Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.4.4.3 Hæftelse for betaling af punktafgift

Selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning hæfter for betaling efter opkrævningsloven. Se OPKL § 10.

Hæftelsen er objektiv, og god tro hos selskabet m.v. er derfor uden betydning. Se SKM2013.311.BR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser m.m. på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2020.356.BR

Sagen drejer sig om, hvorvidt det er skatteyderen personligt eller dennes selskab, der har importeret en række punktafgiftspligtige varer fra et andet EU-land, og dermed hæfter for betaling af moms og punktafgifter, jf. herved ML (momsloven) § 46, stk. 4. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt drikkevarerne er udført af Danmark eller solgt til forbrug her i landet.

Det fremgår af dommen, at det er skatteyderen og ikke dennes selskab, som er erhverver og importør af drikkevarerne, da skatteyderen selv har forestået bestilling og afhentning af varerne, betalt for disse ved overførsel fra egne private konti og ved videresalg har modtaget kontant betaling for drikkevarerne, som ikke er bogført eller indtægtsført i selskabet. Det kan ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen ved købet af varerne har oplyst selskabets CVR-nummer til sælger, og at selskabets lastbil har været anvendt til transport af drikkevarerne. Det fremgår endvidere af dommen, at skatteyderen ikke har godtgjort, at drikkevarerne ikke er omsat i Danmark.  

Dommen er anket til Vestre Landsret.

SKM2013.311.BR

Selskab videresolgte 10 biler til en fakturapris, som ifølge SKAT var nedskrevet af importøren eller dennes samhandelspartner, mod en tilsvarende højere pris for ekstraudstyr. Afgiftsberigtigelsen var derved sket på et for lavt grundlag. Selskabet var ikke vidende om overflytningen af bilernes købspris. Hæftelsen efter OPKL § 10 er objektiv. Selskabets gode tro om var derfor uden betydning.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.