Indhold

Afsnittet indeholder:

• Krav til fonden og dens formål
• Donation
• Krav til stemmeandel og ejerkrav
• Overdragelse af erhvervsvirksomhed - pengetankreglen
• Krav om bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed
• Overdragelsen skal ske til fondens grundkapital
• Overdragelse til udenlandske fonde
• Dødsboer
• Meddelelse
• Omvalg ved ændret værdiansættelse

Krav til fonden og dens formål

Fysiske personer og dødsboer kan overdrage (donere) aktierne i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond uden, at dette udløser beskatning ved overdragelsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 B - 35 F. 

Det er en betingelse for at anvende reglerne, at fonden er en erhvervsdrivende fond, der har som vedtægtsbestemt formål at eje og drive den erhvervsvirksomhed, der ejes af det selskab, i hvilket aktierne overdrages. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 1.

En fond anses for erhvervsdrivende, hvis den udøver erhvervsmæssig aktivitet efter EFL § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1.

Den erhvervsdrivende fonds vedtægtsmæssige formål skal være at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det overdragne selskab. Fonden skal drive erhvervsvirksomheden videre gennem en bestemmende aktiepost. Fonden skal således eje kapitalandele i det selskab, der ejer og driver erhvervsvirksomheden, eller eventuelt i et overliggende holdingselskab.

Derudover skal fonden aktivt udøve ejerskab i det selskab, der ejer og driver erhvervsvirksomheden for på den måde at opnå det bedst mulige resultat i denne virksomhed. Se EFL § 38. Virksomheden skal til stadighed være ejet af den pågældende fond gennem bestemmende aktiepost og aktivt ejerskab.

Fonden kan også have uddelingsformål som f.eks. at uddele til almennyttige formål. Kravet til fondens formål udelukker ikke, at fonden også kan eje andre virksomheder eller have andre formål, der ikke tilgodeser familien.

Kravene til fondsformålet skal være opfyldt på tidspunktet for overdragelsen til fonden. Efter overdragelsen er det de almindelige fondsretlige regler, der afgør, i hvilket omfang konkrete dispositioner kan anses for at ligge inden for det vedtægtsmæssige formål, samt om der kan opnås tilladelse til en ændring af formålsbestemmelsen.

Fonden ikke må tillægge medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddelinger fra den erhvervsdrivende fond eller fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse. Dette gælder, uanset om fortrinsretten tillægges ifølge fondens vedtægt eller gennem fondens faktiske virke. Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier m.v. kan dog tillægges fortrinsret til at bestride hvervet som bestyrelsesmedlem i fonden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 8.

Se også FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6, og EFL § 28.   

Det er kun fortrinsret til uddelinger eller at indtage en bestemt stilling m.v., der er omfattet af bestemmelsen. Der kan ske uddeling til et familiemedlem på lige fod med andre. Det samme gælder ansættelse og aflønning af et familiemedlem på markedsvilkår.

Donation

Aktierne skal overdrages til fonden uden modydelse. Der skal således være tale om, at aktierne overdrages som en donation til fonden. Fondens pligt til at betale stifterskatten anses ikke for en modydelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 6.

Overdrageren er ikke afskåret fra at kunne overdrage andre aktier mod vederlag til fonden eller til andre end fonden.

Krav til stemmeandel og ejerkrav

Det er en betingelse, at fonden skal erhverve mere end 50 pct. af stemmerettighederne og mindst 25 pct. af kapitalen i selskabet, der driver virksomheden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 3.

Det er også en betingelse for anvendelsen af reglerne, at udbytter af aktierne i selskabet tilfalder fonden i mindst samme forhold som dens ejerandel i selskabet og herigennem indirekte ejede selskaber. Dette gælder også udbytte af aktier i selskaber, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer af som følge af overdragelsen, og hvor aktierne i selskabet skal indgå ved opgørelsen efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 4. Disse aktier skal indirekte også tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens indirekte ejerandel af selskabet.

Den overdragne kapitalandel skal således afspejle en forholdsmæssig andel af de fremtidige økonomiske rettigheder knyttet til ejerandelen i selskabet, ligesom f.eks. stifteren eller dennes nærtstående ikke kan tillægges forlods ret til udbytter på bekostning af fonden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 5.

Da der ikke gælder et krav om, at samtlige aktier i selskabet skal indskydes i fonden, giver reglerne mulighed for, at f.eks. familiemedlemmer kan eje de resterende aktier i selskabet.

Overdragelse af erhvervsvirksomhed - pengetankreglen

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at der ikke er tale om overdragelse af en såkaldt pengetank, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Dvs. at aktierne skal opfylde betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, på overdragelsestidspunktet. Overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond kan således kun ske, hvis virksomheden i selskabet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 2.

Se C.B.2.13.1 Familieoverdragelse med succession Familieoverdragelse med succession

ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 5, om næringsaktier og andelsbeviser i andelsforeninger finder også anvendelse ved overdragelse til en fond efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 B - 35 F. Dvs. at fonde kan erhverve næringsaktier efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, uanset at det selskab, som der overdrages næringsaktier i, har karakter af en pengetank efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Derudover kan fonden erhverve andelsbeviser m.v. efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18, uanset at den forening, der overdrages andelsbeviser i, udgør en pengetank.

Se C.B.2.4 Næringsaktier Næringsaktier

Der kan også ske overdragelse af aktier i et selskab, som udøver næring med køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed. Det er betingelse, at selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, der udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1, nr. 3, skal være opfyldt i de første 5 år efter fondens erhvervelse af aktier efter det pågældende regelsæt. Konsekvensen af, at selskabet inden for denne periode anses for en pengetank efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, vil være, at fonden skal anses for at have afstået aktierne til handelsværdien, hvorved stifterskatten i sin helhed forfalder til betaling. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 E, stk. 1.

Krav om bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed

Det er en betingelse for anvendelsen af det pågældende regelsæt, at fonden får bestemmende indflydelse over erhvervsvirksomheden. Derfor skal værdien af de aktiver (eksklusiv aktier), som fonden bliver indirekte (med)ejer af som følge af overdragelsen, for mindst halvdelens vedkommende skal være ejet af enten fonden selv eller af selskaber, som fonden direkte eller indirekte (via datterselskabers ejer- og stemmeandele) har bestemmende indflydelse over. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 4.

Mindst 50 pct. af værdien af de aktiver, bortset fra aktier, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer af som følge af overdragelsen, skal ejes af selskaber, som fonden direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over.

Ved denne opgørelse skal aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Efterfølgende værdisvingninger har ikke betydning i relation til denne bestemmelse.

Betingelsen kan illustreres ved nedenstående eksempel, hvor en fond erhverver alle aktierne i et holdingselskab, der ejer 80 pct. af kapitalen i et datterselskab (D), hvori der drives en aktiv erhvervsvirksomhed. D besidder ejerandele på hhv. 80 pct., 30 pct. og 20 pct. i tre yderligere driftsselskaber, DD1, DD2 og DD3. Værdien af aktivmassen (eksklusiv aktier) er i både D og DD3 100 mio. kr., og i både DD1 og DD2 er værdien 50 mio. kr.

Eksempel 1

Kravet om ejerskab af mindst 50 pct. af aktiverne i den overdragne virksomhed vil være opfyldt i det pågældende tilfælde, eftersom (f)≥(g).

Det er i eksemplet lagt til grund, at der ikke er forskel på kapital- og stemmeandelene. I relation til spørgsmålet om fondens bestemmende indflydelse er det den faktiske indflydelse, der er afgørende. Hvis fonden i eksemplet som følge af f.eks. særlige stemmerettigheder for D’s aktier indirekte har bestemmende indflydelse over DD3, vil det betyde, at værdien af fondens andel af dette selskab (16 mio. kr.) i stedet vil skulle medregnes i næstsidste række (dvs. at (f) = 128 mio. kr., mens (g) = 12 mio. kr.).

Hvis den beskrevne 50 pct.-grænse ikke er opfyldt, vil en anvendelse af det pågældende regelsæt som udgangspunkt forudsætte, at en eller flere aktieposter udskilles fra koncernen forud for overdragelsen. I nedenstående eksempel er værdien af aktiverne i DD2 og DD3 forhøjet, så værdien af ejerandelene heraf udgør mere end 50 pct. af de samlede aktiver, eksklusiv aktier.

Eksempel 2

En overdragelse af H til fonden ved anvendelse af det omhandlede regelsæt vil i dette eksempel som udgangspunkt forudsætte, at der udskilles en andel af aktieposterne i DD2 eller DD3, således at 50 pct.-grænsen er opfyldt.

Ved den pågældende opgørelse medregnes dog ikke aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, når overdrageren godtgør, at denne ikke på overdragelsestidspunktet råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

Ved afgørelsen af, om overdrageren råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, medregnes aktier, der tilhører den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Der medregnes også aktier, som tilhører selskaber m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, når en eller flere personer i ovenfor nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Afgrænsningen af den personkreds, hvis aktiebesiddelser skal medregnes ved vurderingen af, om overdrageren på overdragelsestidspunktet råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, svarer i hovedtræk til hovedaktionærbegrebet i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4, idet der dog alene ses på ejerforholdene på overdragelsestidspunktet og ikke i de 5 forudgående år frem til overdragelsen.

Betingelserne skal ses i sammenhæng med, at kravene til fondens andel af aktiekapital og stemmerettigheder knytter sig til det overdragne selskab, dvs. ikke den underliggende virksomhed. Dette skal sikre, at fonden i det væsentlige har bestemmende indflydelse over den erhvervsvirksomhed, som overdrages til fonden.

Der kan således ses bort fra minoritetsposter ved opgørelsen af, om fonden på koncernniveau bliver ejer af mindst 50 pct. af aktiverne i den overdragne virksomhed. Formålet med den pågældende undtagelse er at sikre, at en erhvervsvirksomhed, der har udviklet sig ved f.eks. tilkøb af aktieposter (uden bestemmende indflydelse), skal kunne overdrages efter det omhandlede regelsæt, uden at det vil være nødvendigt forud at udskille de pågældende ejerandele fra den overdragne virksomhed.

Til illustration heraf kan anføres, at ejer overdragerens ægtefælle i eksempel 2 ovenfor f.eks. den resterende aktiepost på 70 pct. i DD2, kan der ikke bortses fra D’s aktiepost i DD2 ved opgørelsen af, om 50 pct.-grænsen er opfyldt. Godtgør overdrageren vedrørende DD3, at vedkommende på overdragelsestidspunktet hverken alene eller i fællesskab med nærtstående har bestemmende indflydelse over virksomheden, der drives af DD3, vil DD3 derimod slet ikke skulle medregnes ved vurderingen af kravet om mindst 50 pct. ejerskab af aktiverne. I eksemplet vil (g) herefter kunne opgøres til 48 mio. kr. i stedet for 128 mio. kr.

Reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 4, ændrer ikke på, at det overdragne selskab ikke må være en pengetank, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 2.

Overdragelsen skal ske til fondens grundkapital

Værdien af de overdragne aktier med fradrag af stifterskatten skal tilfalde fondens grundkapital. Tilførslen til grundkapitalen opgøres som aktiernes værdi fratrukket den udskudte skat af avancen (stifterskatten). Den udskudte skat indgår som en passivpost, som modsvarer den udskudte forpligtelse til betaling af stifterskatten. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 7

Da der ved overdragelsen sker en forhøjelse af fondens grundkapital, skal betingelsen ses i sammenhæng med EFL § 35, stk. 1, nr. 3, og FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6, 1. pkt.

Efter EFL § 35, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for, at en overdragelse tilfalder grundkapitalen, at overdragelsen sker med en klausul herom. I modsat fald tilfalder overdragelsen de frie midler, og betingelsen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 7, vil dermed ikke være opfyldt.

Efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6, 1. pkt., skal gaver til fonde kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling.

Senere nedsættelser af grundkapitalen vil udløse skat i fonden. Efter gældende praksis sker der beskatning af overførsler fra grundkapital til frie midler, når tilførslen til grundkapitalen har været skattefri, og der ikke er tale om en nedsættelse med henblik på dækning af kapitaltab, som efter EFL § 67 kræver nedsættelse af grundkapitalen eller fondens opløsning.

Se C.D.9.5.5.1 Gaver til fonde, der ikke er familiefonde Gaver til fonde, der ikke er familiefonde

Overdragelse til udenlandske fonde

Reglerne kan også anvendes ved overdragelse til udenlandske fonde, der kan anses for sammenlignelige med danske erhvervsdrivende fonde omfattet af erhvervsfondsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 5.

Det følger af EFL § 1, stk. 2, at der kun vil foreligge en fond omfattet af den pågældende lov, såfremt den varetager "et eller flere i vedtægten bestemte formål". Heraf følger, at fondens formål som udgangspunkt skal være endeligt og tidsubegrænset fastlagt på stiftelsestidspunktet. Dette betyder bl.a., at der ikke kan tillægges fondens ledelse en ret til at ændre formålsbestemmelsen.

Der skal endvidere være tale om en fond, hvis vedtægtsmæssige formål er at eje og drive den virksomhed, som ejes af det overdragne selskab. Dette vedtægtsmæssige formål ligger som udgangspunkt varigt fast.

Der skal være tale om overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godtgøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i erhvervsfondsloven.

Om fondsformuen er endeligt og uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue skal samtidig vurderes efter gældende praksis herom i relation til, hvornår udenlandske enheder kan anses at svare til et dansk skattesubjekt omfattet af fondsbeskatningsloven, dvs. at stifteren bl.a. skal være afskåret fra fremadrettet at kunne disponere over formuen.

Se C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde) Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

Fonden skal over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale stifterskatten, samt til at afgive årlige oplysninger til de danske skattemyndigheder, så det er muligt at kontrollere, om stifterskatten helt eller delvist er forfaldet til betaling. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 D og 35 F.

Dødsboer

Reglerne om overdragelse af aktier i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en fond fra et dødsbo. Hvis dødsboet er fritaget for skattepligt, skal der ikke opgøres en stifterskat. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 4

Er overdrageren et dødsbo skal beslutning efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 2, 1. pkt., meddeles Skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 85. Efter DBSL (dødsboskatteloven) § 85 er et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, oplysningspligtigt efter SKL (skattekontrolloven) § 2, og oplysninger til Skatteforvaltningen efter SKL (skattekontrolloven) § 2 skal afgives senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen. Fristen for indsendelsen af de omhandlede oplysninger for dødsboer følger fristen for indsendelse af boopgørelsen, uanset i hvilket år overdragelsen er sket.

Værdiansættelsen af aktierne, der er afgørende for opgørelsen af saldo for stifterskatten, skal følge gældende regler for værdiansættelse i dødsboer, herunder kompetencefordelingen mellem skifteretten og Skatteforvaltningen, der er fastsat i BAL (boafgiftsloven) § 12.

Aktierne ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den fastsatte opgørelsesdag i boopgørelsen. Er aktiverne udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet Skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet.

Hvis boets værdiansættelse af aktierne i boopgørelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien, kan Skatteforvaltningen ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter DSL (dødsboskifteloven) § 93.

Hvis Skatteforvaltningen vil ændre værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker Skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis Skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter DSL (dødsboskifteloven) § 93 i lov om skifte af dødsboer.

Der er således alene værdiansættelsen af aktierne, der følger BAL (boafgiftsloven) § 12. Om betingelserne for anvendelse af reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 C - F i øvrigt er opfyldt, henhører under Skatteforvaltningens kompetence.

Meddelelse

Beslutning om, at parterne ønsker at anvende reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 C - 35 F, skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger efter SKL (skattekontrolloven) § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelelsen skal være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 D. En beholdningsoversigt er en oversigt over alle de aktier, der overdrages til fonden ved anvendelse af de omhandlede regler, og som dermed indgår ved opgørelsen af saldoen for stifterskatten. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 2.

Meddelelsen skal endvidere være vedlagt dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, hvis aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., udelades ved opgørelsen efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Der skal således vedlægges dokumentation for, at overdrageren på overdragelsestidspunktet ikke råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

Omvalg ved ændret værdiansættelse

Hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning af saldo for stifterskat ved overdragelsen, ændres af Skatteforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 35 C - 35 F skal anvendes på overdragelsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 B, stk. 3.

Det er en forudsætning herfor, at de pågældende ændringer kan gennemføres efter de fondsretlige regler.

Denne ret til omvalg gælder ved siden af reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 28 om skatteforbehold. Ifølge SFL (skatteforvaltningsloven) § 28 gælder, at er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Se A.A.14.3 Skatteforbehold Skatteforbehold

Ved overdragelse i levende live af aktier til en fond ved anvendelse af de omhandlede regler skal værdiansættelse af aktiernes handelsværdi følge gældende regler for værdiansættelse ved indskud af aktier til fonde. Der vil endvidere være mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om bindende svar om værdiansættelsen i forbindelse med overdragelsen.

Da gaveoverdragelse i levende live til en fond ikke er omfattet af boafgiftsloven, finder f.eks. 6 måneders-fristen i BAL (boafgiftsloven) § 27, hvorefter Skatteforvaltningen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen, ikke anvendelse i forbindelse med værdiansættelsen af aktierne.

En ny beslutning skal meddeles Skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at overdrageren har modtaget meddelelse om ændringen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: