C.B.4.6 Selskabers gevinst og tab på investeringsbeviser mv.
Selskaber skal opgøre gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, efter samme regler som personer. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 A, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 7, og afsnit C.B.4.3 Personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab.
Selskaber skal opgøre gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, efter samme regler som aktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 20, stk. 1, og afsnit C.B.2.3 Selskabers afståelse af aktier.
Selskaber skal opgøre gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter samme regler som skattepligtige porteføljeaktier. Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier gælder ikke for investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 20 A, stk. 1, og afsnit C.B.2.3.6 Gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier.
Er investeringsforeningen/investeringsinstituttet omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 8, om visse investeringsforeninger med mindre end 8 medlemmer, er det dog en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsforeningen/investeringsinstituttet ikke investerer i fordringer på selskaber, med hvilke en deltager i investeringsforeningen/investeringsinstituttet er koncernforbundet efter KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 20 A, stk. 2.
Selskaber skal altid opgøre gevinst eller tab efter lagerprincippet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 5 og 6.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdom | ||
| SKM2012.390.BR | Byretten har stadfæstet en tilsidesættelse af et skattearrangement, idet retten efter de foreliggende faktuelle omstændigheder fandt, at der ikke var en sådan realitet forbundet med selskabets låneoptagelse og investering, at dispositionerne kunne tillægges skattemæssig betydning. Skatteministeriets selvstændige påstand om ændring af selskabets skatteansættelse for et senere indkomstår blev ikke taget til følge, da fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, ikke var overholdt. | |
| Skattestyrelsen | ||
| SKM2010.783.SR | Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at nettokurstab og kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 43, stk. 3, kan modregnes i fremtidige gevinster på udloddende investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 20 A. | |
| SKM2010.193.SR | Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at nettokurstab og kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 43, stk. 3, kan modregnes i fremtidige gevinster på udloddende investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 20 A.. |
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
