F.A.8.3 Indførelse af midlertidig antidumping- eller udligningstold
Når EU-kommissionens indledende undersøgelser foreløbigt har vist, at der sker dumping med skade til følge, og at der derfor er et foreløbigt behov for at pålægge antidumpingtold eller udligningstold, udsteder EU-Kommissionen en forordning om midlertidig antidumping- eller udligningstold. Forordningen offentliggøres i EU-Tidende.
Midlertidig antidumping- og udligningstold har som hovedregel en gyldighedsperiode på seks måneder med mulighed for forlængelse i yderligere tre måneder.
Ved midlertidige ordninger skal importøren stille sikkerhed for hver enkelt sending, fx ved bankgaranti eller som kontant sikkerhed. Beløbet skal dække det beregnede toldbeløb for sendingen. Der kan også stilles andre former for sikkerhed, som Toldstyrelsen kan oplyse nærmere om.
Den definitive forordning om antidumpingtold skal træde i kraft, senest når den midlertidige forordning udløber.
Forordningerne fastlægger størrelsen af den definitive antidumping- eller udligningstold, og i hvilket omfang den midlertidige antidumping- eller udligningstold skal opkræves. Hvis den definitive toldsats er højere end den midlertidige, beregnes og opkræves den definitive told kun med et beløb, der svarer til den midlertidige told. Se RFO 2016/1036 af 8.06.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, artikel 10. Se F.A.8.4 Indførelse af definitive antidumping- og udligningstold om Indførelse af definitive antidumping- og udligningsforanstaltninger.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

