Indhold

Afsnittet omtaler først den regel, der gælder for erhvervsdrivendes fradrag for arbejdsværelse, hvorefter betingelserne for at få fradrag omtales, og endelig beskrives det, hvordan fradraget beregnes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser for fradrag
• Beregning af fradrag
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Selvstændigt erhvervsdrivende mv. kan fratrække udgifter til arbejdsværelse som driftsudgifter, hvis de er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde erhvervsindkomsten efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Bemærk

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi de anses for private og dermed ikke fradragsberettigede udgifter. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 2. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at udgifterne er erhvervsmæssige.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a om driftsomkostningsbegrebet.

Betingelser for fradrag

Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, men erhvervsdrivende m.fl. får i særlige tilfælde lov til at fratrække deres udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Om en erhvervsdrivende mv. kan trække udgifter til arbejdsværelse fra i forbindelse med indkomstopgørelsen bliver afgjort efter en samlet konkret vurdering, hvor man bl.a. lægger vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv.

Praksis lægger vægt på:

Værelsets indretning

• har værelset skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelige boligformål på grund af
  • møblering
  • udstyr
  • adgangsforhold mv.?

Værelsets brug

• bliver værelset i væsentlig grad brugt til at arbejde i inden for normal arbejdstid?

Øvrige elementer, fx

• arbejdsværelse til rådighed hos hvervgiveren
• arbejdets art.

Værelsets indretning og adgangsforhold

Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det har skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, fx egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse, der er indrettet til fx værksted, laboratorium, atelier eller tegnestue med møbler og særligt udstyr, eller som har egen indgang isoleret fra hjemmets øvrige rum, bliver normalt anset for at have skiftet karakter, så det ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Udover selve indretningen af arbejdsværelset lægger praksis også vægt på adgangsforholdene, mere konkret, om der er en selvstændig adgang til arbejdsværelset, eller om værelset udgør et gennemgangsværelse for at komme til et af boligens øvrige opholdsrum.

Eksempel - værelset har skiftet karakter

Se TfS 1996, 553 ØLD, hvor en musiklærer, der som bijob var musiker, fik fradrag for udgifter til arbejdsværelse (musiklokale) i boligen. Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på bl.a. værelsets særlige indretning og udstyr, der gjorde det uegnet til almindeligt boligophold.

Værelset var lydisoleret med:

• Tre dobbeltruder ud mod gaden
• Flere lag filt på gulvet.

Værelsets udstyr bestod af:

• Mange store musikinstrumenter
• Reoler med musikplader, -bånd og lignende
• Højttalere
• Effekter, der udelukkende er beregnet til at spille musik på/med.

Udstyret fyldte meget i forhold til værelsets størrelse.

Eksempler - værelset har ikke skiftet karakter

Se UfR 1961.107 H, hvor værelset havde bogreoler fra gulv til loft langs alle væggene og ellers var udstyret med kontormøbler. Se også SKM2015.276.LSR, hvor Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifter til arbejdsværelse, bl.a. fordi lokalet, der var indrettet som et kontor med skrivebord og opbevaringsrum for papirmaterialer, ikke kunne anses for uanvendeligt som opholdsrum og dermed til private formål.

Eksempler - ikke selvstændig adgang eller adskilt fra boligen

I TfS 1997, 890 ØLD fik en privatpraktiserende psykolog ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, bl.a. på grund af arbejdsværelsets placering. Arbejdsværelset var indrettet i den ene af to stuer, der lå en suite i en 3-værelses lejlighed, som desuden havde et soveværelse. Arbejdsværelset var adskilt fra den anden stue med en fløjdør, der kunne lukkes med en pal foroven og forneden, og udgjorde et gennemgangsværelse til stuen bag fløjdørene.

Se tilsvarende UfR 1961.107 H, der er nævnt ovenfor, hvor der kun var adgang til arbejdsværelset via hjemmets opholdsstue.

Eksempler - selvstændig adgang eller adskilt fra boligen

I TfS 1996, 361 LSR kunne en selvstændig, der drev forfattervirksomhed som eneste erhverv, trække sine udgifter til arbejdsværelse i hjemmet fra, bl.a. fordi værelset lå placeret, så det ikke hørte til boligens almindelige opholdsrum.

Placeringen af et omstridt arbejdsværelse indgik også som et element i afgørelsen i TfS 1998, 692 ØLD, som tilkendte en selvstændigt erhvervsdrivende fradragsret for udgifter til arbejdsværelse. Arbejdsværelset lå i et rum, der lå i direkte forbindelse med virksomheden.

Arbejdets omfang

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende mv. skal kunne fratrække udgifter til arbejdsværelse i sit eget hjem, skal værelset som udgangspunkt bruges som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Når man skal vurdere arbejdets omfang, dvs. hvor meget den erhvervsdrivende bruger arbejdsværelset på indtægtsgivende aktiviteter, lægges der vægt på, dels om den selvstændige har andre erhverv, dels hvor meget den pågældende tjener. Arbejdet i kontor i eget hjem kan på den måde omfatte den erhvervsdrivendes:

• Hovederhverv
• Hjemmearbejde
• Ekstraarbejde
• Bijob.

Eksempler - ikke anset for hovedarbejdssted

Se SKM2002.29.HR, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende, der var uddannet svagstrømsingeniør og drev konsulentvirksomhed med bl.a. at lave computerbaserede programmer, ikke fik fradrag for sine udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Afgørelsen blev begrundet med, at han ikke brugte kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Højesteret lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• At hvervgiveren stillede et kontor til rådighed for konsulenten i arbejdstiden
• At konsulenten arbejdede på hvervgiverens kontor fra tidlig morgen til sen eftermiddag
• At administrationsopgaverne var af beskedent omfang.

I SKM2003.488.HR bemærkede Højesteret, at et kontor, der er indrettet i en privat bolig, normalt også kan bruges til private formål, og at fradrag for udgiften i almindelighed kræver, at kontoret i væsentligt omfang bliver brugt som den erhvervsdrivendes hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da den erhvervsdrivende stort set kun arbejdede på sit kontor 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret, at han ikke opfyldte kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Se også SKM2015.276.LSR, hvor Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, bl.a. fordi værelset ikke kunne anses for den pågældendes hovedarbejdssted. Retten henviste til vedkommendes beskedne indkomst hidrørende fra dette hjemmearbejde og til, at den pågældende havde haft mange rejsedage.

Se også UfR 1961.107 H, som drejede sig om en gymnasielektor med to bijob, dels som selvstændig med litterær virksomhed, dels som ansat lærer ved Hærens officersskole. Disse bijob genererede hjemmearbejde, som blev udført i boligens arbejdsværelse. Indtjeningen fra hvert af bijobbene udgjorde henholdsvis 13 pct. og 19 pct. af den samlede indtægt, men langt størstedelen af indtjeningen stammede fra stillingen som gymnasielektor, der var hans hovederhverv. Skatteyderen opfyldte derfor ikke kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Eksempler - anset for hovedarbejdssted

I TfS 1996, 361 LSR kunne en selvstændig, der drev forfattervirksomhed som eneste erhverv og brugte arbejdsværelset i hjemmet ca. 8 timer dagligt, trække sine udgifter til arbejdsværelse fra som driftsudgifter, fordi arbejdsværelset var en forudsætning for, at han kunne drive sin virksomhed som forfatter. Dertil kom, at arbejdsværelset lå afsondret fra lejlighedens opholdsrum.

Se TfS 1998, 692 ØLD, hvor en civiløkonom, der som hovederhverv og eneste indtægtskilde drev salgs- og reklamevirksomhed fra hjemmet, kunne trække sine udgifter til hjemmekontor fra som driftsudgifter. Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på følgende:

• Lokalet blev brugt i erhvervsvirksomheden.
• Virksomheden blev drevet udelukkende fra den erhvervsdrivendes bolig.
• Virksomheden blev drevet fuldtids.
• Indtægterne fra virksomheden udgjorde den erhvervsdrivendes eneste indtægtskilde.
• Arbejdsværelsets placering var i umiddelbar tilknytning til virksomheden.

Øvrige elementer

Som udgangspunkt skal begge betingelser, både om værelsets indretning og arbejdets omfang, være opfyldt, for at en erhvervsdrivende må trække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet fra.

I enkelte tilfælde er der givet fradrag for udgifter til arbejdsværelse, selv om det ikke har skiftet karakter som følge af indretningen. Dette forudsætter dog, at værelset bliver brugt som hovedarbejdssted i væsentligt omfang inden for normal arbejdstid, og at andre elementer også taler for det. Se Landsrettens generelle bemærkninger i præmisserne i TfS 1997, 890 ØLD, der dog nægtede fradrag. Se også præmisserne til SKM2005.525.LSR, der indrømmede fradrag for arbejdsværelse, men også henviste til arbejdets art.

Generelt indgår det også i vurderingen af, om der skal gives udgiftsfradrag, hvorvidt den selvstændige har et arbejdsværelse til rådighed, dér hvor han arbejder, hvilket dog er meget atypisk for selvstændigt erhvervsdrivende. I ovennævnte SKM2002.29.HR fremgik det dog af dommens præmisser bl.a., at hvervgiveren stillede et kontor til rådighed for konsulenten i arbejdstiden. Et kontor i hjemmet blev derfor ikke anset for at være af afgørende betydning for at kunne tjene penge på sit erhverv, jf. SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, som i denne sag var hans hovederhverv og eneste indtægtskilde.

Også i TfS 1996, 553 ØLD indgik det element, at der savnedes et øvelokale. En musiklærer, der også havde bijob som musiker, fik godkendt fradrag for udgifter til musikværelse i hjemmet, bl.a. fordi han ikke kunne råde over lokale og instrumenter på skolen, hvor han underviste, og fordi han havde en betydelig undervisningsforberedelse. Det har formentlig også spillet ind, at musiklæreren havde bijob som musiker, hvilket også krævede brug af musikværelset. Herudover anså retten musikværelset for at være særligt indrettet og uanvendeligt til boligophold.

Også arbejdets art indgår som element i vurderingen. Se fx sagen i UfR 1961.107 H, der allerede er nævnt, og hvor retten i sine præmisser henviser til bl.a. arbejdets art som begrundelse for at nægte udgiftsfradrag for hjemmekontor. Højesteret tilkendegiver på den måde, at litteratens og underviserens arbejde, der består i at skrive og læse, ikke kræver, at kontoret indrettes som et særligt værelse, der på grund af indretningen ikke også kan benyttes privat. Værelset kan heller ikke karakteriseres som særligt, når det kun kan nås via hjemmets opholdsstue, som det ligger i direkte forlængelse af.

Derimod spillede arbejdets art en positiv rolle i afgørelsen i TfS 1996, 553 ØLD, hvor en musiklærer og jazzmusiker (bijob) fik fradrag for udgift til et særligt indrettet musikværelse i hjemmet.

Det samme gjorde sig gældende i SKM2005.525.LSR, hvor en erhvervsdrivende musikproducent, som tillige markedsførte sine produkter, fik godkendt fradrag for udgifter til kontor i eget hjem. Landsskatteretten nævner udtrykkeligt arten af arbejdet som præmis for sin afgørelse, men lægger dog afgørende vægt på arbejdets omfang samt på, at virksomheden drives fra eget hjem. Se også SKM2006.165.LSR, der vedrørte en professionel musiker og komponist, der med samme begrundelse som i 2005-sagen fik godkendt fradrag for udgifter til kontor i hjemmet.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.1.6 Fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer Fradrag for udgifter til arbejdsværelse, der vedrører lønmodtageres fradrag. Praksis for lønmodtageres udgiftsfradrag er mere restriktiv end den, der gælder for erhvervsdrivende.

Beregning af fradrag

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet beregnes som udgangspunkt som en forholdsmæssig del af udgiften til el, vand og varme svarende til arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal. Dog beror afgørelsen på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Den erhvervsdrivende kan fratrække den del af ejendomsskatten, der vedrører ejendommens erhvervsmæssige anvendelse, hvis den erhvervsmæssige benyttelse ikke er uvæsentlig, dvs. at denne benyttelse skal svare til mindst 10 pct. af ejendommens vurderede areal. Se LL (ligningsloven) § 14, stk. 3, og cirkulære til ligningsloven fra 1996 pkt. 10.1.

Se også

Se også afsnit C.H.3.2.3.2 Fradrag for ejendomsskatter om fradrag for ejendomsskatter.

Den erhvervsdrivende kan også få nedsat sin ejendomsværdiskat efter et skøn, der svarer til den erhvervsmæssige brug. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 11, stk. 2. EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 11, stk. 2, er ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 § 3, nr. 13.

Forholdstallet fremkommer ved at sætte arbejdsværelsets faktiske areal - uden at medregne eventuelle fællesarealer, såsom toilet, køkken og gang - i forhold til ejendommens bruttoareal. Se TfS 1996, 361 LSR.

Bemærk

Bemærk, at udgifter til ejendomsforsikring, renovation mv. ikke anses for fradragsberettigede udgifter i forbindelse med udgifter til arbejdsværelse i hjemmet.

Hvis arbejdsværelset befinder sig i en lejet bolig, beregnes fradraget som en forholdsmæssig andel af huslejen, svarende til arbejdsværelsets andel af den samlede bolig. Hertil lægges en forholdsmæssig andel af el og varme.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.1.6 Fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer om beregning af udgifter til arbejdsværelse for lønmodtagere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: