Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.C.4.3.3 Hjorte og pelsdyr

Indhold

Dette afsnit beskriver særlige skattemæssige forhold der gælder for hjorte- og pelsdyravlere.

Afsnittet indeholder:

  • Varelagerloven og dyrehold
  • Vejledende fremstillingspriser.

Varelagerloven og dyrehold

Erhvervsdrivende, der driver hjorte- eller pelsdyrfarme, skal opgøre værdien af besætningen efter varelagerloven. Se afsnit C.C.2.3.1.2 Varelagerets bestanddele om varelagerets bestanddele.

Vejledende fremstillingspriser

I SKM2022.567.SKTST er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser til brug ved skatteansættelsen for hjorteavlere for indkomståret 2022:

Hjortefarme:  
Krondyr 2.630 kr.
Kronkalve 1.580 kr.
Dådyr 1.370 kr.
Dådyrkalve 850 kr.

Hjorteavlere kan vælge at anvende disse værdier ved værdiansættelsen af besætningen i stedet for den faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.

Der er ikke fastsat en vejledende fremstillingspris for mink for 2020, 2021 og 2022 som valgmulighed for værdiansættelse i stedet for den faktiske fremstillingspris. Dette skyldes vedtagelsen af lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink, som forbyder hold af mink til og med den 31. december 2021. Forbud mod hold er mink er ved lov nr. 2597 af 28. december 2021 forlænget til og med den 31. december 2022.

Der fastsættes ikke længere årlige vejledende fremstillingspriser for chinchilla og blå- og sølvræve, da der kun er få besætninger. Fremstillingspriserne har gennem mange år været ansat til 92 kr. for chinchilla og Skattestyrelsen vil derfor som udgangspunkt også fremover godkende denne værdi, hvis ikke de faktiske fremstillingspriser anvendes.

Erhvervsdrivende, der driver hjortefarme og anvender kalenderårsregnskab, skal benytte de fremstillingspriser, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de fremstillingspriser, der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen, benyttes. Dette gælder også pelsdyrfarmere, der ikke anvender kalenderårsregnskab, og som har afsluttet regnskabsåret inden offentliggørelse af SKM2020.527.SKTST. For regnskabsår, der er afsluttet efter offentliggørelsen, skal pelsdyrfarmere anvende den faktiske fremstillingspris.

Værdierne for et indkomstår fastsættes ved udgangen af året.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.