A.B.4.4.1 Hovedregler for angivelse og betaling af punktafgifter
Indhold
Dette afsnit handler om hovedreglerne for angivelse og betaling af punktafgifter.
Hovedreglerne kan være fraveget i de enkelte afgiftslove. Henvisninger til reglerne for de enkelte afgiftsområder findes i afsnit A.B.4.4.4 Angivelse og betaling på de enkelte afgiftsområder.
Afsnittet indeholder:
- Angivelsesfrist
- Afregningsperiode
- Forfalds- og betalingstidspunkt
- Særligt ved ophør af registreringspligtig virksomhed
Angivelsesfrist
De fleste punktafgiftslove er nævnt i OPKL, bilag 1, liste A, og derfor omfattet af opkrævningslovens regler.
Angivelser vedrørende de love, som er nævnt i OPKL, bilag 1, liste A, skal indgives til SKAT senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Se OPKL § 2, stk. 2.
Hvis den sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag. Se OPKL § 2, stk. 3.
Afgifterne skal angives digitalt ved brug af de digitale kanaler, som SKAT anviser. Beløbene skal anføres i de felter, der fremgår af it-løsningen. Beløbene skal angives i hele kroner. Se bekendtgørelse nr. 848 af 26. juni 2024, § 1, stk. 1-2, og OPKL § 2, stk. 9.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, medmindre Skatteforvaltningen har givet tilladelse til, at angivelse kan indgives ved elektronisk dataoverførsel. Se OPKL § 3.
Afregningsperiode
Afregningsperioden er som udgangspunkt kalendermåneden. Se OPKL § 2, stk. 1.
Hvor der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden. Se OPKL § 2, stk. 1.
For hver afregningsperiode og for hver afgift skal der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte afgiftslov. Se OPKL § 2, stk. 1.
Forfalds- og betalingstidspunkt
Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Se OPKL § 2, stk. 4.
Særligt ved ophør af registreringspligtig virksomhed
De frister for angivelse og indbetaling af afgift, som er beskrevet ovenfor, gælder også ved ophør af registreringspligtig virksomhed m.v. Se bekendtgørelse nr. 848 af 26. juni 2024, § 3, stk. 2.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
