A.B.1.2.9.4.10.1.2 Negativliste

I det følgende gennemgås en række typetilfælde, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for at være omfattet af kendetegn E.1. Listen skal ikke betragtes som udtømmende.

SEL § 11 B (renteloft)

I modsætning til reglen om tynd kapitalisering i SEL § 11, som beskrevet ovenfor, så har renteloftsreglen i SEL § 11 B ingen påvirkning på anvendelsen af reglerne om transfer pricing.

SEL § 11 B skal derfor efter Skattestyrelsen opfattelse ikke anses for at være en safe harbour.

Advance Pricing Arrangements (APA)

En unilateral APA er en aftale mellem en bestemt skattemyndighed og skatteyder vedrørende en eller flere transaktioner. Aftalen kan omhandle prisfastsættelse af en transaktion som helhed, men kan også være begrænset til delelementer heraf (fx hvilken transfer pricing-metode, der skal anvendes eller kriterier for udvælgelse af sammenlignelige transaktioner).

En APA falder således uden for safe harbour-begrebet, som dette er defineret i TPG kapitel IV afsnit E.2, da der er tale om en individuel aftale, hvori der er taget stilling til prisfastsættelsen af en helt konkret transaktion.

Efter Skattestyrelsens opfattelse medfører en unilateral APA derfor ikke i sig selv indberetningspligt efter kendetegn E 1. Det bemærkes i forlængelse heraf, at bistandsdirektivet i forvejen indeholder regler, hvorefter der mellem EU-medlemsstaterne automatisk sker udveksling af blandt andet unilaterale APA’er.

Regel om low value-adding services

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at en safe harbour-regel ikke skal anses for at være unilateral, såfremt den er i overensstemmelse med den internationale konsensus, som denne er indeholdt i TPG. Anvendelse af en safe harbour-regel vedrørende low value-adding services (LVAS), som svarer til bestemmelserne herom i TPG kapitel VII afsnit D, vil derfor ikke medføre indberetningspligt i forhold til kendetegn E 1.

For yderligere vejledning vedrørende LVAS henvises til den juridiske vejledning. Afsnit C.D.11.8.4 Særligt om interne serviceydelser med lav værdi og ovennævnte afsnit i TPG kapitel VII.

Tilsvarende vil gøre sig gældende for andre transaktionstyper, såfremt der i TPG på et senere tidspunkt tilføjes safe harbour-regler vedrørende disse.

Skattekontrollovens § 40 (begrænset dokumentationspligt)

SKL § 40 indeholder en regel, hvorefter skattepligtige, der, alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder, falder under visse størrelsesgrænser, kun skal udfærdige og opbevare den skriftlige TP-dokumentation efter SKL § 39 for kontrollerede transaktioner med parter i visse lande. Reglen er alene en administrativ lettelse og kvalificerer ikke som en safe harbour-regel, da de kontrollerede transaktioner under alle omstændighederne skal være i overensstemmelse med armslængdeprincippet.