Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.B.3.1 Hvem skal registreres for lønsumsafgift? LAL § 2, stk. 1-3

Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der skal registreres for lønsumsafgift. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 2, stk. 1-3.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Hovedregel
  • Undtagelser til hovedreglen
  • Særligt om interessentskaber (I/S)
  • Særligt om klinikfællesskaber.

Lovgrundlag

LAL (lønsumsafgiftsloven) § 2 har følgende ordlyd:

"§ 2. Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, 1. pkt., der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, skal kun anmeldes til registrering, hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft."

Hovedregel

Virksomheder med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skal registreres for lønsumsafgift. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 2, stk. 1.

Når virksomheden er registreret, modtager den et registreringsbevis.

Bemærk

Virksomheden skal i forbindelse med registreringen være opmærksom på følgende:

Se også

Se også afsnit

  • D.B.2.1 for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
  • D.B.2.12.3 om, hvornår religiøse samfund omfattet af registreringspligten kan være fritaget for at betale lønsumsafgift
  • D.B.3.2 om tidspunktet for registreringspligtens indtræden
  • D.B.3.3 om tidspunktet for anmeldelse af ændrede registreringsforhold
  • D.B.4 om, hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften.

Undtagelser til hovedreglen

Der er to undtagelser til hovedreglen.

Virksomheden skal ikke registreres for lønsumsafgift, når et af følgende forhold er gældende:

a)      Lønsumsafgiftsgrundlaget er 80.000 kr. årligt eller mindre (bagatelgrænse)
b)      Virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften efter metode 1 eller metode 2, og virksomheden ikke har ansatte.

Ad a) Lønsumsafgiftsgrundlaget er 80.000 kr. årligt eller mindre (bagatelgrænse)

Virksomheder, der årligt har et lønsumsafgiftsgrundlag på 80.000 kr. eller mindre, skal ikke registreres for lønsumsafgift. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 2, stk. 2.

Reglen sikrer, at helt små virksomheder eller virksomheder, hvis lønsumsafgiftspligtige aktiviteter er af begrænset omfang, ikke skal registreres og betale lønsumsafgift.

Registreringsgrænsen på 80.000 kr. er en bagatelgrænse for registrering. Det er ikke et bundfradrag ved beregning af lønsumsafgiften.

Der er lønsumsafgiftsgrundlaget og ikke lønsumsafgiften, der skal være under 80.000 kr. årligt.

Årligt vil sige over en 12 måneders periode. Perioden er dermed ikke identisk med kalenderåret eller virksomhedens regnskabsår. Virksomheder der opgør lønsumsafgiftsgrundlaget efter metode 4, skal dog anvende virksomhedens indkomstår, da det skattemæssige over/underskud opgøres pr. indkomstår. Det gælder uanset længden af indkomståret.

Registreringspligten og registreringsgrænsen gælder også for sæsonaktiviteter eller ved lejlighedsvis virksomhed.

Hvis en lønsumsafgiftsregistreret virksomhed finder ud af, at dens lønsumsafgiftsgrundlag har været 80.000 kr. eller mindre i de forløbne 12 måneder, har virksomheden ikke været registreringspligtig. Virksomheden skal derfor ikke betale lønsumsafgift for perioden, og eventuelle betalte beløb kan tilbagebetales. Se SKM2008.841.SKAT. Virksomheden bør overveje, om den skal afmeldes for lønsumsafgift, men afmeldelse er ikke noget krav for tilbagebetalingen. Afmeldelse og tilbagebetaling kan ske allerede, når virksomheden har en begrundet forventning om, at lønsumsafgiftsgrundlaget ikke vil overstige 80.000 kr. i perioden.

Virksomheden skal fx ikke registreres for lønsumsafgift i følgende situationer:

  • En selvstændig alternativ behandler uden ansatte, som har en årlig omsætning på 90.000 kr. og et skattemæssigt overskud efter visse reguleringer på 75.000 kr., skal ikke registreres for lønsumsafgift. Lønsumsafgiftsgrundlaget udgør 75.000 kr. Behandleren overstiger ikke bagatelgrænsen for registrering for lønsumsafgift og skal derfor ikke registreres.
  • En selvstændig alternativ behandler uden ansatte, som har et skattepligtigt overskud med visse reguleringer på 70.000 kr. af sine behandlinger, og som derudover har et skattemæssigt overskud med visse reguleringer på 20.000 kr. for momspligtigt varesalg, skal ikke registreres for lønsumsafgift. Behandlerens lønsumsafgiftsgrundlag er 70.000 kr. Da bagatelgrænsen på 80.000 kr. ikke er overskredet, skal behandleren ikke registreres.
  • Et selskab med momspligtig kursusvirksomhed udbyder et enkelt momsfrit kursus. Det skattemæssige overskud med visse reguleringer for den lønsumsafgiftsmæssige aktivitet udgør 10.000 kr., og lønsummen vedrørende aktiviteten udgør 8.000 kr. Selskabet skal ikke registreres for lønsumsafgift, da lønsumsafgiftsgrundlaget (10.000 kr. + 8.000 kr. =18.000 kr.) er under bagatelgrænsen på 80.000 kr.

Virksomheden skal fx registreres for lønsumsafgift i følgende situationer:

  • En selvstændig alternativ behandler har en årlig omsætning på 120.000 kr., et skattemæssigt overskud efter visse reguleringer på 75.000 kr. samt en ansat med en årlig lønsum på 15.000 kr. Behandlerens lønsumsafgiftsgrundlag kan opgøres til (75.000 kr. + 15.000 kr.) = 90.000 kr. Bagatelgrænsen på 80.000 kr. er overskredet, og behandleren skal registreres for lønsumsafgift.
  • Et selskab med momspligtig kursusvirksomhed udbyder et enkelt momsfrit kursus. Det skattemæssige overskud med visse reguleringer udgør 60.000 kr., og lønsummen vedrørende aktiviteten udgør 30.000 kr. Da lønsumsafgiftsgrundlaget er 60.000 kr. + 30.000 kr. = 90.000 kr., er bagatelgrænsen overskredet. Virksomheden skal derfor registreres for lønsumsafgift, selv om den kun udbyder det ene kursus.

Ad b) Virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften efter metode 1 eller metode 2, og virksomheden ikke har ansatte

Hvis en virksomhed er omfattet af en metode, hvor den kun betaler lønsumsafgift af lønsummen, skal den kun registreres for lønsumsafgift, hvis den beskæftiger lønnet arbejdskraft. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 2, stk. 3. Det betyder, at en virksomhed, der er omfattet af metode 1 eller metode 2, kun skal registreres, hvis den har lønnede ansatte.

En indehaver i en personligt ejet virksomhed anses ikke for ansat. LAL (lønsumsafgiftsloven) § 2, stk. 3, er en naturlig konsekvens af, at hvis virksomheden blev registreret, så ville lønsumsafgiftsgrundlaget være nul og derfor ikke overstige 80.000 kr. Se afsnit D.B.5 Ansatte og lønsum LAL § 4 om ansatte og lønsum.

En virksomhed, der er omfattet af metode 3 eller metode 4, skal registreres for lønsumsafgift, hvis dens lønsumsafgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr. årligt, også selv om virksomheden ikke har lønnede ansatte.

Virksomheden skal fx ikke registreres for lønsumsafgift i følgende situationer:

  • En forening udbyder momsfri kurser. Det er frivillige ulønnede medarbejdere, der varetager kurserne. Foreningen skal ikke registreres for lønsumsafgift, da den som forening er omfattet af metode 1 og ikke beskæftiger lønnet arbejdskraft.
  • En selvstændig forsikringsmægler uden ansatte. Virksomheden skal ikke registreres, da den er omfattet af metode 2 og ikke beskæftiger lønnet arbejdskraft.

Særligt om interessentskaber (I/S)

Interessentskaber skal registreres som én virksomhed.

Bemærk

Interessentskaber kan vælge at opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter forenklede regler. Se afsnit D.B.4.2.4 Opgørelse af over/underskud om interessentskaber og opgørelse af over/underskud.

Særligt om klinikfællesskaber

Mange læger, tandlæger mv. indgår i et klinikfællesskab. Aftalen kan have mange forskellige udformninger og indhold.

Hvis klinikfællesskabet er udformet som et interessentskab, skal klinikfællesskabet registreres og betale lønsumsafgift for alle deltagere i klinikfællesskabet under ét. Interessentskabet kan vælge at anvende de forenklede regler for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget. Se afsnit D.B.4.2.4 Opgørelse af over/underskud om interessentskaber og opgørelse af over/underskud.

Efter administrativ praksis er følgende model desuden accepteret:

Klinikfællesskabet forestår det administrative som fx telefonpasning, rengøring og andre fælles administrationsopgaver. Desuden udgiftsføres alle fællesomkostninger i klinikfællesskabet, fx husleje, kontorartikler samt aflønning af eventuelt fælles personale. Klinikfællesskabet har ingen indtægter og er ikke registreret for lønsumsafgift. Hver læge indskyder et beløb til omkostningsdækning.

Den enkelte læge i klinikfællesskabet registreres for lønsumsafgift. Lægen opgør sit eget lønsumsafgiftsgrundlag, som beregnes med udgangspunkt i lægens honorarindtægter fratrukket det indskudte beløb til omkostningsdækning. De lønudgifter, der eventuelt er afholdt i klinikfællesskabet, skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget for den enkelte læge med den respektive andel, som lægen har dækket via sit indskud i fællesskabet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.