C.B.2.13.1 Familieoverdragelse med succession
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for familieoverdragelse med succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvilke aktier kan overdrages med succession?
- Hvilke personer kan succedere?
- Betingelser
- Virksomhedskravet
- Koncernforhold
- Undtagelser
- Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Overdragelse ved succession betyder, at den, der erhverver en post aktier, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af aktierne.
Det medfører, at overdrageren ikke beskattes af sin aktieavance.
Modtageren skal anses for at have købt aktierne til samme pris på samme tidspunkt, og i samme hensigt som overdrageren. Beskatningen sker derfor i stedet hos modtageren, når denne afstår aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 2.
Successionsreglerne indeholder en række betingelser til de aktier, som ønskes overdraget.
I praksis kan navnlig kravet til selskabets virksomhed og formuesammensætning give anledning til tvivl. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Bemærk
Successionen omfatter alene gevinsten på aktierne og ikke afgiften eller skatten af en evt. gave, som ydes i forbindelse med overdragelsen.
De fleste betingelser for succession ved familieoverdragelse gælder også ved succession til en nær medarbejder eller til en tidligere ejer. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 og 35 A.
Se også
Se også afsnit
- C.B.2.13.2 og C.B.2.13.3 Overdragelse til tidligere ejere med succession om succession til en nær medarbejder eller til en tidligere ejer
- C.B.2.13.4 om de skattemæssige konsekvenser af en succession.
Hvilke aktier kan overdrages med succession?
Alle aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan som udgangspunkt overdrages med succession, hvis betingelserne er opfyldt.
Der kan overdrages med succession i:
- Aktier i aktieselskaber. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2.
- Anparter i anpartsselskaber. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2.
- Andelsbeviser. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2.
- Konvertible obligationer. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 3.
Investeringsforeningsbeviser er som udgangspunkt omfattet af reglerne om succession, når betingelserne herfor er opfyldt. I praksis opfylder investeringsforeninger ikke betingelserne for succession, fordi den primære virksomhed pr. definition er passiv kapitalanbringelse, og fordi investeringsforeningers handel med værdipapirer ikke er omfattet af næringsbegrebet. Se lov nr. 1413 af 21. december 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 1.
Aktier og investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller 19 C, kan ikke overdrages med succession. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 4.
Bemærk
Aktier, anparter, andelsbeviser mv. skal i forbindelse med succession i levende live altid behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder, uanset om disse aktier mv. indgår i en personlig drevet virksomhed som tilsvarende overdrages ved succession. Se KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 1, 9. pkt.
Se også
Se også afsnit C.B.2.1.3 Værdipapirer og skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Hvilke personer kan succedere?
Overdragelse med succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 kan ske til:
- Børn
- Børnebørn
- Søskende
- Søskendes børn
- Søskendes børnebørn
- En samlever, efter visse betingelser.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles efter bestemmelsen med naturligt slægtskab.
Ved en samlever forstås i denne sammenhæng en person, som i de sidste to år før overdragelsen har haft fælles bopæl med overdrageren mv. Se BAL (boafgiftsloven) § 22, stk. 1, litra d.
Personkredsen er udtømmende. Det er derfor ikke muligt at overdrage med succession direkte til svigerbørn, en svoger eller en svigerinde. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 1. Personkredsen efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 svarer til den personkreds, som en personlig ejet virksomhed kan overdrages til med succession. Se KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 1.
Bemærk
Succession mellem ægtefæller er ikke omfattet af bestemmelsen. Overdragelse af aktier mellem ægtefæller sker med succession efter KSL (kildeskatteloven) § 26 B. Se KSL (kildeskatteloven) §§ 26 A, stk. 2, og 26 B.
Der kan ikke ske succession ved overdragelse til en ægtefælle, som bor i udlandet, eller ved overdragelse som led i en bodeling, hvor den modtagende ægtefælle bor i udlandet. Se KSL (kildeskatteloven) § 27.
Se også
Se også afsnit C.C.6.7.3 Succession efter KSL §§ 26 A og 26 B om succession mellem ægtefæller.
Skattepligt
Det er et krav, at successionen sker til en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL (kildeskatteloven) § 1. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 3. På den måde bliver gevinsten ved senere salg af de overdragede aktier beskattet efter danske regler.
Hvis modtageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, må succession kun finde sted, hvis aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4.
Hvis modtageren er skattepligtig til Danmark, men efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, må succession kun ske, hvis aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 3.
Betingelser
En række betingelser skal være opfyldt, før der kan ske overdragelse med succession.
- Den enkelte aktieoverdragelse skal udgøre mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 2.
- Aktierne må ikke være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller 19 C. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 4.
- Der må ikke konstateres et tab ved overdragelsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 4, jf. KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 3.
- Selskabets virksomhed må ikke i overvejende grad bestå af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3.
Ad a. Minimumsgrænsen
Det er en betingelse for succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 2.
En overdragelse til flere personer i sameje anses for en enkelt overdragelse. En samlet overdragelse til flere modtagere anses som flere overdragelser, som hver især skal opfylde kravet. Se lov nr. 1413 af 21. december 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 1.
Ved overdragelse som gave fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Se TfS 2000, 368 LSR.
Ad b. Investeringsselskaber
Aktier og investeringsforeningsbeviser mv., som omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller 19 C, kan ikke overdrages med succession. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 4.
Ad c. Gevinstkravet
Hvis der ved aktieoverdragelsen konstateres et tab, kan modtageren ikke succedere i det, fordi der kun kan succederes i gevinst. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 4, jf. KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 3. Overdrageren kan i denne situation foretage et skattemæssigt tabsfradrag, som om der var tale om et salg til en tredjemand.
Ad d. ►Passiv kapitalanbringelse◄
Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Det fremgår af stk. 6, at et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis der er tale om, at virksomhedens aktiver i overvejende grad består i eller virksomhedens indtægter i overvejende grad stammer fra "ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign."
Vurderingen foretages ud fra selskabets indtægter (indtægtskriteriet) og selskabets regnskabsmæssige balance (aktivkriteriet).
Et selskab anses for at være en pengetank, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
Indtægtskriteriet:
- Hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, stammer fra passiv kapitalanbringelse. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 1. pkt.
Aktivkriteriet:
- Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 1. pkt.
- Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, på tidspunktet for overdragelsen af aktierne, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 1. pkt.
►Bemærk
Højesteret har i SKM2023.168.HR taget stilling til, hvorvidt et selskabs virksomhed måtte anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse.
Højesteret fandt, at muligheden for succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder, og at opregningen i stk. 6 af, hvad der anses for "pengetankaktiver" og dermed passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende.
Er der således tale om andre end de i stk. 6 udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt investeringen i disse aktiver, skal anses for en passiv kapitalanbringelse.
Er der investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, er der - henset til at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Denne formodning kan dog afkræftes konkret. Forarbejderne til bestemmelsen oplister eksempelvis en række situationer, hvor ejendomme ikke udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. situationer, hvor aktiviteten vedrørende ejendommen har en sådan karakter, at ejendommen ikke udgør passiv kapitalanbringelse.◄
Virksomhedskravet
Ved bedømmelsen af et selskab skal der sondres mellem indtægter og aktiver, som vedrører den aktive del af selskabets virksomhed, og de indtægter og aktiver som vedrører den passive del af selskabets virksomhed (passiv kapitalanbringelse).
I praksis kan sondringen give anledning til tvivl, når der er tale om aktiver, som ikke umiddelbart kan henføres til enten den aktive eller passive virksomhed. Se SKM2006.627.SR og SKM2007.106.SR.
For at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år skal bedømmelsen foretages som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker.
Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, sker bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.
Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., sker bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet.
Indtægter
Selskabets indtægter udgøres af den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af summen af øvrige regnskabsførte indtægter. Moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, skal ikke indgå.
De øvrige regnskabsførte indtægter kan fx være ekstraordinære indtægter i form af salgsavancer og opskrivninger eller finansielle indtægter, herunder selskabets renteindtægter, valutakursgevinster, realiserede kursgevinster på aktier og obligationer mv.
Selskabets skattepligtige indkomst indgår ikke i bedømmelsen, fordi årsregnskabet formodes at give det mest retvisende billede af selskabets indtægter. Det er dermed ikke afgørende, om kursgevinster og andre finansielle indtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Bemærk
Ved bedømmelsen af indtægterne ses der udelukkende på indtægterne, og der skal ikke tages hensyn til driftsomkostninger. Finansielle indtægter medregnes brutto og uden fradrag af evt. finansielle omkostninger.
Værdipapirer mv.
Passiv kapitalanbringelse omfatter alle værdipapirer og indeståender, herunder aktier, anparter, finansielle kontrakter, obligationer, investeringsforeningsbeviser mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6. Bedømmelsen er dermed ikke begrænset til værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
►I SKM2023.288.SR havde et selskab en ejerandel i et andet selskab, der var under 25 pct. Udgangspunktet for en sådan beholdning er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at ejerandelen var en del af virksomheden, der var en aktiv transportvirksomhed, og ejerandelen derfor ikke skulle kvalificeres som en passiv kapitalanbringelse.◄
►Likvide pengebeholdninger mv.
En likvid pengebeholdning i et selskab bliver som udgangspunkt altid anset for passiv kapitalanbringelse, uanset den driftsmæssige tilknytning til selskabets virksomhed. En kontantbeholdning, der stammer fra forudbetalinger fra kunder, kan dog efter omstændighederne henføres til virksomhedens løbende (aktive) drift, hvis kontantbeholdningen f.eks. er bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der er direkte knyttet til kundeleverancen. Det vil være op til virksomheden at godtgøre denne sammenhæng. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kontantbeholdningen kan siges at udgøre nødvendig driftskapital, herunder til betaling af kreditorer i almindelighed, eller påtænkes anvendt til investering i driften i øvrigt.
I SKM2003.458.LR blev en større pengebeholdning, som stammede fra forudbetalinger fra kunder for tjenesteydelser, som et selskab skulle levere i senere regnskabsår, anset for passive aktiver. Ligningsrådet udtalte, at vurderingen efter den dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, var en objektiv regel.◄
►Fordringer mv.
En virksomheds kortfristede tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser skal normalt ikke medregnes som passive fordringer, og det vil typisk ikke være vanskeligt at udskille disse tilgodehavender fra en virksomheds øvrige (passive) fordringer.
Et indestående på et advokatfirmas klientkonti skulle medregnes som passive aktiver i det omfang, selskabet efter klientkontovedtægterne kunne råde over indeståendet. Se SKM2005.166.LR.
I relation hertil vil fordringer, der er modtaget som led i den sædvanlige drift, blive anset som en del af den aktive virksomhed i selskabet. Er fordringen derimod et pengeudlån, vil denne blive anset for en del af den passive virksomhed i selskabet. Dette gælder også udlån til koncernselskaber. Se SKM2012.728.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at der ved opgørelsen af aktiver kan ske eliminering af koncerninterne fordringer.◄
►Fast ejendom
Besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, anses som udgangspunkt som en passiv kapitalanbringelse. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på fx at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog efter omstændighederne ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere vil fx et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke blive anset som passiv kapitalanbringelse.◄
Se også
Se også
- Afsnit C.E.3.3.4.3.4.2 Hvordan opgøres, om et selskab er omfattet af pengetankreglen? om pengetankreglen ved overdragelse af aktier fra et dødsbo efter DBSL (dødsboskatteloven) § 29, stk. 3.
- Afsnit C.A.10.2.3.3 Betingelser for ophørspension om pengetankreglen i forbindelse med ophørspension efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A.
Værdiansættelse i forbindelse med aktivkriteriet
For at skabe et retvisende billede af selskabets aktiver skal handelsværdierne anvendes ved bedømmelsen efter aktivkriteriet.
Ved bedømmelsen kan der for visse aktiver tages udgangspunkt i Skatteforvaltningens hjælperegler, hvis der ikke foreligger et bedre grundlag til fastlæggelse af handelsværdien.
Eksempler på værdiansættelse i praksis. Se SKM2006.627.SR og SKM2007.106.SR.
I selskabets samlede aktiver skal også indgå eventuel oparbejdet (ikke bogført) goodwill. Se SKM2007.625.LSR. I det omfang goodwill vedrører selskabets drift, anses goodwill som en del af selskabets aktive virksomhed.
Se også
Se også afsnit
- C.C.6.4.1.2 om værdiansættelse af goodwill.
- C.B.3.5.4.4 om værdiansættelse af aktier og anparter.
- C.B.3.5.4.3 om værdiansættelse af fast ejendom.
Koncernforhold
Et holdingselskabs primære og ofte eneste aktivitet er at eje aktier i et eller flere datterselskaber. Derfor er succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab som udgangspunkt ikke muligt, fordi selskabet i overvejende grad driver virksomhed i form af passiv kapitalanbringelse ved udelukkende at eje finansielle aktiver i form af datterselskabsaktier.
For at succession af aktierne i holdingselskaber alligevel kan ske, er der fastsat følgende:
- Konsolideringsreglen af datterselskaber
- Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom.
Reglerne præciserer, hvordan bedømmelsen efter indtægtskriteriet og aktivkriteriet skal ske i koncernforhold. Derved åbnes der mulighed for succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab.
Ad a. Konsolideringsreglen af datterselskaber
Ved bedømmelsen af, om et holdingselskabs indtægter fra passiv kapitalanbringelse udgør mindst 50 pct. af de samlede indtægter, skal der ses bort fra afkastet fra datterselskaber. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter, der svarer til ejerforholdet, ved opgørelse af holdingselskabets indtægter (konsolidering). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 4. pkt.
Ved datterselskaber forstås selskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 3. pkt.
Tilsvarende gælder, at handelsværdien af aktierne i datterselskabet ikke skal medregnes ved opgørelsen af holdingselskabets aktiver. I stedet medregnes den andel af datterselskabets aktiver, der svarer til ejerforholdet, ved opgørelse af handelsværdien af holdingselskabets aktiver.
Bedømmelsen af, om holdingselskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, foretages for holdingselskabet og datterselskabet under ét.
Eksempler på anvendelse af konsolideringsreglen i praksis. Se SKM2003.458.LR og SKM2007.106.SR.
Ad b. Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom
Ved udlejning af fast ejendom mellem koncernselskaber skal der betales en markedsleje til det selskab, som ejer ejendommen.
For at sikre, at aktierne i et holdingselskab kan overdrages ved succession på trods af sådanne lejeindtægter, er der fastsat følgende:
- Ved bedømmelsen af holdingselskabets indtægter skal der ses bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem holdingselskabet og dets datterselskaber eller ved udlejning mellem datterselskaber. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 5. pkt. Sådanne lejeindtægter skal ved bedømmelsen hverken regnes med til den aktive eller den passive del af virksomheden.
- Fast ejendom, som udlejes mellem holdingselskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, ►og som lejer anvender i driften,◄ anses ikke for en udlejningsejendom i relation til bedømmelsen af aktiverne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 6. pkt. Værdien af den udlejede ejendom skal derfor regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.
Reglerne medfører, at det ikke er afgørende, hvor i en koncern en driftsejendom rent ejerskabsmæssigt er placeret. Et ejendomsselskab kan herefter etableres i koncernen, uden at lejeindtægterne på tværs i koncernen og værdien af ejendommen forhindrer muligheden for succession af aktierne i holdingselskabet.
Fast ejendom skal indgå i driften
Det er et krav, at lejeren anvender ejendommen i driften, for at værdien af denne skal medregnes i den aktive del af selskabets virksomhed efter bestemmelsen. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom til produktion eller lignende.
Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Hvis en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, og en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften, regnes med til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.
Undtagelser
I en række tilfælde er det muligt at overdrage aktier med succession, uden at alle betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 er opfyldt.
Undtagelserne gælder:
- Andelsbeviser
- Næringsaktier
- Aktier i selskaber, som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed
- Udlejning af landbrugsejendomme mv.
Ad a. Andelsbeviser
Andele i foreninger omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18, stk. 1 og 4, kan overdrages med succession, uanset om der overdrages mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i foreningen, og uanset om foreningen i overvejende grad har karakter af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 5, 1. pkt.
Andele omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18 anses heller ikke som værdipapirer ved bedømmelsen af, om et selskab i overvejende grad har karakter af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 2. pkt. Denne type andele anses derimod for at være en del af den aktive virksomhed i selskabet.
Se også
Se også afsnit C.B.2.8 Andelsbeviser om beviser i andelsforeninger.
Ad b. Næringsaktier
Næringsaktier kan overdrages med succession, uanset om der overdrages mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet, og uanset om selskabet i overvejende grad har karakter af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 5, 1. pkt.
Hvis næringsaktier overdrages med succession, beholder de deres status som næringsaktier, fordi modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, uanset hvornår modtageren afstår aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 2, 3. pkt. Dvs. at modtageren bliver beskattet efter næringsreglerne ved et senere salg.
Se også
Se også afsnit C.B.2.4 Næringsaktier om næringsaktier.
Ad c. Aktier i selskaber mv., som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Betingelsen om passiv kapitalanbringelse gælder ikke for overdragelse med succession af aktier i selskaber mv., som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 5, 2. pkt.
Grunden til undtagelsen er, at selve virksomheden i denne type selskaber er handel med aktier og værdipapirer mv. Den pågældende undtagelse sikrer, at der ikke tale om passiv kapitalanbringelse, uanset at selskabernes aktiver i langt overvejende grad vil være værdipapirer.
Det er fortsat et krav, at overdragelsen udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen.
Bemærk
Et selskab, som er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, er ikke tilsvarende undtaget fra at opfylde kravene i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Se SKM2004.176.LR.
For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 5, 3. pkt.
Se også
Se også afsnit
- C.B.1.4 om KGL (kursgevinstloven) § 13 og 19 omkring finansieringsvirksomhed
- C.B.2.4 om handelsnæring for selskaber.
Ad d. Udlejning af landbrugsejendomme mv.
Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke som passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
►Overgang fra vurderingsloven til ejendomsvurderingsloven
Lovændringen, hvorved ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., blev ændret fra "Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse" til "Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse", trådte i kraft 1. januar 2018 og har virkning fra og med det skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 5 eller 6, jf. lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22, stk. 1 og 12, 1. pkt., som senest ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023.
I en række tilfælde foretages kategoriseringen af ejendomme uafhængigt af vurderingen, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83 a. Ved lov nr. 679 af 3. juni 2023 blev følgende pkt. derfor tilføjet til § 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni 2017:
"For ejendomme, hvor afgørelsen om, hvilken kategori en ejendom ved vurderingsterminen pr. 1. marts 2021 skal henføres til, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, er truffet uafhængigt af vurderingen i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a, har bestemmelserne nævnt i 1. pkt. også virkning for direkte eller indirekte overdragelser, der finder sted fra og med den dato, hvor afgørelsen efter ejendomsvurderingslovens § 83 a er meddelt ejeren."
Der henvises til afsnit C.H.2.1.15.5 Blandet benyttede ejendomme samt land- og skovbrugsejendomme m.m. for en gennemgang af reglerne om kategorisering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83 a.
Der kan endvidere opstå situationer, hvor en ejendom, der forud for 1. marts 2021 blev vurderet som f.eks. landbrugsejendom efter den tidligere gældende vurderingslov, med virkning fra 1. marts 2021 skal kategoriseres som en ejerbolig eller erhverv efter ejendomsvurderingsloven. Ligesom den omvendte situation kan forekomme. Ejendomsvurderingsloven indeholder en række muligheder for at beholde ejendommens tidligere vurderingsmæssige status som f.eks. landbrugsejendom, herunder tidligere ejers mulighed herfor i relation til overdragelser efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Der henvises til reglerne i EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 83-84 i sin helhed samt til gennemgangen heraf i afsnit C.H.2.1.15.5 Blandet benyttede ejendomme samt land- og skovbrugsejendomme m.m..◄
Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
Ved lov nr. 763 af 14. december 1988 blev reglerne om familiesuccession på aktier indført i den daværende ABL § 11. Reglerne for succession til nære medarbejdere blev indsat ved lov nr. 394 af 6. juni 2002 i den daværende aktieavancebeskatningslov § 11 A. Reglerne for succession til tidligere ejere blev indsat i § 35 A ved lov nr. 532 af 17. juni 2008.
Reglerne om succession på aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fremgår efter den gældende lov af ABL § 34-35A.
Formålet med reglerne er at sikre, at overdragelse af en virksomhed i selskabsform kan ske uden en stor likviditets- og finansieringsbelastning, når der overdrages til en nærmere fastsat personkreds. Successionen medfører, at der ikke skal betales aktieavanceskat i forbindelse med overdragelsen af aktierne, og at der derfor fx ikke skal tages midler ud af selskabet til at betale avanceskatten.
Historikskema
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
| Lov nr. og dato | Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
| 84 af 30. januar 2019 | Henvisning til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 erstattes med henvisning til ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller 19 C. | § 34, stk. 1, nr. 4 |
| 688 af 8. juni 2017. | Ændring som følge af den nye ejendomsvurderingslov. | § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. |
| 683 af 8. juni 2017 | Ændring af pengetankreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 | § 34 |
| 1380 af 28. december 2011 | Procentgrænsen for finansielle aktiver og finansielle indtægter nedsat fra 75 pct. til 50 pct. | § 34, stk. 6 |
| 532 af 17. juni 2008 | Ophævelse af et krav om status af hovedaktionæraktier, og ændring af kravet om overdragelse af 15 pct. af stemmeværdien til 1 pct. af aktie eller anpartskapitalen.
| § 34 |
| 1580 af 20. december 2006 | Ændring af procentgrænsen fra mindst 50 pct. til mindst 75 pct. i relation til virksomhedskravet. | § 34, stk. 6 |
| 406 af 8. maj 2006 | Præcisering af hvilke ejendomme, der ikke skal anses for udlejningsejendomme. | § 34, stk. 1 |
| 1413 af 21. december 2005 | Ny aktieavancebeskatningslov. Reglerne om succession, som hidtil stod i § 11-11a, er indsat i §§ 34-35. |
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| ►SKM2023.168.HR◄ | ►I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte. Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber. Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter og lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Landsretten var nået til samme resultat.◄ | ►Dommen stadfæster resultatet i SKM2021.537.VLR.◄ |
| Landsskatteretskendelser | ||
| ►SKM2023.236.LSR◄ | ►Landsskatteretten fandt, at et dødsbos erhvervelse af samtlige kapitalandele i et selskab, hvis helejede datterselskab ejede en skovejendom i udlandet, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, hvorfor gevinsten ved udlodning af kapitalandelene skulle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 29, stk. 3. | ►Reglen i DBL § 29, stk. 3, svarer til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6.◄ |
| SKM2020.24.LSR | Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om rådet kunne bekræfte, at klagerens selskabs investering i en ejerandel i et personselskab, der drev virksomhed med investering i solcelleanlæg i forskellige lande, ikke kunne anses for finansielle aktiver i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Skatterådet besvarende spørgsmålet benægtende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar. Rettens flertal anførte, at selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebar et afkast af investeringen. Aktiviteten var derfor ikke en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men udgjorde derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Et retsmedlem fandt, at investeringen i solcelleanlæggene ikke var passiv kapitalanbringelse og stemte for at ændre det bindende svar. Succession nægtet. | Afgørelsen stadfæster SKM2018.459.SR. ►Se SKM2023.168.HR◄ |
| ►SKM2015.284.LSR◄ | ►En anpartskapital i et selskab, der overvejende drev "pengetankvirksomhed" kunne ikke udloddes til en livsarving med succession.◄ | ►Reglen i DBSL (dødsboskatteloven) § 29, stk. 3, svarer til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34◄ |
| SKM2007.625.LSR | En læge ansås for berettiget til fradrag for ophørspension efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A, i forbindelse med afhændelse af en udlejningsvirksomhed, idet værdien af ikke bogført goodwill i lægevirksomheden kunne medregnes ved vurderingen af, om værdien af den afhændede virksomhed udgjorde mindre end 50 pct. af de samlede aktiver. | Reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) §15 A, stk. 4, svarer til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6. |
| TfS 2000, 368 LSR | Ved gaver ydet fra ægtefælle til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11 (dagældende) i forbindelse med beregning af gaveafgift. Det dagældende krav om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmerværdien i den enkelte overdragelse var efterfølgende ikke opfyldt for den ene ægtefælles gave. Succession nægtet. | |
| Skatterådet / Ligningsrådet | ||
| ►SKM2023.288.SR◄ | ►Spørger ønskede at få bekræftet, at et selskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Udgangspunktet var, at aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse. Det fremgik dog af lovforarbejderne til lovændringen i 2017, at kontanter og værdipapirer efter omstændighederne kunne høre til virksomhedens aktive del. Det fremgik videre af SKM2023.168.HR, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om et aktiv måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at det kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.◄ | |
| SKM2022.590.SR | Sagen omhandlede, om udlejningsejendomme var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver (aktiv kapitalanbringelse) i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Spørgsmål 1 og 2 omhandlede en ejendom med konventionelle lejemål samt lejemål til lagerceller og kontorceller. Spørgsmål 3 omhandlede en landbrugsejendom, der var udlejet. Skatterådet kunne i spørgsmål 1 og 2 ikke bekræfte, at ejendommen ikke var passiv kapitalanbringelse, da der var tale om udlejning af fast ejendom. Skatterådet bekræftede i forhold til landbrugsejendommen i spørgsmål 3, at denne kunne medregnes som en aktiv kapitalanbringelse, da den var omfattet af undtagelsen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvis der var tale om en landbrugsejendom på tidspunktet for overdragelsen. | |
| SKM2022.575.SR | Spørgerne ønskede at få bekræftet, at en overdragelse med succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, i forbindelse med en overdragelse af anparter ved gave, fortsat var en overdragelse med succession, når der gennemførtes en skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession, selvom betingelserne for succession ikke ville være opfyldte efter de skattefrie omstruktureringer på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da Skatterådet fandt, at den skattemæssige tilbagevirkende kraft medførte, at der ville ske en ændring af grundlaget, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 var opfyldte. Når betingelserne for succession ikke var opfyldte i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, medførte det, at overdragelsen ikke kunne ske med succession. | |
| SKM2022.450.SR | Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen. Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR ►(afgjort af Højesteret i SKM2023.168.HR)◄, der omhandler pengetankreglen i andele i P/S’er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet. Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering. | ►Se SKM2023.168.HR◄ |
| SKM2022.298.SR | Sagen omhandlede, om et bo kunne udlodde kapitalandele i et nystiftet holdingselskab med skattemæssig succession. Det var blandt andet en betingelse for, at kapitalandelene kunne udloddes med succession, at der skulle være tale om et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad bestod af passiv kapitalanbringelse. Selskabet ejede blandt andet en udlejningsejendom, der var erhvervet i 2014, og som fortsat var udlejet. Spørger ønskede, at udlejningsejendommen skulle betragtes som en projektejendom, der kunne henregnes til virksomhedens aktive del, idet det var oplyst, at udlejningsejendommen blev købt i 2014 med henblik på udvikling som projektejendom og efterfølgende salg, at der havde været udviklet flere projekter på ejendommen, men at disse var blevet afvist politisk, samt at afdøde inden sin død havde udviklet et nyt projekt, der skulle behandles af byrådet. Skatterådet fandt, at udlejningsejendommen skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, hvilket indebar, at boet ikke kunne udlodde kapitalandelene i det nystiftede holdingselskab med skattemæssig succession. Ved denne konkrete vurdering var der lagt vægt på, at udlejningen ikke kunne betragtes som midlertidig, idet ejendommen havde været ejet siden 2014 og i hele perioden havde været udlejet samt at indsendelse af projekter til behandling af et byråd ikke i sig selv var tilstrækkeligt til, at ejendommen havde ændret karakter fra udlejningsejendom (passiv kapitalanbringelse) til en projektejendom, der kunne henregnes til virksomhedens aktive del. | Påklaget til Landsskatteretten. |
| SKM2022.40.SR | Sagen omhandlede, om et selskabs (ApS) investering i kryptovaluta og guldbarrer var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Skatterådet fandt, at det fremgår af praksis jf. SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i selskabet udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsvirksomhed, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering. Skatterådet fandt, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer. | ►Se SKM2023.168.HR◄ |
| SKM2021.450.SR | På baggrund af praksis bekræftede Skatterådet, at en landbrugsejendom, der efter VUL § 33, stk. 1, var vurderet som benyttet til landbrugsejendom, ikke ville være et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse). | |
| SKM2021.446.SR | Sagen omhandlede blandt andet om koncerninterne udlejningsejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, var pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Skatterådet bekræftede, at ejendomme, der blev anvendt til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. ikke kunne sidestilles med en udlejningsejendom. Samlet set fandt Skatterådet, at de omhandlede ejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, kunne betragtes som erhvervsaktiver i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. For så vidt angår værdiansættelsen af de konkrete ejendomme, var det oplyst, at de konkrete ejendomme alle var erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene. Skatterådet bekræftede, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme. | |
| SKM2021.250.SR | Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Skatterådet fandt, at de i sagen omhandlede ejendomme primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser. | Påklaget til Skatteankestyrelsen. Klagen er tilbagekaldt. |
| SKM2021.193.SR | Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om et solcelleanlæg, der blev anvendt til energiproduktion, og som efter en omstrukturering indirekte var ejet af A via det nystiftede selskab H1, skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at solcelleanlægget ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. | ►Se endvidere SKM2023.168.HR. ◄ |
| SKM2021.92.SR | Skatterådet fandt bl.a., at der kunne ske overdragelse af en andel af driftsaktiviteten i H1 og aktier i datterselskaberne til spørger med skattemæssig succession efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Det medførte, at spørger ville indtræde i overdragerens skattemæssige stilling. | |
| SKM2020.550.SR | Skatterådet fandt, at virksomhed bestående i at eje udlejningsejendomme samt ejendomme, der var under opførsel med henblik på udlejning til beboelse, skulle anses for for passiv kapitalanbringelse (pengetankaktiver), jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. | ►Se endvidere SKM2023.168.HR.◄ |
| SKM2020.425.SR | Spørger ønskede at få bekræftet, at bortforpagtning af skovejendomme beliggende i Sverige var omfattet af undtagelsen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 3. Skatterådet bekræftede spørgsmålet med den begrundelse, at det var en forudsætning, at skovejendommen i Sverige efter en vurdering efter ejendomsvurderingsloven kunne sidestilles med en skovejendom, der havde været beliggende i Danmark. | |
| SKM2019.162.SR | Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at A umiddelbart efter spaltningen af G1 kunne overdrage nom. 11.250 B-anparter i G12 til sit barn1 og 11.250 B-anparter i G12 til sit barn2 efter reglerne om skattemæssig succession i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. | |
| SKM2019.163.SR | Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at B umiddelbart efter spaltningen af G1 kunne overdrage nom. 11.250 B-anparter i G12 til sit stedbarn barn1 og 11.250 B-anparter i G12 til sit stedbarn barn2 efter reglerne om skattemæssig succession i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. | |
| SKM2018.319.SR | Skatterådet afviste at tage stilling til spørgsmålet om succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, da det ikke var muligt at foretage en konkret vurdering. | |
| SKM2016.233.SR | Skatterådet bekræftede, at to landbrugsejendomme i deres helhed skule medregnes ved opgørelsen af den aktive virksomhed efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ved målingen af, om der kan succederes i en aktieavance, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6, 1. punktum, kun skulle tages hensyn til handelsværdien af aktiverne ved selve salget af aktierne, når overdragelsen sker i selskabets første regnskabsår, såfremt overdragelsen af aktierne eller anparterne i selskabet med successionen sker i umiddelbar forlængelse af virksomhedsomdannelsen. | |
| SKM2015.577.SR | Spørger ønskede afkræftet, at et parkeringshus, som både udlejes på timebasis og via abonnement i længere tid, anses for en udlejningsejendom i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6. Det kunne afkræftes i den konkrete sag. | ►Afgørelsen vedrører den tidligere formulering af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, hvor der stod "udlejning af fast ejendom".◄ |
| SKM2014.672.SR | Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6. | |
| SKM2014.261.SR | Et holdingselskab A Holding ApS havde fra en uafhængig tredjemand erhvervet samtlige aktier i et andet selskab B A/S, der drev virksomhed med udlejning af en bestemt type driftsmidler. En betydelig del af udlejningsdriftsmidlerne var finansielt leasede driftsmidler, der var ejet af en ekstern leasinggiver. Skatterådet fandt, at indtægterne af B A/S' finansielt leasede driftsmidler ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægten fra finansielle aktiver, (dvs. ikke indgå i tælleren) i forbindelse med opgørelsen af, om 50-procent-indkomstgrænsen var overskredet, da indtægten fra de finansielt leasede driftsmidler ikke stammede fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af værdipapirer, kontanter eller lignende. Derimod kunne leasede driftsmidler ikke anses som en del af "handelsværdien af selskabets samlede aktiver", da B A/S ikke ejede de leasede driftsmidler. Skatterådet udtalte desuden, at det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 6. Goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver medregnes til bruttoværdien, dvs. værdien med tillæg af udskudt skat. | |
| SKM2012.728.SR | Spørger påtænkte at overdrage det øverste moderselskab i koncernen til sine børn med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 34. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelsen af aktiver kan ske eliminering af koncerninterne fordringer. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at spørger kan undlade at indregne værdien af ubebyggede grunde, som ikke udlejes på tidspunktet for overdragelsen med succession. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger kan undlade at indregne værdien af igangværende ejendomsprojekter, såfremt der på overdragelsestidspunktet ikke er indgået en kontrakt om udlejning. | |
| SKM2007.106.SR | Skatterådet tiltrådte, at overdragelse af 19,5 pct. af aktierne i et selskab kunne ske ved succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Selskabet var stiftet ved en skattefri aktieombytning. Ved bedømmelsen anvendtes kun tallene fra de to regnskabsår hvori selskabet havde eksisteret. En forholdsmæssig andel af datterselskabernes indtægter og aktiver blev medregnet for begge regnskabsår. Derudover blev et momskrav som var opstået ved varesalg ikke anset som en passiv pengeanbringelse, idet den relaterede sig til virksomhedens driftsside. Succession tilladt. | SKM2007.106.SR er ikke udtryk for, at der kan ske eliminering af koncerninterne fordringer. Se SKM2012.728.SR. |
| SKM2006.627.SR | Skatterådet tiltrådte i sagen, at en række nystiftede selskaber som ville opstå i forbindelse med spaltning af et holdingselskab alle kunne overdrages med succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11 (dagældende). Selskaberne ville ikke overstige den dagældende grænse på 50 pct. Skatterådet udtalte, at det ikke kunne tillægges betydning, om holdingselskabet var et finansielt selskab før spaltningen. Der blev ved værdiansættelsen anvendt regnskabsmæssige værdier, og den offentlige ejendomsvurdering for så vidt angår fast ejendom. Succession tilladt. | Nystiftede selskaber. |
| SKM2005.166.LR | En advokat påtænkte at overdrage halvdelen af anparterne i et selskab til en nær medarbejder efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11 A (dagældende). Spørgsmålet var, om likvide midler på selskabets klientkonto skulle anses for passiv pengeanbringelse. Ligningsrådet fandt, at kun de midler som kunne hæves efter klientkontovedtægten, herunder eventuelle forudbetalinger på honorar, skulle anses for likvide midler i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11, stk. 9. (dagældende). Succession tilladt. | Nær medarbejder. |
| SKM2004.176.LR | Sagen vedrørte overdragelse med succession af anparterne i et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af ejendomme. Den gennemsnitlige indtjening fra passiv kapitalanbringelse (herunder udlejning af næringsejendomme) udgjorde ca. 94 pct. Rådgiver anførte, at selskaber med næringsvirksomhed burde sidestilles med traditionel erhvervsvirksomhed. Ligningsrådet og skattestyrelsen anførte, at det afgørende er, hvorvidt der er tale om indtægter fra udlejning af fast ejendom, og da størstedelen af selskabets indtægter stammede herfra, kunne betingelserne for at succedere ikke være opfyldt efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11, stk. 9. (dagældende). Succession nægtet. | |
| SKM2003.458.LR | Sagen vedrørte overdragelse af aktierne i et holdingselskab med succession. Datterselskabet drev virksomhed med organisering og afvikling af kongresser for virksomheder og organisationer. Datterselskabet havde som følge af væsentlige forudbetalinger fra kunderne en stor likvid beholdning, som skulle anvendes til driften i senere regnskabsår. Ligningsrådet udtalte, at ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11, stk. 9. (dagældende) indeholdt en objektiv regel for vurderingen af selskabets virksomhed. Ligningsrådet fandt efterfølgende, at likvide midler altid skulle anses for passive pengeanbringelser i relation til aktiverne, uanset ophavet til disse eller hvad de i øvrigt skulle benyttes til. Efterfølgende kunne der ikke ske overdragelse med succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 11, stk. 9. (dagældende). Succession nægtet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed