Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.2.1 Indberetning af A-indkomst m.v.

Indhold

Dette afsnit handler om indberetning efter SIL §§ 1-3 for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-indkomst mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel ►◄
  • Oversigt over de enkelte arter af A-indkomst mv., der skal indberettes om
  • Handicaphjælpere
  • Fleksjob
  • Hvornår skal der indberettes
  • Særligt om mellemmænd
  • Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag
  • Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing
  • Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse
  • Ophævet bestemmelse
  • Bemyndigelse
  • Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Regel

SIL § 1, stk. 1, bestemmer følgende: "Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

I SIL § 1, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke typer af indkomst, ydelser og beløb, der skal indberettes om, jf. afsnittet nedenfor, mens  SIL § 2 nærmere opregner de enkelte oplysninger, der skal indberettes, jf. nedenfor under afsnittet om bemyndigelse

Efter SIL § 3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter SIL §§ 1 og 2.

I den tidligere gældende SKL (skattekontrolloven) § 7, stk. 1, 2 og 5, fandtes lignende indberetningspligter. 

►◄

Oversigt over de enkelte arter af A-indkomst mv., der skal indberettes om

Bestemmelsen er gældende for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-indkomst mv.

Der skal indberettes oplysninger om:

  • Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

    • Dette omfatter beløb, der er A-indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, eller er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 49 A, stk. 1. Herudover vil indberetningspligten omfatte beløb til godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet er skattefrit for modtageren.

    • Se i øvrigt kildeskattebekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 1-44, der i supplement til KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, fastlægger   arter af indkomster, der skal indberettes som A-indkomst.

    • Beløb, der er gjort til A-indkomst for modtager, eller som er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for hvilken udbetaler skal foretage indberetning, fx aktionærlån. Se C.B.3.5.3.3 Aktionærlån om Aktionærlån.

  • Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til såvel private som offentligt ansatte, omfattet af LL (ligningsloven) § 9, stk. 4, jf. §§ 9 A, 9 B og 31, stk. 4 og 5.

  • Godtgørelse til dækning af småfornødenheder, nævnt i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 4.

  • Skattefri ydelser som er nævnt i LL (ligningsloven) § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, om skattefri godtgørelse af udgifter til logi, kost, småfornødenheder og befordring i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.fl., uanset om beløbene er skattefrie for modtageren.

  • Godtgjorte udlæg - udlæg efter regning - er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og vil dermed ikke være omfattet af indberetningspligten, mens der dog vil være indberetningspligt vedrørende beløb ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, f.eks. rejse- og befordringsudgifter.

  • Beløb som er gjort til A-indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 2, fx pensioner og visse overførselsindkomster. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, hvilke andre indkomster der er gjort til A-indkomst.

  • Arbejdsmarkedsbidragspligtige beløb hvor det er udbetaleren, der indeholder bidraget. Reglerne for udbetalerens indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af KSL (kildeskatteloven) § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

  • Beløb af den samme type, som skal indberettes vedrørende modtagere, der er skattepligtige til Danmark, når udbetalingen sker til personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, jf. KSL (kildeskatteloven) §§ 1 og 2 om henholdsvis fuld og begrænset skattepligt

Handicaphjælpere

Her kan nævnes som eksempel på arbejdsgivere eksempelvis i forhold til handicaphjælpere efter serviceloven. Man kan være arbejdsgiver efter andre lovområder, bl.a. fremgår der visse situationer indenfor serviceloven, hvor du som tilskudsmodtager pålægges at agere arbejdsgiver. Der følger visse forpligtigelser med det at være arbejdsgiver, blandt andet skal arbejdsgiveren administrere udbetaling af løn til handicaphjælpere-/hjælperen, indberetning af A-indkomst, arbejdsmarkedsbidragspligt, ferie og pension mv.. Denne indberetning finder sted via eIndkomst i TastSelv. Se afsnit A.B.1.2.1.3, samt afsnit A.B.4.6 om konsekvenser ved manglende overholdelse af frister.

Fleksjob

Som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om reform af førtidspension og fleksjob mv. skal kommunerne fra og med den 1. januar 2013 udbetale fleksløntilskud direkte til personer i fleksjob, hvorimod kommunerne til og med den 31. december 2012 udbetalte fleksløntilskud til den arbejdsgiver, der antog medarbejdere i fleksjob. Se § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette indebærer, at kommunerne skal indberette udbetalinger af fleksløntilskud til personer i fleksjob til eIndkomst efter SIL § 1, stk. 2

Se SIL § 1, stk. 2

Forskerløn

For forskere og andre specialister skal der indgives en særlig oplysningsseddel for A-indkomst, hvis der vælges bruttobeskatning efter KSL (kildeskatteloven) § 48 E.

Hvornår skal der indberettes

I SIL § 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes, når der skal ske indberetning efter SIL § 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7, stk. 2.

Der skal indberettes om:

  • størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager.

  • henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dvs. arbejdsgivers indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

  • den del af beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

  • størrelsen af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønindeholdte beløb til dækning af gæld til det offentlige jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) §§ 10 og 10 a. Arbejdsgiveren kender ikke fordelingen mellem A-skat og eventuelle lønindeholdte beløb. Derfor skal arbejdsgiveren indberette det samlede beløb af A-skat og eventuelle lønindeholdte beløb. Det betyder derfor, at der skal indberettes om størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb, hvad enten der er tale om almindelig lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller der er tale om særskilt lønindeholdelse efter reglen i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

  • den skatteperiode indberetningen vedrører. Dvs. den måned, der har skullet ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i.

  • omfang og perioder, hvor modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. SØBL § 2.

  • identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab, hvis en del af lønnen er indskudt heri. Identiteten vil skulle angives ved indberetning af medarbejderinvesteringsselskabets cvr-nummer. Dvs., arbejdsgiveren skal oplyse det registreringsnummer, medarbejderinvesteringsselskabet er blevet tildelt i forbindelse med registreringen.

Særligt om mellemmænd

I situationer, hvor udbetalingen sker gennem en mellemmand, skal den, på hvis vegne betalingen sker, sikre sig, at indberetningen sker - enten ved at få de nødvendige oplysninger til indberetningen ved mellemmanden, eller ved at sikre sig, at mellemmanden foretager indberetningen på vegne af sig.

Dette følger generelt af indberetningspligten, idet man som indberetningspligtig ikke kan komme ud af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt, ved at benytte sig af mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. Som følge heraf er der ikke en udtrykkelig bestemmelse herom i skatteindberetningsloven, i modsætning til den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7, stk. 3, der fandtes overflødig. Princippet om opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd er dog ikke ændret.

Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag

Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb, der er indeholdt heri, efter SIL § 2 skal ske ved at indberette udbetalingen af indkomsten for den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter KSL (kildeskatteloven) bek. §§ 20-22. Se SIB § 7, stk. 1.

Indberetningen af skatteperioden for A-skat og AM-bidrag efter SIL § 2, nr. 5, skal ske ved at indberette de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges AM-bidrag efter KSL (kildeskatteloven) bek §§ 20-22. Se SIB § 7, stk. 2,

Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing

Indberetning efter SIL § 2, nr. 3, sker ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning:

1) Feriegodtgørelse.

2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling.

3) Feriefridagsopsparing.

Se SIB § 7, stk. 3.

Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig. Se SIB § 7, stk. 4.

Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse

Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom. Se SIB § 7, stk. 5.

Ophævet bestemmelse

Den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7, stk. 4, videreføres ligeledes ikke. Af den tidligere regel fremgik det, at Skatteforvaltningen kunne pålægge en indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til Skatteforvaltningen vedrørende en person, der havde fået udbetalt løn m.v., når personen ophørte med at være skattepligtig her i landet.

De oplysninger, en indberetningspligtig kunne pålægges at afgive til Skatteforvaltningen, var oplysninger om størrelsen af de udbetalte eller godskrevne beløb til den pågældende i tiden fra kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør, herunder oplysning om størrelsen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Årsagen til at reglen ikke videreføres er, at Skatteforvaltningen vil kunne anmode arbejdsgivere om de oplysninger, der er omfattet af reglen efter SKL (skattekontrolloven) § 61.

Bemyndigelse

Skatteministeren kan efter SIL § 3, fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter SIL §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 7 i skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB), jf. bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. med senere ændringer.

Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.

Skatteindberetningsbekendtgørelsens kapitel 2 handler om arbejds- og hvervgivere. I § 7 er der regler om indberetning efter SIL §§ 1 og 2. Reglerne er beskrevet ovenfor under "Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag", "Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing" og "Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse".

erne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på det diplomatiske personales samt det administrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og ikke er danske statsborgere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2020.333.LSR

Sagen omhandlede et selskab, der havde etableret en bonusordning med sine medarbejdere, hvor medarbejderne kunne vælge at få udbetalt bonus som A-indkomst eller anvende bonus til indkøb af diverse goder.

Skattestyrelsen havde i forbindelse med en kontrol i selskabet konstateret, at selskabets piloter, stewardesser og teknikere ud over deres faste løn, havde optjent en produktionsbonus.
Ordningen med produktionsbonussen blev indført i selskabet i 2005.

Landsskatteretten fandt, at den indgåede aftale/ordning skulle behandles efter reglerne om lønomlægning. Ved lønomlægning forstås ordninger, hvor løn i goder finansieres ved en nedgang i medarbejdernes almindelige kontantløn eller ændring af andre dele af lønnen, dvs. hvor en del af kontantlønnen bliver lagt om til løn i goder. Landsskatteretten lagde vægt på, at aftalen/ordningen medførte en ændring/nedsættelse af medarbejdernes løn. Såfremt ordningen ikke var indført, ville den optjente bonus, skulle udbetales gennem skattepligtige udbetalinger (yderligere løn).

Da ordningen indebar, at medarbejderne havde haft krav på at blive kompenseret for kontantlønnedgangen krone-for-krone, indikerede det, at nedgangen ikke var reel. Ordningen fremstod dermed som en opsparing af ubeskattede midler, hvilket er i strid med retserhvervelsesprincippet og kildeskattelovens regler om indeholdelse.

Da anskaffelsen af disse goder var sket efter, at de ansatte havde erhvervet ret til bonusbeløbene, fandt Landsskatteretten allerede af denne grund, at der også i disse tilfælde var tale om A-indkomst, hvor der burde have været indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46, stk. 2. Betingelserne for lønomlægning fandtes ikke opfyldt.

Der var således pligt til at indberette hele den udbetalte bonus til eIndkomst som A-indkomst for indkomståret 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

 
SKM2020.331.LSR

Sagen omhandlede et selskab der havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel.

Landsskatteretten bemærkede, at når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af LL (ligningsloven) § 16, stk. 1. Arbejdsgiveren har oplysningspligt herom, jf. dagældende skattekontrollovs § 7.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i LL (ligningsloven) 16, stk. 4.

Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

I sagen var bilen af arbejdsgiveren ved en lejekontrakt stillet til rådighed for den ansattes private kørsel, hvilket er omfattet af ordlyden af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, den ansatte skulle derfor beskattes af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, med fradrag af egenbetalingen i form af den betalte leje. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, hvor den ansattes betaling endvidere var foretaget før a-skattetræk. Det forhold, at Skatterådet i 2011 havde truffet to afgørelser om, at ansatte i leasingfirmaer i de forelagte tilfælde ikke skulle beskattes af fri bil, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at selskabet havde stillet fri bil til rådighed til privat benyttelse til selskabets ansatte. Selskabets ansatte skulle derfor beskattes af værdien af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil blev for den ansatte reduceret med den egenbetaling, af beskattede midler, som den ansatte har betalt for råderetten.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.