Indhold

Dette afsnit handler om de kontrolbestemmelser, som bl.a. giver Skatteforvaltningen mulighed for at foretage kontrol i virksomheder, der er punktafgiftspligtige, indhente oplysninger den afgiftspligtige og tredjepart og få bistand fra andre myndigheder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrol mv. i virksomheden
• Kontrol mv. hos andre
• Samarbejde med andre myndigheder
• Retssikkerhedsloven

Regel

Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage kontrol af virksomheder, der er registreret for punktafgifter. En oversigt over de forskellige punktafgiftslove fremgår af afsnit E.A.1 Generelt om punktafgifter Punktafgifter. Kontrolbestemmelserne om punktafgifter findes i de enkelte punktafgiftslove. Se fx kontrolbestemmelserne i øl- og vinafgiftslovens § 22-23.

►◄

►Bemærk

Kontrolbestemmelserne i de enkelte punktafgiftslove kan kun anvendes til kontrol af de afgifter, som de enkelte love omhandler.

Det betyder fx, at efter øl- og vinafgiftslovens § 22 kan der kun ske kontrol af afgift på øl og vin, og ikke fx skat eller øvrige afgifter. Hvis der i forbindelse med en kontrol efter fx øl- og vinafgiftsloven fremkommer oplysninger, der (også) er relevante for sager på skatte- og afgiftsområdet, kan oplysningerne godt anvendes i disse sager og ved eventuelle ansættelsesændringer som følge heraf. ◄

Kontrol mv. i virksomheden

Kontrolbesøg

Hvis det skønnes nødvendigt, har Skatteforvaltningen ret til at foretage kontrol i lokaler, der bruges af virksomheden. "Hvis det skønnes nødvendigt" betyder, at man skal bruge det mindst indgribende middel til at opnå sit mål. Hvis Skatteforvaltningen fx skal bruge nogle oplysninger, og de kan fremskaffes på en anden og mindre indgribende måde end ved et kontrolbesøg, skal man som udgangspunkt gøre det.

Ved et kontrolbesøg i virksomheden behøver Skatteforvaltningen ikke nogen retskendelse, men Skatteforvaltningens medarbejdere skal vise legitimation. Skatteforvaltningen har ret til at undersøge virksomhedens varebeholdninger og dens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om oplysningerne er på papir eller elektronisk.

Retten til at foretage kontrol omfatter "virksomheden". Det gælder virksomheder, der er registreret i henhold til en afgiftslov. Det gælder også virksomheder, der ikke er registreret og hvor Skatteforvaltningen har bevis for eller formodning om, at der drives afgiftspligtig virksomhed, uden at være registreret. Altså virksomheder der burde være registreret efter bl.a. opkrævningslovens § 1, stk. 1.

Privatboligen

Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72. Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke uden retskendelse kan få adgang dertil. Der kan være grænsetilfælde, hvor privatboligen bruges i forbindelse med drift af en afgiftspligtig virksomhed, fx hvis kontor- eller lagerlokalerne også er en del af den private bolig.

I disse tilfælde er der adgang til lokaler, hvorfra virksomheden drives, selv om lokalet er i en del af privatboligen.

Regnskabsmateriale mv.

Skatteforvaltningen har ret til at kontrollere alt regnskabsmateriale, det kan fx være

• årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark)
• regnskabsbøger
• journaler
• løsbladebøger med tilhørende bilag
• kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort)
• kontokort og andre specifikationer
• revisionsprotokol
• datamedier
• systembeskrivelser mv.

Det gælder, uanset om oplysningerne er på papir eller ligger elektronisk.

Korrespondance mv.

Skatteforvaltningen har ret til at kontrollere korrespondance mv. Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler.

Bistand fra indehaver og ansatte

Virksomhedens indehaver og de ansatte skal hjælpe Skatteforvaltningen ved kontrollen. Dvs., hvis Skatteforvaltningen beder om det, skal de pågældende

• forklare om indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold
• oplyse om, hvordan regnskabet er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv.
• oplyse om, hvem der er virksomhedens revisor
• opgøre varelagre og pengebeholdninger.

Ved et kontrolbesøg i et interessentskab, kan Skatteforvaltningen kræve at få oplyst navnene på interessenterne.

Indsendelse af regnskabsmateriale mv.

Hvis Skatteforvaltningen beder om det, skal regnskabsmaterialet sendes til Skatteforvaltningen. Indsendelsespligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser.

Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der er hos tredjemand, fx hos revisor eller en regnskabskonsulent. Det har ikke nogen betydning for indsendelsespligten, at tredjemand fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis Skatteforvaltningen modtager materialet af tredjemand, skal det leveres tilbage til vedkommende tredjemand igen efter brug.

Indsendelsespligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

Skatteforvaltningen kan ikke mod virksomhedens protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og Skatteforvaltningen ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige bøder. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at udskrive eller fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv. fra virksomhedens regnskabssystem.

Bemærk

Tredjemands udleveringspligt er ikke en selvstændig oplysningspligt, men derimod en udleveringspligt, der følger af oplysningspligten for den afgiftspligtige. Hvis der er en konkret mistanke om, at den afgiftspligtige har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, kan tredjemand her ikke pålægges at udlevere materialet. Se afsnit A.C.1.6 om retten til ikke at inkriminere sig selv.

Elektronisk adgang til regnskabsmateriale mv.

Adgangen til regnskabsmateriale mv. består uanset hvilken form, materialet foreligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale mv., der foreligger i elektronisk form, omfatter en elektronisk adgang til disse oplysninger og ikke kun en papirudgave heraf, dvs. at Skatteforvaltningen har ret til på stedet at gennemgå registreringerne på det anlæg i virksomheden, hvori disse oplysninger er. Den erhvervsdrivende kan ikke henvise Skatteforvaltningen til at få udleveret oplysningerne i klarskrift, når oplysningerne er registreret elektronisk.

Bogføringsloven sondrer ikke længere mellem regnskabsmateriale i elektronisk- og papirformat. Efter bogføringslovens § 22, gælder en pligt til at stille regnskabsmaterialet til rådighed for en offentlig myndighed, der er berettiget til at udføre kontrol med virksomheden.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 2, indebærer udleveringspligten af regnskabsmateriale, at virksomheden

1. udleverer nærmere angivet regnskabsmateriale,
2. udleverer det angivne regnskabsmateriale vederlagsfrit i anerkendt filformat,
3. omregner registreringer i fremmed valuta, herunder euro, til danske kroner og
4. sørger for, at regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag vederlagsfrit oversættes til dansk eller engelsk.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 3, gælder adgangen til materiale også, hvis materialet opbevares hos tredjepart.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 4, fastsætter den offentlige myndighed en frist for efterlevelsen.

I praksis udleveres regnskabsmateriale mv. i elektronisk form efter aftale med Skatteforvaltningen (fx ved at materialet indsendes i en sikker mail eller at der udlæses data til Skatteforvaltningens medbragte edb-udstyr). Virksomheder anvender i vidt omfang regnskabs- og bogføringssystemer, hvorfra der kan udlæses data til efterfølgende behandling via traditionelle it-revisionsværktøjer, som fx ACL, Idea eller Excel, som også Skatteforvaltningen gør brug af. Dette er hensigtsmæssigt både for virksomhederne, som sparer tid og omkostninger ved at udskrive materialet på papir, og for Skatteforvaltningen, der lettere og hurtigere kan gennemføre kontrollen. Skatteforvaltningen skal sørge for at elektronisk kopieret materiale til Skatteforvaltningens IT-udstyr opbevares på betryggende vis, og at udleveret elektronisk regnskabsmateriale slettes, når sagen er endelig afsluttet.

Se også Erhvervsstyrelsens Vejledning om bogføringsloven.

Bemærk

I modsætning til databehandling ved hjælp af traditionelle it-revisionsværktøjer (ACL mv.) er der ikke hjemmel til at gennemføre dataspejling. Ved dataspejling forstås kopiering, hvor der dannes en identisk kopi af harddiske mv., som gengiver en nøjagtig kopi (kloning) af en computers harddisk mv. på det tidspunkt, hvor spejlingen foretages. En spejling indebærer også en kopiering af slettede filer og skjulte spor mv. Skatteforvaltningen kunne i givet fald få adgang til en række (følsomme) oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, og som Skatteforvaltningen ikke har krav på at få udleveret, hvilket vil være i strid med persondatalovgivningens bestemmelser.

Se også

Se også afsnit

• A.C.2.3.1 om den tilsvarende bestemmelse i momslovens § 74, stk. 1 - 4.
• A.B.3.1.3 om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven.

Oplysningspligt

Efter nogle afgiftslove har virksomhederne pligt til at indsende oplysninger, hvis Skatteforvaltningen anmoder om det. Se fx øl- og vinafgiftslovens § 22, stk. 3. Den mulighed er mindre indgribende end et kontrolbesøg i virksomheden.

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.1.1 De forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet.

Påbud og inddragelse af registrering

►Skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at udlevere eller indsende materiale efter kontrolbestemmelser i de punktafgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A til opkrævningsloven, hvis virksomheden ikke har udleveret eller indsendt materialet, som Skatteforvaltningen har bedt om. Det følger af opkrævningslovens § 19 a. Hvis påbuddet ikke er efterkommet senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist, kan Skatteforvaltningen inddrage eller nægte virksomhedens registrering hos Skatteforvaltningen efter den lov, der indeholder kontrolbestemmelsen, medmindre virksomheden efterkommer påbuddet inden inddragelsen eller nægtelsen. Hvis fx en virksomhed, der er registreret efter øl- og vinafgiftsloven, ikke sender det materiale, som Skatteforvaltningen har bedt om efter øl- og vinafgiftslovens § 22, stk. 3, og ikke imødekommer påbuddet efter opkrævningslovens § 19 a, kan registreringen efter øl- og vinafgiftslovens § 5 ophæves.

Hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registrering for den pågældende punktafgift, inddrages eller nægtes tillige virksomhedens registreringer for øvrige registreringsforhold, medmindre virksomheden inden for 4-ugersfristen anført i 2. pkt. meddeler Skatteforvaltningen, at registreringen for de øvrige registreringsforhold ønskes opretholdt eller foretaget.

Påbuddet skal gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for 4-ugersfristen, kan virksomhedens registrering inddrages eller nægtes. Det skal også fremgå af påbuddet, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse eller nægtelse vil være strafbar efter opkrævningslovens § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed, i medfør af opkrævningslovens § 10 b.

Se også afsnit A.D.9.4.1.3 Påbud om at udlevere eller indsende materiale efter kontrolbestemmelser i de love, der er nævnt i bilag 1, liste A og B, og momsloven.◄

Daglige bøder

►Enkelte punktafgiftslove indeholder desuden særregler om pålæg af daglige bøder. Se fx § 13 i lov om passagerafgift på flyrejser, hvorefter Skatteforvaltningen kan pålægge virksomheden daglige tvangsbøder, indtil virksomheden har angivet antallet af afrejsende passagerer pr. afgiftskategori.◄

Særligt lovliggørelsesmærke

Efter chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven har Skatteforvaltningen mulighed for at indføre et særligt lovliggørelsesmærke.

Det kan fx være et klistermærke, stempel eller lignende, der sættes på varer, der er ulovligt indført, og som eventuelt har været beslaglagt. Hvis virksomheden efterfølgende betaler afgift mv., vil varen være lovliggjort.

Ved et senere kontrolbesøg i samme virksomhed kan Skatteforvaltningen adskille tidligere kontrollerede og lovliggjorte varer fra andre og eventuelle nye varer, der ikke er betalt afgift af.

Skatteforvaltningen har endnu ikke udnyttet muligheden for at indføre en sådan mærkningsordning.

Kontrol mv. hos andre

I en række af punktafgiftslovene findes der regler om kontrol hos andre end den afgiftspligtige, fx leverandører, kunder og andre offentlige myndigheder.

Leverandører og kunder

Hvis Skatteforvaltningen beder om det skal

• leverandører til afgiftsspligtige virksomheder give Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder
• kunderne (de erhvervsdrivende) give Skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden
• ►oplagshavere give oplysninger om deres leverancer af varer til ikke afgiftspligtig anvendelse◄.

Begrebet "erhvervsdrivende" omfatter også virksomheder, som ikke er registreret efter den pågældende afgiftslov.

Der kan i de enkelte punktafgiftslove være en større kreds af tredjemænd end de ovenfor nævnte, der skal give oplysninger.

Herudover har Skatteforvaltningen ret til at foretage kontrol af varebeholdninger og regnskaber mv. hos leverandører og kunder mv. Retten til at foretage kontrol af regnskaber mv. gælder også, hvis oplysningerne findes elektronisk. Se bestemmelserne i den enkelte punktafgiftslov.

Formålet med bestemmelserne er at give Skatteforvaltningen mulighed for at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter gennem andre kanaler end virksomhedens regnskabsmateriale mv. Årsagen kan være, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke giver et retvisende billede af aktiviteterne, eller at kvaliteten af regnskabsmaterialet er sådan, at Skatteforvaltningen ikke kan opgøre afgiften.

Eftersyn af varer under transport

Efter bestemmelser i en række punktafgiftslove har Skatteforvaltningen ret til at foretage kontrol af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Skatteforvaltningen har desuden ret til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende har med ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land. Se toldlovens § 11, stk. 1-2.

Hvis der ved indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, kan Skatteforvaltningen tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt. Se toldlovens § 83, stk. 1 og 3. Det samme gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

Skatteforvaltningen kan også tilbageholde et befordringsmiddel, der har været benyttet til at indføre varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter. Se toldlovens § 84, stk. 1.

Samarbejde med andre myndigheder

Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelser i den enkelte punktafgiftslov give Skatteforvaltningen enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrol med virksomheder, hvis Skatteforvaltningen beder om det.

Politiets bistand

►Politiet kan efter bestemmelser i den enkelte punktafgiftslov yde Skatteforvaltningen bistand til at gennemføre et kontrolbesøg. 

Politiets bistand sker efter reglerne i politiloven. Det fremgår af § 2 i politiloven, at politiet yder andre myndigheder bistand efter gældende ret. Politiloven fastsætter rammerne for politiets magtanvendelse, og politiet må alene yde bistand til at overvinde fysiske hindringer for kontrollen. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere hos Skatteforvaltningen.◄

Som udgangspunkt kræves der ikke retskendelse, fordi bestemmelserne om bistand fra politiet er uden for strafferetsplejen, og fordi den giver Skatteforvaltningen hjemmel til at få bistand af politiet. Et uanmeldt kontrolbesøg med politiets bistand kan derfor gennemføres uden, at der er en mistanke om et strafbart forhold.

►Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er - eller i forbindelse hermed opstår - konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i sager som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.◄

Ransagning

Ransagning kan kun foretages af politiet efter retsplejelovens regler i overensstemmelse med bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også afsnit A.C.3.

For at foretage ransagning kræves det, at den afgiftspligtige mistænkes for at overtræde straffebestemmelserne i den pågældende punktafgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Hvis Skatteforvaltningen anmoder politiet om ransagning, skal der henvises til bestemmelserne i den konkrete punktafgiftslov.

Der er forskel på den bistand, Skatteforvaltningen kan få af politiet til at overvinde fysiske hindringer og en ransagning.

Ved en ransagning

• leder politiet ransagningen
• yder politiet en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrolbesøget.

Ransagningen

• kan kun foretages på den afgiftspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den afgiftspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
• er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete punktafgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter en retskendelse, medmindre der er særlige forhold, som bevirker, at ransagningens "øjemed ville forspildes", hvis man skulle vente på en kendelse.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning. Loven har betydning for Skatteforvaltningen, bl.a. fordi et kontrolbesøg i en virksomhed omfattes af begrebet tvangsindgreb i retssikkerhedsloven. Se retssikkerhedsloven A.C.1 Retssikkerhedsloven