J.A.11.1.3.1 Information til spilleren
►Reglerne om onlinebingo via TV står i bekendtgørelse om onlinekasino.
Den information, som tilladelsesindehavere der udbyder onlinebingo via tv, og som ikke har en hjemmeside, skal stille til rådighed for spilleren på anden vis, er:
- at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene,
- information om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil, hvor informationen skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for spilafhængighed,
- adgang til en selvtest for spilafhængighed,
- information om og kontaktadresser på danske behandlingscentre for spilafhængighed,
- henvisning til Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil,
- information om muligheden for at registrere sig i registret over frivilligt udelukkede spillere,
- information om, at tilladelsesindehaver har tilladelse fra og er under tilsyn fra Spillemyndigheden.
Ovenstående information skal være tilgængelig på dansk.
Henvisning til StopSpillet bør desuden oplyses på en sådan måde, at spilleren gøres opmærksom på, hvad der henvises til, fx "Spillemyndighedens rådgivning om spilafhængighed StopSpillet" eller "Hjælpelinje: StopSpillet".
De informationer, som tilladelsesindehaver i forbindelse med selve udsendelsen skal oplyse, er:
- alderskravet på 18 år,
- at tilladelsesindehaver har tilladelse fra og er under tilsyn fra Spillemyndigheden,
- hvorhenne tilladelsesindehaveren stiller den yderligere information til rådighed.
Kravet om et ur, der angiver spillerens tidsforbrug i henhold til bekendtgørelse om onlinekasino § 17, gælder ikke for onlinebingo via tv.
Se bekendtgørelse om onlinekasino § 14, § 15 og § 18.◄
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

