D.A.5.11.6.8 Biydelser vedrørende anbringelse af midler, betalinger, checks mv.
Indhold
Dette afsnit handler om biydelser vedrørende anbringelse af midler, betalinger, checks mv.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om biydelser
- Eksempler på biydelser til anbringelse af midler og kontokurantkonti
- Eksempler på biydelser til betalinger og overførsler
- Eksempler på biydelser i forbindelse med checks og andre handelsdokumenter
- Underleverandører af biydelser vedrørende anbringelse af midler, betalinger, checks mv.
Generelt om biydelser
Der henvises til afsnit D.A.5.11.2 Hovedydelser og biydelser i forbindelse med finansielle transaktioner om hovedydelser og biydelser.
Eksempler på biydelser til anbringelse af midler og kontokurantkonti
Nedenfor er angivet en række eksempler på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) som led i anbringelse af midler og kontokurantkonti:
- Renteberegning
- Indberetning til offentlige myndigheder
- Levering af soliditetsoplysninger på baggrund af kundens engagement med den finansielle tjenesteyder. Øvrig kreditoplysningsvirksomhed er momspligtig.
- Oplysninger om bankindestående m.v.
- Kontoudtog og engagementsoversigter
- Beregning af skat og afgift ved ophævelse af pensionsordninger
- Budgetkonti, herunder økonomiske konsekvensberegninger til vurdering af kundens behov.
Eksempler på biydelser til betalinger og overførsler
Nedenfor er angivet en række eksempler på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) som led i betalinger og overførsler:
- Udarbejdelse af tilbud om at udføre fritagne betalingstransaktioner
- Udstedelse af betalingskort og ID-kort med henblik på, at kortholder kan gennemføre en fritagen transaktion
- Den finansielle tjenesteyders spærring af disse kort
- Fremfinding af bilag til dokumentation for hævninger
- Udsendelse af kontoudtog, årsopgørelser mv.
Eksempler på biydelser i forbindelse med checks og andre handelsdokumenter
Nedenfor er angivet en række eksempler på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) i forbindelse med checks og andre handelsdokumenter:
- Udlevering af checkhæfter
- Registrering af anvendte checks på kundens konto
- Fremfinding og returnering af checks for kunden
- Spærring af udstedte checks
- Indkassering af udenlandske checks i fremmede pengeinstitutter.
Underleverandører af biydelser til betalinger og overførsler
Der henvises til afsnit D.A.5.11.2 Hovedydelser og biydelser i forbindelse med finansielle transaktioner om hovedydelser og biydelser, hvor den momsmæssige behandling af underleverandører af biydelser også er beskrevet.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

