A.B.4.4.2 Angivelse af punktafgift af visse leverancer fra udlandet
Indhold
Dette afsnit handler om angivelse af punktafgifter af visse leverancer fra udlandet.
OPKL, bilag 1, liste A, indeholder en række afgiftslove. Det er denne liste, som der henvises til i indholdsfortegnelsen.
Afsnittet indeholder:
- Liste A, nr. 1-4, 7 og 8
- Liste A, nr. 5-6, 9-17
- Betalingsfrist
Liste A, nr. 1-4, 7 og 8
Den, der ikke er autoriseret eller registreret efter de afgiftslove, som er nævnt i OPKL, bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som har modtaget varer, der er omfattet af disse afgiftslove, fra andre EU-lande, skal angive den afgiftspligtige mængde af varerne til Skatteforvaltningen. Se OPKL § 9, stk. 1.
Dette skal ske ved modtagelsen af varerne. Se OPKL § 9, stk. 1.
Angivelsen skal være underskrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant her i landet. Se OPKL § 9, stk. 1.
Liste A, nr. 5-6 og 9-17
Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i OPKL bilag 1, liste A, nr. 5-6 og 9-17, fra andre EU-lande, skal angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Se OPKL § 9, stk. 2.
Dette skal også ske ved modtagelsen af varerne. Se OPKL § 9, stk. 2.
Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren. Se OPKL § 9, stk. 2.
Betalingsfrist
Varemodtagerne skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen senest samtidig med indsendelsen af de nævnte angivelser. Se OPKL § 9, stk. 3.
Betalingen sker via skattekontoen. Reglerne om skattekontoen er beskrevet i afsnit A.B.4.5 Betaling og tilbagebetaling af skatter og afgifter via én skattekonto.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
