D.B.2.13 Udgivelse og import af aviser LAL § 1, stk. 1
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal betale lønsumsafgift for udgivelse og import af aviser. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 2. punktum.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel.
Lovgrundlag
LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 2. punktum har følgende ordlyd:
"Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18."
Regel
Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser til videresalg, skal betale lønsumsafgift. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 2. punktum.
Ved import af aviser forstås i denne forbindelse køb af aviser i udlandet, dvs. både EU-lande og lande udenfor EU, herunder Færøerne og Grønland.
Ved vurderingen af, om en publikation skal anses for en avis i lønsumsafgiftslovens forstand, skal der lægges vægt på om avisen er momsfritaget efter ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 18.
Detailhandlere, som kiosker og lignende, der kun sælger aviser købt hos danske bladhuse, danske importører eller danske underleverandører, skal ikke betale lønsumsafgift. Årsagen er, at detailhandleren hverken udgiver eller importerer aviser.
Bemærk
Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 Registrering af virksomheden LAL §§ 2-3 om registrering af virksomheden.
Se også
- afsnit D.A.10.1.7 om aviser for den nærmere afgræsning af momsfritagelsen
- afsnit D.B.2.1 Hvornår skal virksomheden betale lønsumsafgift? for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
- afsnit D.B.4.5 Undtagelse metode 3: Udgivelse og import af aviser LAL § 4, stk. 5 om hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

