4.2 Jordan - Gennemgang af aftale
Overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af luftfarts- og skibsfartsindtægter
Artikel 1 Undgåelse af dobbeltbeskatning
Jordanske foretagender, som udøver luftfarts- og skibsfartsvirksomhed i Danmark fritages for alle indkomstskatter og andre skatter af fortjeneste, der stammer fra deres udøvelse af sådan virksomhed. Fritagelsen gælder også for løsøre, herunder skibe og luftfartøjer som benyttes af foretagenderne.
Artikel 2 Undgåelse af dobbeltbeskatning
Danske foretagender, som udøver luftfarts- og skibsfartsvirksomhed i Jordan fritages for alle indkomstskatter og andre skatter af fortjeneste, der stammer fra deres udøvelse af sådan virksomhed. Fritagelsen gælder også for løsøre, herunder skibe og luftfartøjer som benyttes af foretagenderne.
Artikel 3 Fritagelsen omfatter
Fritagelsen i artikel 3, stk. 1 og 2, omfatter også indkomst, som erhverves af danske og jordanske civile luftfartsforetagender, der deltager i en pool et fælles foretagende eller et internationalt agentur, som udøver transportvirksomhed.
Artikel 4 Udtrykket luftfarts- og skibsfartsvirksomhed
Udtrykket luftfarts- og skibsfartsvirksomhed omfatter erhvervsmæssig transport af personer eller gods foretaget af ejeren, befragteren eller lejeren af luftfartøjer og skibe.
Artikel 5 Udtrykket danske og jordanske foretagender
Danske foretagender, er foretagender hvis hovedkontor ligger i Danmark, som udøver luftfarts- og skibsfartsvirksomhed, og som drives af enten fysiske personer, der er bosiddende i Danmark og ikke samtidig bosiddende i Jordan, eller af personsammenslutninger eller kapitalselskaber, som er stiftet i overensstemmelse med dansk lovgivning, herunder selskaber, hvor den danske regering deltager.
Beskrivelsen af jordanske foretagender er enslydende med danske foretagender. Jordanske foretagender omfatter ikke luftfarts- og skibsfartsvirksomhed, som drives af fysiske personer bosiddende i Jordan.
Artikel 6 Virkning
Overenskomsten gælder for indkomst erhvervet i ethvert kalenderår, som begynder efter d. 31. december 1990.
Artikel 7 Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

