Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.B.2.13.2 Overdragelse til nære medarbejdere med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for overdragelse af aktier med succession til nære medarbejdere efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Personkreds
  • Betingelser
  • Undtagelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, styresignaler mv.

Regel

Det er muligt at overdrage aktier med succession til en nær medarbejdere efter de samme regler, som gælder ved familieoverdragelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

De almindelige betingelser for succession i familieoverdragelse skal alle være opfyldt, i forbindelse med succession til en nær medarbejder. Dog behøver den nære medarbejder ikke at være et familiemedlem. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

Dette indebærer bl.a., at den nære medarbejder ikke kan succedere i aktier

  • i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1. nr. 3
  • omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller 19 C. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1. nr. 4.

En overdragelse med succession til en nær medarbejder medfører, at overdrageren ikke beskattes af sin aktieavance. Beskatningen udskydes, indtil medarbejderen selv sælger aktierne. Medarbejderen skal anses for at have købt aktierne til samme pris, på samme tidspunkt, og i samme hensigt som overdrageren. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 2.

Reglen gælder også ved en nær medarbejders erhvervelse af aktier fra et dødsbo. Se ABL § 35, stk. 4.

Se også

  • C.B.2.13.1 om familieoverdragelse med succession
  • C.B.2.13.4 om de skattemæssige konsekvenser af en succession.

Personkreds

Fastlæggelsen af den successionsberettigede kreds af nære medarbejdere er objektiveret, og sker udelukkende efter medarbejderens arbejdsmæssige tilknytning til selskabet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

Der lægges vægt på rent tidsmæssige ansættelseskrav. Det vil sige, at andre mere subjektive kriterier som medarbejderens uddannelse, stilling i selskabet og generelle kvalifikationer i relation til at drive virksomheden i selskabet, ikke indgår i bedømmelsen. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 35, stk. 1.

Betingelser

Loven fastsætter de nærmere betingelser for succession til en nær medarbejder.

Det er et krav, at medarbejderen indenfor de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt 3 år i det selskab, som har udstedt aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

Det er ikke et krav, at medarbejderen er beskæftiget i selskabet på overdragelsestidspunktet.

Der stilles ikke krav om, at de aktier som overdrages skal have haft samme ejer i de seneste 5 år. Selskabet behøver heller ikke have haft samme virksomhed i hele perioden. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 35, stk. 1.

Fuldtidsbeskæftigelse

Fuldtidsbeskæftigelse i det selskab, hvor aktierne ønskes overdraget med succession, beregnes ud fra medarbejderens timetal indenfor de seneste 5 år forud for overdragelsestidspunktet.

Det er ATP-normen som skal anvendes ved bedømmelsen af, hvorvidt en medarbejder er fuldtidsbeskæftiget i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35.

Efter ATP-normen regnes 117 timers beskæftigelse om måneden for fuldtidsbeskæftigelse.

Som udgangspunkt skal der således være tale om et antal timer med beskæftigelse i virksomheden svarende til 117 timer gange 12 måneder gange 3 år, dvs. i alt 4.212 timer, inden for de seneste 5 år regnet fra overdragelsesdatoen.

Eksempel

Skatterådet har bekræftet, at en medarbejder skulle anses for fuldtidsbeskæftiget ved et timetal opgjort til 4.212 timer. Afgørelsen vedrører succession i en personlig drevet virksomhed efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 12. Der gælder dog samme definition af en nær medarbejder ved overdragelse med succession af aktiver i en personlig drevet virksomhed, som ved overdragelse af aktierne i et selskab. Se SKM2009.411.SR.

Overdragelse med succession kan også ske til medarbejdere, der ikke er omfattet af ATP-ordningen, herunder fx ansatte i udenlandske koncernselskaber. Ved afgørelsen af, om den pågældende medarbejder er fuldtidsbeskæftiget, kan der lægges afgørende vægt på, om medarbejderen er ansat på sådanne vilkår, at hvis ansættelsen havde været i et dansk selskab, skulle der betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 35, stk. 1.

Undtagelser

Ansættelsesforholdet behøver ikke være i det samme selskab igennem hele perioden, for at medarbejderen bliver anset for fuldtidsbeskæftiget. Der er fastsat en række undtagelser, som udvider anvendelsesområdet for successionen.

Undtagelserne handler om:

  1. Succession i koncernselskaber
  2. Aktier erhvervet af overdrageren ved en omstrukturering efter fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningsloven
  3. Aktier erhvervet af overdrageren ved en virksomhedsomdannelse.

Ad a. Succession i koncernselskaber

En medarbejder, som er ansat i en koncern, vil ofte skifte ansættelse mellem de forskellige selskaber i koncernen. Hvis medarbejderen, kun kan succedere i aktier i præcis det selskab hvori medarbejderen har været fuldtidsbeskæftiget, vil koncernforhold i en række tilfælde være til hinder for succession. Fx er det ikke muligt, at succedere i aktierne i et holdingselskab, hvis det ikke havde nogen ansatte.

Overdragelse af aktier i et selskab med succession kan derfor også ske hvis medarbejderen indenfor de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt 3 år, i et eller flere selskaber som er koncernforbundne, med det selskab som har udstedt aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

Det vil sige, at når medarbejderen har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernselskaber, kan denne succedere i aktierne i alle de selskaber, som indgår i koncernen. Det gælder også i et koncernselskab, som medarbejderen aldrig har været fuldtidsbeskæftiget i.

Ved opgørelse af timetallet, kan antallet af timer, hvor medarbejderen har været deltidsbeskæftiget i to eller flere koncernforbundne selskaber lægges sammen. Dermed kan den samlede beskæftigelse i de pågældende selskaber svare til fuldtidsbeskæftigelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

Koncernforbundne selskaber omfatter selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1, jf. KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2.

Det er en betingelse at selskaberne er koncernforbundne

  • i den periode, hvor medarbejderen skal have været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år
  • på det tidspunkt hvor aktierne overdrages. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 1.

Eksempel

En medarbejder kan succedere i aktierne i et holdingselskab, som ejer mere end 50 pct. af aktierne i et datterselskab, uanset at medarbejderen indenfor de seneste 5 år, kun har været fuldtidsbeskæftiget i 3 år i datterselskabet.

Se også

Se også afsnit C.B.1.3.3.3.3 Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 om koncernbegrebet i kursgevinstloven.

Ad b. Aktier erhvervet af overdrageren ved en omstrukturering efter fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningsloven

Ved selskabsretlige omstruktureringer, kan medarbejderes ansættelse blive overført til andre eller nye selskaber. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, er det derfor nødvendigt at ansættelsen i selskaberne både før og efter omstruktureringen medregnes, fordi omstruktureringen ellers kunne være til hinder for efterfølgende succession til en medarbejder.

Hvis de overdragne aktier er erhvervet af overdrageren indenfor de seneste 5 år, som vederlag ved en

  • fusion
  • spaltning
  • tilførsel af aktiver eller
  • aktieombytning

så kan antallet af timer, hvor medarbejderen har været ansat i det indskydende eller modtagende selskab medregnes ved vurderingen af, om denne opfylder betingelsen for at have været fuldtidsbeskæftiget. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 2.

Det er ikke en betingelse, at overdrageren har erhvervet aktierne, som vederlag ved en skattefri disposition efter fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningsloven. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis aktierne er erhvervet af overdrageren ved en skattepligtig disposition. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 35, stk. 2.

Eksempel

Jensen var ansat i selskab A i 2 år. Efter 2 år spaltes selskab A til et selskab A og et selskab B. Efter 2 års ansættelse i B er det planen, at Jensen skal købe aktier i dette selskab med succession. Ved opgørelsen af, om Jensen opfylder kravet om mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 5 år for at erhverve aktierne med succession, medregnes Jensens fuldtidsbeskæftigelse i A. Den samlede beskæftigelsesperiode opgjort for Jensen er så 4 år, og aktierne i B kan dermed erhverves med succession.

Se også

Se også afsnit C.D.5 Fusioner og omdannelser og C.D.6 Skattefrie omstruktureringer med tilladelse om skattefrie omstruktureringer.

Ad c. Aktier erhvervet af overdrageren ved en virksomhedsomdannelse

Hvis et selskab indenfor de seneste 5 år blevet omdannet fra en personlig drevet virksomhed, kan antallet af timer, hvor en medarbejder tidligere har været beskæftiget i denne personlige virksomhed, medregnes ved vurderingen af, om medarbejderen har været fuldtidsbeskæftiget i selskabet.

Det er herefter tilsvarende muligt at overdrage aktierne i et omdannet selskab med succession, idet ansættelsen i den tidligere personlige virksomhedsform medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35, stk. 3.

Det er ikke en betingelse, at overdrageren har erhvervet aktierne i selskabet, som vederlag ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 35, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skattestyrelsen

SKM2009.411.SR

Skatterådet bekræftede i en sag, at beskæftigelseskravet på mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse i KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 12, skal beregnes efter ATP-normen for, hvad fuldtidsbeskæftigelse udgør, og at kravet herefter er opfyldt efter 117 timer om måneden i 3 år, svarende til 4.212 timer.

Skatterådet bekræfter endvidere, at ferie med løn og øvrige fridage samt dokumenteret overarbejde indgår i beregningen af beskæftigelseskravet.

 

SKM2005.166.LR

En advokat påtænkte at overdrage halvdelen af anparterne i et selskab til en nær medarbejder efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11 A (dagældende). Spørgsmålet var, om likvide midler på selskabets klientkonto skulle anses for passiv pengeanbringelse. Ligningsrådet fandt, at kun de midler som kunne hæves efter klientkontovedtægten, herunder eventuelle forudbetalinger på honorar, skulle anses for likvide midler i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11, stk. 9. (dagældende). Succession tilladt.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.