F.A.15.5.2 Bevilling til fast rutefart
Indhold
Dette afsnit beskriver registrering af skibe og havne ved bevilling til fast rutefart.
Afsnittet indeholder:
- Registrering af skibe og havne
- Høring i forbindelse med udstedelse af bevilling
Registrering af skibe og havne
Rederiet kan efter ansøgning få tilladelse til fast rutefart. Tilladelsen udstedes i den medlemsstat, hvor rederiet er etableret eller har et regionalt kontor og gives efter aftale med de andre berørte medlemsstater. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
- Den havn, hvor skibet begynder den faste rutefart
- Anløbshavnene
- Navnene på de skibe, der skal indgå i ruten
- Evt. andre oplysninger, som toldmyndighederne måtte kræve. Bl.a. skal der jf. DF art. 121, stk. 3 gives meddelelse om eventuelle ændringer, fx hvis der indsættes et andet skib på den faste rutefart, samt datoen for hvornår denne ændring får virkning.
For at få tilladelse til fast rutefart er det en betingelse, at rederiet:
- Er etableret eller repræsenteret i EU's toldområde og stiller regnskaberne til rådighed for toldmyndighederne
- Ikke har begået alvorlige eller gentagne overtrædelser
- Kan godtgøre over for toldmyndighederne, at de driver fast rutefart, ikke vil anløbe en havn i et land uden for EU eller i en frizone i en havn i EU's toldområde, og at der ikke vil blive omladet varer på havet
- Opbevarer et eksemplar af tilladelsen om bord på skibet, som kan vises, hvis toldmyndighederne forlanger det.
Høring i forbindelse med udstedelse af bevilling
Ansøgning skal ydermere omfatte information over hvilke medlemsstater i EU, der er omfattet af den faste rutefart. Således skal den myndighed, hvor ansøgningen undersøges, sørge for en høring hos de implicerede lande.
Ifølge GF art. 195 er fristen for høringen 15 dage, fra det tidspunkt hvor den kompetente toldmyndighed har truffet afgørelse. Det er betingelserne og de givne kriterier ved de forskellige anløbshavne, der skal undersøges og gives accept af.
Bevillingen bliver herefter gemt i Customs Decisions System (CDS), hvorfra høringen også foregår. Kun lande, der er impliceret i bevillingen, kan se oplysningerne heri.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

