Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.A.14.5.2 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom ML § 51, stk. 1

Indhold

Dette afsnit omhandler reglerne for frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom ML § 51, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Erhvervsmæssig udlejning
  • Boligformål
  • Fradragsret for moms
  • Ændring af omfanget af en frivillig momsregistrering
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

ML § 51, stk. 1 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt køb af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed.

Begrebet udlejning i bestemmelsens forstand omfatter også videreudlejning.

Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse mv.

Der er fastsat nærmere regler om tilladelse til frivillig momsregistrering. Se momsbekendtgørelsens §§ 51-53.

SKATs indledende godkendelse

SKAT skal godkende en erklæring fra udlejeren (eller bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af den frivillige momsregistrering. Denne erklæring skal afgives, inden byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes under opførelsen mv.

SKATs efterfølgende godkendelse

Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning, skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang byggeriet fortsætter under den frivillige momsregistrering. Se momsbekendtgørelsens § 51, stk. 3.

Hvis der er ændringer i omfanget af den frivillige momsregistrering i forhold til den erklæring, som bygherren afgav inden byggeriets start, skal den købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet, helt eller delvist indbetales til SKAT. Se momsbekendtgørelsens § 52.

Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.

Erhvervsmæssig udlejning

For at få adgang til frivillig momsregistrering er det en betingelse, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Ved erhvervsmæssig udlejning forstås, at lejen er fastsat ud fra markedsmæssige vilkår, at virksomheden påtager sig en økonomisk risiko samt at udlejningen sker for at opnå en vedvarende indtægt.

Det er ikke en betingelse for frivillig registrering, at udlejningen sker til afgiftspligtige formål. Udlejning til en privatpersons private formål kan også omfattes af reglerne om frivillig registrering, forudsat øvrige betingelser er opfyldt.

Der er ikke krav om, at allerede bestående erhvervslejemål kun kan blive omfattet af den frivillige momsregistrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil blive omfattet af momsregistreringen. Formålet hermed er at lette virksomhedernes administrative byrder, især i forbindelse med overdragelse af udlejningsejendomme.

Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet af den frivillige momsregistrering. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, fx i form af udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i dagblade mv.

At udlejer delvist anvender lokalerne selv, er ikke til hinder for den frivillige momsregistrering. Se SKM2008.774.SR.

Der er flere eksempler fra retspraksis på, hvornår der er tale om erhvervsmæssig udlejning:

  • En idrætsforening blev nægtet tilladelse til frivillig momsregistrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor ikke anset for erhvervsmæssig. Se Dep. 645/79.
  • Statsligt-selvejende gymnasier, som udlejer deres lokaler, kunne ikke anses for at foretage erhvervsmæssig udlejning, og de kunne dermed ikke blive frivilligt momsregistrerede. Dette var begrundet i, at gymnasierne i henhold til lovgivningen er forpligtet til at stille lokaler til rådighed for kommunen til folkeoplysningsformål, hvor vederlaget overvejende afspejler en betaling for forbrug i forbindelse med benyttelse af lokalerne. Endvidere var der tale om, at gymnasiets lokaler alt overvejende drives ved offentlige tilskud. Se SKM2008.774.SR.

Boligformål

Når der er tale om udlejning af fast ejendom til boligformål, kan der ikke gives tilladelse til frivillig momsregistrering.

Der er flere eksempler fra retspraksis på, hvornår der er tale om boligformål:

  • En ejendom, der var udlejet til Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge, blev ikke anset for udlejning til boligformål. Den frivillige momsregistrering kunne derfor opretholdes. Der blev lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt logi på kommerciel basis. Se TfS1998, 708ØLD.
  • Udlejning af fast ejendom til brug for hospiceformål udgjorde ikke udlejning til beboelse i momslovens forstand. Den pågældende faste ejendom kunne derfor godt blive omfattet af en frivillig momsregistrering. Se SKM2007.142.SR.
  • En hotelejerlejlighed kunne ikke omfattes af muligheden for frivillig registrering for erhvervsmæssig udlejning. Baggrunden var, at lejligheden blev anvendt til boligformål, og ejeren havde en privat benyttelsesret. Se SKM2007.446.SR. basis. Se TfS1998, 708ØLD.
  • En fast ejendom blev udlejet til X. Xs brugere opholdt sig på ejendommen i nogle uger, hvor de modtog undervisning. Brugerne tog hjem i weekenden. Brugerne havde således ikke det lejede som deres bolig, hvorfor der ikke var tale om udlejning til boligformål. Se SKM2015.630.SR
  • Når en ejendom genudlejes eller udlejes i flere led, skal kriteriet om ikke-boligformål vurderes ved hvert led i udlejningen, hvis der anmodes om en frivillig registrering for udlejning af fast ejendom. Udlejes en boligejendom i sin helhed til et udlejningsselskab, anses udlejningen derfor også som udlejning til boligformål. Se SKATs vejledende udtalelse i SKM2015.703.SR.

Fradragsret for moms

Ved at lade sig frivilligt momsregistrere for udlejning af fast ejendom kan udlejer fratrække momsen af udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler i ML §§ 37-38. Til gengæld skal huslejen belægges med moms.

I momsbekendtgørelsens § 51, stk. 2 - 3, er det angivet under hvilke betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri, der er bestemt til udlejning.

Ændring af omfanget af en frivillig momsregistrering

Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms, hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for en periode af 10 regnskabsår, fx hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til boligformål. Se afsnit D.A.11.7.4 Regulering af fradrag for investeringsgoder ML §§ 43 og 44 om regulering af investeringsgoder.

Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering af købsmomsen, hvis udlejer forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald heller ikke. Se momsbekendtgørelsens § 52, stk. 2.

Reguleringsperioden

Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug. Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i brug, når første udlejning finder sted.

Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til SKAT, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen. Se momsbekendtgørelsens § 52, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-246/04, Turn- und Sportunion Waldburg

Når afgiftspligtige personer valgfrit kan vælge at betale moms, kan der sondres mellem transaktionernes art eller grupper af afgiftspligtige. Det er dog en betingelse, at de generelle målsætninger og principper i momssystemdirektivet bliver overholdt, herunder princippet om momsens neutralitet samt kravet om en korrekt, enkel og ensartet anvendelse af de fastsatte momsfritagelser.

 

Landsretsdomme

SKM2003.163.VLR

En person opførte en villa i to etager, og hovedparten af stueetagen blev udlejet til hans anpartsselskab. De omhandlede lokaler i ejendommens stueetage blev ikke anset for særligt indrettet til erhverv, og de var kun i begrænset omfang fysisk adskilt fra sagsøgerens bolig på første sal og det værelse i stueetagen, der ikke var udlejet. Lokalerne var egnede til at indgå som en integreret del af den private bolig, og sagsøgeren havde ikke godtgjort, at lokalerne udelukkende blev opført og anvendt til erhvervsvirksomhedens brug. Der kunne derfor ikke opnås frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.

 

SKM2001.409.ØLR

I sagen forelå der en sådan identitet mellem udlejer og lejer, at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Betingelserne for frivillig momsregistrering efter ML § 51 var derfor ikke opfyldt. Udlejer var et interessentskab, og interessenterne var eneste lejere i det pågældende lægehus.

 

TfS1998, 708ØLD

En ejendom, der var udlejet til Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge, blev ikke anset for udlejning til boligformål. Den frivillige momsregistrering kunne derfor opretholdes. Der blev lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt logi på kommerciel basis.

 

Byretsdomme

SKM2013.89.BR

Virksomheden havde fratrukket moms af udgifter til renovering af et forhus, der efter ombygningen skulle anvendes dels til momsfritaget boligudlejning, dels til erhvervsudlejning omfattet af en frivillig momsregistrering, jf. ML § 51. Retten fandt, at de lokaler, der var udlejet erhvervsmæssigt efter ombygningen var taget i brug til boligformål, og ikke på noget tidspunkt havde været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Der var således ikke tale om ændret anvendelse af lokalerne efter reglerne om regulering for investeringsgoder, jf. ML §§ 43 og 44. Virksomheden var derfor forpligtet til at tilbageregulere den fratrukne moms af byggeomkostningerne, jf. momsbekendtgørelsens § 37, stk. 3 (nu § 51).

Landsskatteretten

SKM2010.678.LSR

Hensigten med virksomheden var enten at udleje en golfbane i en frivillig momsregistrering eller at levere momspligtigt salg af adgang til at dyrke sport. Landsskatteretten godkendte derfor fradrag for moms af de forudgående undersøgelser, også selv om golfbanen ikke blev realiseret.

 

Skatterådet

SKM2017.189.SR

En offentlig myndighed har udbudt koncessioner, der består i retten til at etablere og drive servicestationer på 9 navngivne rastepladser. Koncessionshaverne skal i henhold til de indgåede kontrakter opføre bygninger og anlæg og for egen regning og risiko i en 15 til 16 årig periode drive servicestationer på lejede grunde, der ligger langs motorvejene. Koncessionskontrakten indeholder både en køberet for den offentlige myndighed og en salgsret for koncessionshaveren til at sælge serviceanlægget til den offentlige myndighed.

SKAT udtaler vejledende, at koncessionshaveren kan anses som ejer af serviceanlægget i momsmæssig henseende, således at koncessionshaveren principielt kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af serviceanlægget til tredjemand. Det er uden betydning, at koncessionskontrakten indeholder en salgsret for koncessionshaveren til at sælge serviceanlægget til den offentlige myndighed efter koncessionskontraktens udløb til en forud fastsat handelspris.

SKM2015.703.SR

SKAT udtaler vejledende, at en boligejendom, der i sin helhed påtænkes udlejet til et boligejendomsselskab, der efterfølgende skulle udleje de enkelte boliglejemål i ejendommen til private personer, ikke kunne blive frivilligt momsregistreret. I sagen var således påtænkt to udlejningstransaktioner, det frivillige registrerings spørgsmål vedrørte alene den første transaktion - udlejning af ejendommen i sin helhed. Da den endelige anvendelse i 2. led var udlejning til boligformål, blev udlejning af ejendommen til boligejendomsselskabet i 1. led ligeledes anset som udlejning til boligformål. Når en ejendom genudlejes eller udlejes i flere led, skal kriteriet om ikke-boligformål vurderes ved hvert led i udlejningen, hvis der anmodes om en frivillig registrering for udlejning af fast ejendom.

SKM2015.630.SR

En fast ejendom blev udlejet til X. Xs brugere modtog undervisning på ejendommen i forløb af nogle ugers varighed. Brugerne boede på ejendommen under forløbet, men tog hjem i nogle af weekenderne.
Skatterådet fandt, at udlejningen ikke var til boligformål. De sociale hensyn, som ligger bag bestemmelsen, i forhold til en lejer, der har det lejede som sin bolig, gjorde sig ikke gældende i denne sag.

SKM2013.870.SR

I henhold til en OPP-kontrakt skulle der opføres et større bygningskompleks på en grund, som den offentlige myndighed vederlagsfrist skulle stille til rådighed for OPP-leverandøren i kontraktens 30-årige løbetid. Den offentlige myndighed havde ifølge kontrakten såvel ret som pligt til at købe bygningen på tidspunktet for kontraktens udløb.

Særligt for den pågældende OPP-kontrakt var, at det konsortium, som fik kontrakten, samtidig med kontraktens indgåelse skulle købe en eksisterende ejendom af den offentlige myndighed. Den offentlige myndighed agtede at avende den modtagne købesum helt eller delvist som en forudbetaling til OPP-leverandøren for derved at reducere den fremtidige enhedsbetaling (leje).

SKAT udtalte vejledende, at OPP-leverandøren ikke umiddelbart kunne anses for ejer af bygninger mv. i momsmæssig henseende. Ved vurderingen blev der lagt vægt på, at de rettigheder, der erhverves over den eksisterende ejendom ville kunne sælges videreoverdrages til tredjemand, hvorved det konsortium, som fik kontrakten, kunne erhverve et betydeligt beløb og derved reducere OPP-leverandørens risiko i anlægsfasen betydeligt. Det blev endvidere tillagt vægt, at den offentlige myndigheds betydelige forudbetaling væsentligt ville reducere OPP-leverandørens risiko i forbindelse med opførelsen af den nye ejendom og mere havde karakter af en betaling i entrepriseforhold end sædvanlig afregning af leje.

Da OPP-leverandøren ikke umiddelbart kunne anses for ejer af bygninger m.v. i momsmæssig henseende kunne OPP-leverandøren ikke opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. 

SKM2012.116.SR

Skatterådet udtalte vejledende, at for at opnå tilladelse til frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, er det en betingelse, at udlejningen kan betegnes som erhvervsmæssig. For at der er tale om erhvervsmæssig udlejning kræves det, at formålet med udlejningen skal være at udvinde økonomisk udbytte

 

SKM2008.774.SR.

  • Et gymnasiums udlejning af lokaler var af en sådan karakter, at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsmæssig. I begrundelsen blev der henvist til, at:
  • gymnasiet i henhold til lovgivningen var forpligtet til at stille lokaler til rådighed for kommunen til folkeoplysningsformål, hvor vederlaget overvejende afspejlede en betaling for forbrug i forbindelse med benyttelse af lokalerne.
  • gymnasiet, herunder gymnasiets lokaler, alt overvejende blev drevet ved offentlige tilskud.
 

SKM2007.916.SR

Udlejning af en ferielejlighed kunne kun anses for erhvervsmæssig, hvis følgende betingelser var opfyldt:

  • Ferielejligheden skal udlejes til et hotel, der utvivlsomt driver momspligtig hotelvirksomhed.
  • Det skal fremgå af lejekontrakten, at ejeren af ferielejligheden overhovedet ikke har nogen adgang til egne arealer eller ejerlejlighedsforeningens fællesarealer.

I så fald ville ferielejligheden kunne omfattes af en frivillig momsregistrering.

 

SKM2007.665.SR

Skatterådet udtalte vejledende,

  • at ejerne af hotellejligheder ikke kunne blive frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom,
  • at selskabet A, der skulle drive et hotel, ikke kunne blive frivilligt registreret for køb og opførelse m.v. af fast ejendom med henblik på salg til en registreret virksomhed, og
  • at selskabet A dermed ikke kunne få tilbagebetalt momsen, som var betalt i forbindelse med købet og opførelsen m.v.
 

SKM2007.446.SR

En ejer af en hotelejerlejlighed kunne ikke lade lejligheden indgå i virksomhedsordningen, da spørger havde rådighed over lejligheden. Der kunne derfor heller ikke opnås frivillig momsregistrering.

 

SKM2007.234.SR

Skatterådet udtalte vejledende, at det pågældende OPP-selskab kunne anses for ejer af bygninger m.v. i momsmæssig henseende. Selskabet kunne derfor opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Skatterådet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for momsmæssigt at tilsidesætte parternes aftale.

Se i samme forbindelse Skatterådets vejledende udtalelse i SKM2008.563.SR

SKM2007.142.SR

Udlejning af fast ejendom til brug for hospiceformål udgjorde ikke udlejning til beboelse i momslovens forstand. Der kunne derfor opnås frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.

 
Dato for offentliggørelse
31 Jul 2018 08:41
Kilde: Skat

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.