Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.A.5.11.6.3 Betalinger og overførsler

Indhold

Dette afsnit handler om transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Transaktioner vedrørende betalinger og overførsler
  • Ydelser omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler
  • Ydelser ej omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler
  • Administration af betalingsoverførsler
  • Kredit- og betalingskortgebyrer mv.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Definition: Transaktioner vedrørende betalinger og overførsler

Transaktioner vedrørende betalinger og overførsler består i, at der sker overførsel af midler kontant, elektronisk, f.eks. via en edb-central eller via SWIFT, eller på baggrund af udarbejdede dokumenter på nærmere fastsatte vilkår.

Betalinger, overførsler og betalingsformidling kan finde sted via underleverandør, f.eks. PBS. Kunden kan tildeles direkte adgang til underleverandøren via en adgangskode eller anden identifikation, der meddeles af den finansielle tjenesteyder.

Skatterådet har i et bindende svar udtalt, at udbetalinger af udbytter og andre udbetalinger i forbindelse med andele i fonde mv. til andelsejere kunne anses for momsfritagne hovedydelser. Det måtte dog forudsætte, at vederlaget for disse ydelser til andelsejerne udgjorde en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne. Hvis vederlaget for de øvrige ydelser til andelsejerne kun udgjorde en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne, så kunne disse øvrige ydelser omvendt anses for biydelser til de momsfrie udbetalingsydelser. Se SKM2007.295.SR. 

I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, anerkender SKAT, at de ydelser, der opregnes i dommens præmis 35 er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, i det konkrete tilfælde.

 

Ydelser omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler

Højesteret har i SKM2017.3.HR fastslået, at en underleverandør til en bank leverede momsfritagne ydelser vedrørende betalinger.

Sagen omhandlede en bank, som driver virksomhed med pengeudlån til forbrugere. Banken indkøber ydelser fra en underleverandør bestående i levering af den løbende bogføring for banken, registrering af skyldige og foretagne indbetalinger, udarbejdelse af betalingsdokumentation og initiering af betalingsoverførsler fra låntagers konto til banken ved at indsende betalingsfiler til Nets. Efterfølgende registrerede underleverandøren betalingsoverførslerne, beregnede renter af tilgodehavender og genererede relevante kontoudtog.

Til dette formål genererede underleverandøren løbende betalingsfiler over låntagernes månedlige betalinger, ligesom underleverandøren foretog beregninger af renter og afdrag og registrerer eventuelle manglende indbetalinger. Filerne sendes til Nets. Når bankens kunder havde betalt de månedlige ydelser, returnerede Nets tilsvarende en fil med en oversigt over de gennemførte betalingstransaktioner. Denne fil blev anvendt til nedskrivning af låneforholdet.

Højesteret lagde i præmisserne vægt på, at underleverandøren gennem betalingsfilen iværksatte en betalingsordre, og underleverandørens ydelser opfyldte derfor i deres helhed betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Højesteret lagde videre vægt på, at den omstændighed, at låntageren meddeler banken samtykke til at trække beløb på dennes bankkonto med henblik på betaling af de løbende ydelser, og at låntageren kan tilbagekalde sit samtykke hertil, ikke ændrede ved, at det var underleverandøren, der gennem betalingsfilen iværksatte betalingsordren.

Med baggrund i aftalen mellem underleverandøren og banken lagde Højesteret i øvrigt til grund, at underleverandøren havde ansvaret for, at betalingsfilen blev sendt rettidigt og var i orden.

Endelig konkluderede Højesteret, at når debitering og kreditering i overensstemmelse med betalingsfilen havde fundet sted, skete der en retlig og økonomisk ændring af gældsforholdet mellem låntageren og banken.

På denne baggrund og i lyset af EU-Domstolens praksis, herunder EU-domstolen dom i sagen C-607/14, Bookit Ltd, konkluderede Højesteret, at underleverandørens generering og fremsendelse af en betalingsfil til brug for betaling af låntagerens løbende ydelse måtte anses for en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

SKAT bemærker, at resultatet endvidere er i overensstemmelse med formålet med momsfritagelsen, som bl.a. er at hindre en stigning i omkostningerne til forbrugerkredit, jf. bl.a. EU-domstolens dom i sagen C-607/14, Bookit. Banken drev netop virksomhed med levering af kredit til forbrugere.

Ydelser ej omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler

Nedenstående liste viser eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c:

  • De såkaldte SWIFT-ydelser, jf. sag C-350/10, Nordea Pankki Suomi Oyj.
  • Landsskatteretten har i en konkret sag udtalt, at de ydelser, som et selskab leverede i form af drift og vedligeholdelse af HomeBanking system, ikke kan anses for omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e. Der var tale om ydelser i form af teknisk eller faktisk assistance, og ydelserne opfyldte derfor ikke specifikke og væsentlige funktioner for de transaktioner, der gennemførtes i HomeBanking systemet. Se SKM2005.265.LSR.
  • Et inkassofirmas opkrævning af gebyr for fremsendelse af girokort pr. rate til skyldnere, der havde indgået en afdragsordning, var momspligtig. Gebyret var ikke omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, idet gebyret måtte anses som opkrævet som led i inkassovirksomheden. Se SKM2005.529.LSR.
  • Skatterådet kunne i en konkret sag bekræfte, at spørger ikke skulle afregne dansk moms af de samlede beløb, der passerer gennem hans danske bankkonto for den udenlandske virksomheds leverancer til dennes danske kunder. For så vidt den andel af beløbene, som fradrages til dækning af spørgers vederlag, vil spørger skulle afregne moms, jf. ML § 4, stk. 1, da spørgers leverancer ikke kan karakteriseres som momsfrie betalingsoverførsler. Se SKM2009.772.SR.
  • Abonnementer og transaktionsgebyrer ved udlejning af dankortterminaler til webbutikker. Se SKM2013.16.SR. 

Administration af betalingsoverførsler

EU-domstolen har udtalt, at en tjenesteydelse ikke henhører under momsfritagelsen, når den i det væsentlige består i at anmode en tredjemands bank om overførsel af et beløb, som tredjemand skylder tjenesteyderens kunde, for sidstnævntes regning via betalingsservice, at tilsende kunden en opgørelse over de beløb, som er modtaget, at tage kontakt til den tredjepart, som tjenesteyderen ikke har modtaget nogen betaling fra, og endelig at give instruktion til tjenesteyderens bank om at overføre de modtagne betalinger, fratrukket tjenesteyderens vederlag, til kundens bankkonto. Se EU-domstolens dom i sag C-175/09, AXA UK.

Kredit- og betalingskortgebyrer mv.

Gebyrer, som virksomheder efter eksempelvis betalingsloven (Lov nr. 652 af 6. august 2017 om betalinger), kan opkræve fra deres kunder, når kunderne betaler med Betalingsservice, Dankort mv., skal behandles som en biydelse til den leverede hovedydelse. Se sag C-276/09, Everything Everywhere Ltd. Gebyrerne skal altså undergives samme momsmæssige behandling som hovedydelsen.

Selv hvis det måtte kunne anses for en selvstændig hovedydelse, kan "kortbehandlingsydelser" leveret af formidlere, der i forbindelse med formidling i andens navn og for andens regning opkræver et særskilt gebyr for "kortbehandlingsydelserne" af køberen af den formidlede ydelse, ikke anses for en momsfritagen transaktion. Det at anmode kunden om oplysningerne om dennes debet- eller kreditkort, videresende oplysningerne til den indløsende bank, modtage autorisationskoder fra den udstedende bank via den indløsende bank og senere genfremsende oplysningerne til den indløsende bank i en afviklingsfil med henblik på at modtage betaling fra kunden via bankerne er ikke efter sin art en finansiel ydelse. Det opfylder heller ikke de væsentlige og specifikke funktioner for en betalings- eller overførselstransaktion. Der er i stedet tale om en administrativ/teknisk ydelse. Med andre ord er det ikke en finansiel ydelse at anmode kundens bank om betaling via egen bank. Dette gælder også, når en formidler, der formidler en ydelse i andens navn, anmoder udbyderens kundes bank om betaling via formidlerens bank. Se EU-domstolens domme i sagerne C-607/14, Bookit, og C-130/15, National Exhibition Centre.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme  

C-607/14, Bookit

Bookit formidlede biografbilletter pr. telefon og via internettet i Odeon biografernes navn og for biografernes regning. Udover billetprisen opkrævede Bookit et kortgebyr fra køberen af biografbilletterne. Kortgebyret var betaling for en ydelse, der bestod i, at Bookit bad køberen om oplysninger om det debet- eller kreditkort, som kunden ønskede at anvende. Bookit overførte oplysningerne til sin bank (den indløsende bank). Den indløsende bank videresendte oplysningerne til køberens bank (den udstedende bank). Når den udstedende bank havde bekræftet gyldigheden af kortet og tilstedeværelsen af de nødvendige midler for købet til den indløsende bank gennem overførsel af en autorisationskode, videresendte den indløsende bank koden til bookit, der herefter kunne gennemføre salget af biografbilletter. Ved dagens afslutning fremsendte Bookit en afviklingsfil til den indløsende bank. Filen indeholdt oplysninger om dagens salg indeholdende de relevante oplysninger om de anvendte kort, herunder autorisationskoderne. Den indløsende bank sendte derefter en afviklingsfil til hver af de udstedende banker. De udstedende banker hævede derefter beløbene på købernes konto og sendte betalingen til den indløsende bank. Den indløsende bank indsatte så beløbene på Bookits konto i banken.

EU-domstolen fandt, at det tilkom den forelæggende ret at tage stilling, om kortbehandlingen var en biydelse til en hovedydelse i form af fjernsalg, reservation eller forhåndskøb. Domstolen tog derefter stilling til, om kortbehandlingen kunne være momsfri som en transaktion vedrørende betalinger og overførsler, givet at kortbehandlingen kunne anses for en selvstændig hovedydelse. Domstolen fandt, at ydelsen ikke var momsfritaget. Det forhold, at ydelsen var nødvendig for gennemførelsen af momsfrie betalingstransaktioner, gjorde ikke, at ydelsen var momsfri. Ydelsen opfyldte ikke de væsentlige og specifikke funktioner for en betalings- eller overførselstransaktion. Bookit debiterede og krediterede ikke kontiene. Det var køberen, og ikke Bookit, der beordrede gennemførelsen af betalingen. Modtagelse og videresendelse af autorisationskoder opfylder ikke de væsentlige og specifikke funktioner for en betalings- eller overførselstransaktion. Tilsvarende gælder for fremsendelse af afviklingsfiler, der blot er anmodninger om modtage betalinger. Bookits ydelser begrænser sig til at gennemføre tekniske eller administrative foranstaltninger i form af modtagelse af oplysninger fra køberen og videresendelse af oplysningerne til den indløsende bank, modtagelse af andre oplysninger fra banken, samt genfremsendelse af oplysningerne til banken. Det at foretage de nødvendige skridt for at modtage betalinger med debet- eller kreditkort fra kunder kan ikke efter sin art anses for en finansiel transaktion. Formålene med fritagelsen for finansielle tjenesteydelser er at afhjælpe vanskelighederne med fastsættelsen af momsgrundlaget og hindre en stigning i omkostningerne til forbrugerkredit. En momsfritagelse af kortbehandlingen ville være i modstrid med formålet. Vederlaget og den evt. fradragsberettigede moms kan let fastsættes, og Bookit yder ikke kredit til køberen.

Domstolen kom til samme resultat i sag C-130/15, National Exhibition Centre.

C-464/12, ATP PensionService A/S

6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3), skal fortolkes således, at den momsfritagelse for transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, der er fastsat i bestemmelsen, finder anvendelse på ydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti til disse kunder i pensionsordningens system og ved at tilskrive disse kunders bidrag på deres konti, samt på transaktioner, der er sekundære i forhold til disse tjenesteydelser, eller som sammen med disse udgør én enkelt økonomisk ydelse.

SKAT har med baggrund i dommen udsendt styresignalet SKM2015.734.SKAT
C-350/10, Nordea Pankki Suomi Oyj ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, omfatter ikke elektroniske meddelelsestjenester til finansielle virksomheder i form af de såkaldte SWIFT-ydelser.
C-276/09, Everything Everywhere Ltd. Domstolen udtalte, at ekstra gebyrer, som en udbyder af telekommunikationstjenesteydelser fakturerer sine kunder, når disse ikke betaler for disse tjenesteydelser via betalingsserviceordningen eller en BACS-overførsel, men med kreditkort, debetkort eller check eller kontant ved skranken i en bank eller hos en agent, der er bemyndiget til at modtage betaling på vegne af denne tjenesteyder, ikke i momsmæssig henseende udgør vederlag for en tjenesteydelse, der er særskilt og uafhængig i forhold til hovedydelsen, der består i levering af telekommunikationstjenesteydelser.
C-175/09, AXA UK En tjenesteydelse henhører ikke under momsfritagelsen, når den i det væsentlige består i at anmode en tredjemands bank om overførsel af et beløb, som tredjemand skylder tjenesteyderens kunde, for sidstnævntes regning via betalingsservice, at tilsende kunden en opgørelse over de beløb, som er modtaget, at tage kontakt til den tredjepart, som tjenesteyderen ikke har modtaget nogen betaling fra, og endelig at give instruktion til tjenesteyderens bank om at overføre de modtagne betalinger, fratrukket tjenesteyderens vederlag, til kundens bankkonto.  

De forenede sager C-231/07 og C-232/07, Tiercé Ladbroke SA og Derby SA

Belgiske tobaksforhandlerne var agenter (formidling i andens navn og for andens regning) for spiludbydere. Agenturgiverne driver virksomhed bestående i indgåelse af væddemål på hesteløb og andre sportsbegivenheder. Agentens virksomhed består i, at han indgår væddemålene i agenturgiverens navn, registrerer væddemålene, bekræfter indgåelsen af væddemålene over for kunden ved udstedelse af en kvittering, indsamler indsatserne, udbetaler gevinsterne, påtager sig hele ansvaret over for agenturgiveren for så vidt angår opbevaringen af de indsamlede indsatser og bærer risikoen for tyveri og/eller tab af penge. Agenten modtager et vederlag herfor fra agenturgiveren i form af kommission.

Domstolen fastslår, at tobaksforhandlerne kun leverer en samlet ydelse til spiludbyderne, idet indsamling af indsatserne ikke udgør et mål i selv, men alene biydelser.

Men selv hvis indsamlingen af indsatser kunne anses for hovedydelsen, ville denne ydelse ikke udgøre en fritaget finansiel ydelse. Domstolen henviser til, at formålet med fritagelsen for anbringelse af midler og for betalingstransaktioner er forbundet med vanskelighederne med at opgøre momsgrundlaget og det momsbeløb, som kan fradrages, samt at undgå fordyrelse af forbrugerkreditter. Ifølge domstolen er det åbenbart, at disse vanskeligheder ikke gør sig gældende med hensyn til tobaksforhandlernes vederlag i form af kommission.

Kendelse, som er tilgængelig på fransk

Højesteretsdomme

SKM2017.3.HR

H1, udøvede lånevirksomhed og havde som led heri antaget en underleverandør til løsning af visse it-opgaver i forbindelse med låntagernes tilbagebetaling af lån. Underleverandørens databehandlingssystem beregnede den ydelse, låntageren skulle betale, og systemet genererede en betalingsfil, der sendtes til Nets, der videresendte filen til låntagerens bank med henblik på betaling af ydelsen.

Højesteret fandt, at underleverandørens ydelse set under ét måtte anses for at udgøre transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler, der er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Underleverandøren leverede således ikke blot en teknisk ydelse

Højesteret underkendte herved Østre Landsrets dom, SKM2016.47.ØLR.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.127.LSR

Klager havde stillet Skatterådet følgende spørgsmål: "Når vi giver vores kunder valgmulighed til at kunne foretage betalinger med forskellige betalingskort, og vi på baggrund af det af kunden valgte betalingskort opkræver en betaling, som svarer til vores faktiske udgifter til Nets for transaktionsgebyrer, hvis størrelse er afhængig af det valgte betalingskort; er der så tale om betaling for en momsfri leverance?". Det var oplyst, at når kunden skulle betale for sit abonnement, kunne kunden vælge at betale via bankoverførsel uden tillæg af gebyr, alternativt kunne kunden vælge at bruge et debet-/kreditkort, hvilket udløste et betalingsgebyr. Gebyrets størrelse var afhængig af transaktionens størrelse og type betalingskort der anvendtes. Skatterådet havde svaret besvaret spørgsmålet med "Nej". Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse. Landsskatteretten henviste bl.a. til EU-domstolens dom i sag C-276/09 (Everything Everywhere Ltd). Det af selskabet opkrævede transaktionsgebyr fandtes i overensstemmelse hermed ikke at udgøre en selvstændig afgiftspligtig transaktion, der var særskilt og uafhængig i forhold til hovedydelsen, i det givne tilfælde abonnementsydelsen. Som følge heraf skulle der afregnes moms af det af selskabet hos abonnenten opkrævede transaktionsgebyr, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Bemærk, at klager alene havde påklaget Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 til Landsskatteretten. Spørgsmål 2-4 var ikke påklaget.

SKM2005.529.LSR

Et inkassofirmas opkrævning af gebyr for fremsendelse af girokort pr. rate til skyldnere, der havde indgået en afdragsordning, var momspligtig. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c fandt ikke anvendelse, idet der var tale om et gebyr, der måtte anses som opkrævet som led i inkassovirksomheden.

 

SKM2005.265.LSR

Et selskab leverede ydelser i form af drift og vedligeholdelse af HomeBanking system. Ydelserne kunne ikke anses for omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e. Der er var tale om ydelser i form af teknisk eller faktisk assistance, og ydelserne opfyldte derfor ikke specifikke og væsentlige funktioner for de transaktioner, der gennemførtes i HomeBanking systemet. Ydelserne var derfor momspligtige.

 

Skatterådet

SKM2017.676.SR

 

Sagen omhandler hvorvidt spørgers indkøb af et nyt ind- og udbetalingssystem, der kan håndtere selskabets proces vedrørende pensionsind- og udbetalinger, er omfattet af momsfritagelsen i moms-lovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber et system til varetagelse af Spørgers pensionsind- og udbetalinger af en leverandør etableret i en anden EU-medlemsstat.

Skatterådet finder ikke, at leverancen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c.

SKM2014.142.SR

Spørger sælger abonnementer på adgang til et online tilmeldings- og betalingssystem. Produktet sælges alene over internettet. Kunderne kan f.eks. være arrangører af foredrag, som har behov for at tilbyde deres kunder (slutkunderne) en let adgang til at tilmelde sig og betale for et arrangement. Ved betaling for en leverance opkræver spørger derudover et gebyr svarende til transaktionsgebyret opkrævet af Nets.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der er tale om en momsfri leverance,når spørger giver sine kunder valgmulighed for at kunne foretage betalinger med forskellige betalingskort og på baggrund af det af kunden valgte betalingskort opkræver en betaling, som svarer til spørgers faktiske udgifter til Nets for transaktionsgebyrer, hvis størrelse er afhængig af det valgte betalingskort.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der er tale om en momsfri leverance til slutkunden, hvis spørger fakturerer slutkunden et beløb for anvendelse af betalingskort hos spørgers kunder.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der er tale om en momsfri leverance til spørgers kunde, hvis spørger fakturerer sin kunde et beløb for slutkundens anvendelse af betalingskort hos kunden.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det ændrer besvarelsen af de foregående spørgsmål, hvis kunden ikke foretager betaling samtidig med købet, og spørger først senere - afhængig af kundens valg af betalingsmiddel - modtager et transaktionsgebyr for selve betalingen.

Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 blev påklaget til Landsskatteretten, der stadfæstede Skatterådets besvarelse. Se SKM2016.127.LSR. Spørgsmål 2-4 var ikke påklaget.
SKM2013.16.SR Spørger udlejede dankortterminaler til webbutikker. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de abonnementsgebyrer og transaktionsgebyrer, som spørger opkrævede som vederlag for udlejningen, var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Spørgers ydelser var omfattet af ML § 4, stk. 1.

SKM2009.772.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke skulle afregne dansk moms af de samlede beløb, der passerer gennem hans danske bankkonto for den udenlandske virksomheds leverancer til dennes danske kunder. For så vidt den andel af beløbene, som fradrages til dækning af spørgers vederlag, vil spørger skulle afregne moms jf. ML § 4, stk. 1, da spørgers leverancer ikke kan karakteriseres som momsfrie betalingsoverførsler.

 

SKM2007.295.SR

Udbetalinger af udbytter og andre udbetalinger i forbindelse med andele i fonde mv. til andelsejere kunne anses for momsfritagne hovedydelser.

 
Dato for offentliggørelse
31 Jul 2018 08:41
Kilde: Skat

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.