J.A.12.2.4 Krav til systemet for ind- og udbetaling
Afsnittet indeholder:
- Indkast og indsats
- Gevinster
Indkast og indsats
En spilleautomat skal være indrettet sådan, at der ved indbetaling til spillet alene kan anvendes mønter eller værdibeviser, som kan kræves omvekslet til penge. Spillemyndigheden kan godkende andre betalingsformer.
Se SPILL § 21.
En spilleautomat må kun betjenes ved direkte indkast.
►Indsatsen pr. afviklet spil (fx ved ét tryk på spilleautomatens "play"-knap) må ikke overstige 1 kr., og forudbetalinger skal tilføres spilleautomaten som kreditter, der skal kunne aflæses på spilleautomaten.◄
Hvis der er indkastet mere end der faktisk bliver forbrugt i en spilleautomat, skal indkastet med fradrag af betalingen for gennemførte spil (indsats) til enhver tid kunne tilbagebetales. Det er dog tilladt at tilbageholde indkast på beløb under 20 kr. på betingelse af, at beløbet kan spilles op. I så fald skal det ved skiltning på spilstedet tydeligt fremgå, at spilleautomaten er indrettet på denne måde.
Gevinster
Generelt om gevinster
Gevinsten i ét afviklet spil må ikke overstige 600 kr. I spil med værdibeviser (spillemønter) må handelsværdien af værdibeviserne ikke overstige 600 kr.
Spilleautomatens deklarerede tilbagebetalingsprocent, der ikke må være under 74, skal kunne aflæses på maskinen.
Gevinstudbetalingerne skal svare til en gevinsttabel, som skal fremgå af spilleautomaten.
En spilleautomat må ikke med faste eller skiftende tal vise gevinstbanker (mulige jackpots) større end gevinstmaksimum, eller registrere skjulte banker, som kan give udbetalinger større end gevinstmaksimum.
Udbetaling af gevinster
Gevinster skal udbetales straks eller tilføres spilleautomaten som kreditter. Det er dog tilladt at tilbageholde gevinster under 20 kr. på betingelse af, at beløbet kan spilles op. I givet fald skal det ved skiltning på spilstedet tydeligt fremgå, at spilleautomaten er indrettet på den måde.
Udbetaling af gevinster må kun ske direkte fra spilleautomaten. Spillemyndigheden kan dog godkende andre betalingsmåder. Udbetaling af gevinster skal foregå i kontanter eller i spillemønter, som kan kræves omvekslet til penge.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

