Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.C.3.2.1.3.2 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL (skattekontrolloven) § 82 om afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Personer omfattet af reglen
  • Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen
  • Retspraksis
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den, der

  • med forsæt til at unddrage det offentlige skat
  • afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningen
  • til brug for afgørelse af egen eller andres skattepligt eller skatteansættelse, herunder også skatteberegning,

straffes for skattesvig med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til fængsel i 8 år efter STRFL § 289. Se SKL (skattekontrolloven) § 82, stk. 1.

Hvis ovennævnte handlinger er begået af grov uagtsomhed, er straffen bøde. Se SKL (skattekontrolloven) § 82, stk. 3.

SKL (skattekontrolloven) § 82 er en videreførelse af SKL-Lbk 1264 § 13, jf. SKL-Lbk 1264 § 1 A, med sproglige ændringer og præciseringer.

Det er præciseret, at også ufuldstændige oplysninger er omfattet af gerningsindholdet.

Personer omfattet af reglen

Alle, der har afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger er omfattet af reglen. Det vil sige, at både den skattepligtige selv og andre er omfattet. SKL (skattekontrolloven) § 82 omfatter således også enhver form for medvirken til afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger.

Reglen i SKL (skattekontrolloven) § 82, stk. 2, er ny. Reglen medfører, at en skattepligtig kun kan straffes for de oplysninger, som den pågældende enten

  • selv skal afgive eller

  • kan korrigere i oplysningsskemaet eller

  • har haft indflydelse på ved indberetningen, inden oplysningen indgår i oplysningsskemaet.

SKL (skattekontrolloven) § 82 skal sammenholdes med andre regler

SKL (skattekontrolloven) § 82, stk. 2, skal sammenholdes med reglerne om

  • oplysningspligten i SKL (skattekontrolloven) § 2, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 og § 4

  • oplysningsskema i SKL (skattekontrolloven) § 5, jf. SKL (skattekontrolloven) § 6 og § 7

  • skattepligtige, som modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema i SKL (skattekontrolloven) § 8, jf. SKL (skattekontrolloven) § 9, samt med reglerne om

  • feltlåsning i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet i SKL (skattekontrolloven) § 15.

Begrænsninger i oplysningspligten

Det følger af SKL (skattekontrolloven) § 2, stk. 2, at en skattepligtig ikke skal give oplysninger om sin indkomst, hvis

  • oplysningerne er eller burde være indberettet efter SIL

  • af en tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og

    • oplysningerne skal anvendes direkte i årsopgørelsen, jf. SKL (skattekontrolloven) § 8 eller

    • låses i oplysningsskemaet (og dermed også i årsopgørelsen), jf. SKL (skattekontrolloven) § 15.

Skattepligtige som alene modtager en årsopgørelse

Skattepligtige,

  • der efter regler udstedt med hjemmel i SKL (skattekontrolloven) § 8, alene modtager en årsopgørelse,

  • og som ikke har andre indtægter eller udgifter end dem, der er eller burde være indberettet af en uafhængig tredjemand efter SIL,

kan ikke straffes for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 82 for urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger på årsopgørelsen, som den pågældende ikke selv har oplyst eller har haft indflydelse på.

Det gælder både for oplysninger i låste og i ikke låste felter på årsopgørelsen. Se SKL (skattekontrolloven) § 82, stk. 2, jf. § 2, stk. 2.

Se bkg. nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Skattepligtige som modtager et oplysningsskema

Skattepligtige,

  • der modtager et oplysningsskema efter SKL (skattekontrolloven) § 5, jf. § 6

kan ikke straffes for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 82 for urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, som den pågældende ikke selv har oplyst eller har haft indflydelse på.

Det gælder for oplysninger i felter, der for det pågældende indkomstår er låst i oplysningsskemaet og dermed i årsopgørelsen.

Skattepligtige,

  • der modtager et oplysningsskema,

  • og som afgiver oplysninger,

  • har pligt til at rette urigtige, vildledende eller ufuldstændige herunder manglende oplysninger i felter, der for det pågældende indkomstår ikke er låst i oplysningsskemaet.

Se SKL (skattekontrolloven) § 82, stk. 2, jf. § 2, stk. 2, jf. § 15.

Hvis en skattepligtig i disse tilfælde ikke retter urigtige, vildledende eller ufuldstændige herunder manglende oplysninger i felter, der for det pågældende indkomstår ikke er låst i oplysningsskemaet, er gerningsindholdet i SKL (skattekontrolloven) § 82 realiseret.

Feltlåsningsbekendtgørelse

Se bkg. nr. 1300 af 14. november 2018 om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i oplysningsskemaet og årsopgørelsen.

Særligt om indberetningspligtige efter SIL

Det fremgår af lovbemærkningerne til SKL (skattekontrolloven) § 82, at også en indberetningspligtig efter SIL, hvis oplysninger indgår direkte i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, er omfattet af ordlyden i SKL (skattekontrolloven) § 82. Det er tilfældet, hvis den indberetningspligtige forsætligt eller groft uagtsomt indberetter oplysninger, der fører til en for lav skatteansættelse.

Sådanne forhold er tillige omfattet af gerningsindholdet i SIL § 58.

Det må afgøres konkret, hvilken af de to straffebestemmelser, det er mest relevant at anvende.

Efter lovbemærkningerne til SKL (skattekontrolloven) § 82 vil det være relevant at anvende SKL (skattekontrolloven) § 82 også i forhold til indberetteren, hvis den skattepligtige har haft indflydelse på indberetningen.

Særligt om medvirken

STRFL § 23 om medvirken medfører, at enhver, der ved tilskyndelse, råd eller dåd, har medvirket til at overtræde en straffebestemmelse, også er omfattet af den pågældende straffebestemmelse.

Som eksempler på forhold, der kan straffes som medvirken til overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 82, kan nævnes

  • handlinger, der består i at udarbejde opgørelser fx om omsætning, lagerbeholdning mv., der senere bliver brugt som grundlag for afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen

  • udstedelse af urigtig faktura, når dokumentet er egnet til og af udstederen må påregnes at blive anvendt til skattesvig af modtageren.

Udstedelse af urigtig faktura, hvor der ikke kan føres det fornødne bevis for udstederens tilregnelse i forhold til modtagerens anvendelse til skattesvig, er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 6. Se afsnit A.C.3.2.1.3.4.6 Udstedelse af fiktiv faktura mv., SKL § 84, nr. 6.

Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen

Bestemmelserne i skattekontrolloven dækker alle de love, som indgår ved afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, herunder skatteberegning.

Retspraksis

SKL (skattekontrolloven) § 82 viderefører SKL-Lbk 1264 § 13, og det er i lovbemærkningerne til SKL (skattekontrolloven) § 82 forudsat, at den hidtil gældende sanktionspraksis videreføres.

I SKM2022.198.ØLR blev en skatteyder straffet for forsætlig skatteunddragelse vedrørende urigtige oplysninger i TastSelv. Tiltaltes forklaring om, at det ikke var ham selv, der havde foretaget ændringer i TastSelv, og at nogen måtte have brugt hans NemID, blev tilsidesat.

Se A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i skatte-, moms- og lønsumsafgiftsstraffesager om beregning af normalbøder i skatte-, moms- og lønsumsafgiftsstraffesager.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2022.198.ØLR

T var tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger i TastSelv. Oplysningerne var afgivet samme dag og vedrørte tre indkomstår. Der var unddraget skat med i alt ca. 197.000 kr.

For to af indkomstårene var der oplyst om tab og udbytte af unoterede aktier, og for det ene år var der oplyst om indskud på etableringskonto.

T forklarede, at det ikke var ham selv, der havde afgivet oplysninger i TastSelv, og at nogen måtte have brugt hans NemID i forbindelse med, at hans tegnebog havde været stjålet.

T blev ved både byret og landsret idømt en normalbøde på 330.000 kr. T’s forklaring var ikke underbygget af objektive bevisdata og blev tilsidesat som utroværdig.

Bevisvurdering. T’s forklaring om, at det ikke var ham selv, der havde givet oplysninger i TastSelv, blev tilsidesat som utroværdig.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.