Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.B.3.1.3.4 Tvangsauktion

Indhold

Dette afsnit handler om, hvorledes afgiften skal beregnes, når ejendommen er købt på tvangsauktion, og ejerskiftet herefter tinglyses.

Afsnittet indeholder:

  • Auktionsskøde
  • Transport og videresalg.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Auktionsskøde

►Tinglysning af ejerskifte som følge af tvangsauktion anses som ejerskifte i fri handel og udløser afgift efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4, stk. 1. Afgiften beregnes således om 0,6 pct. af budsummen tillagt størstebeløbet samt den fast afgift på 1.850 kr. 

Der skal betales afgift af hele budsummen, uanset om der er sammenfald mellem adkomsthaverne før og efter tvangsauktionen.◄

Transport og videresalg

Hvis auktionskøberen udnytter muligheden for at videresælge ejendommen inden han får auktionsskøde, kan fogedretten udstede auktionsskøde direkte til transportkøber. I andre tilfælde skal såvel auktionsskøde som transportskøde tinglyses, og der er tinglyst to ejerskifter, som hver især udløser afgiftsbetaling. Se eksempelvis SKM2002.586.LSR.

I de tilfælde hvor fogedretten udsteder auktionsskødet direkte til tredjemand på baggrund af forevisning af et utinglyst videresalgsdokument, skal der kun betales afgift ved tinglysning af auktionsskødet, fordi der her kun tinglyses ét ejerskifte.

Afgiften for tinglysning af auktionsskødet for beregnes af den købesum, som tredjemand skal erlægge i henhold til transportskødet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2002.586.LSR

Et selskab (A) købte en ejendom på tvangsauktion. Auktionsskødet blev udstedt til A den 11. august 2000. Ved endeligt skøde af 16. august 2000 videresolgte A ejendommen til B. Skødet blev anmeldt til tinglysning den 12. september 2000, og der blev samme dato betalt 4.100 kr. i afgift. Auktionsskødet blev fremsendt sammen med det endelige skøde. Det endelige skøde blev afvist fra tinglysning på grund af A's manglende tinglyste adkomst, da anmelder ikke ønskede auktionsskødet tinglyst.

Den 2. oktober 2000 betalte anmelderen herefter 3.500 kr. i afgift for auktionsskødet, og samme dato blev auktionsskødet tinglyst endeligt med adkomst for B.

Landsskatteretten fandt, at afgiftsmyndigheden med rette havde opgjort den samlede tinglysningsafgift til 7.600 kr., jf. TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4, stk. 1, jf. § 16, og retten fandt, at der ikke i medfør af godtgørelsesreglerne i tinglysningsafgiftsloven var grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. TAL (tinglysningsafgiftsloven) §§ 22-23.

(Bemærk, at sagen er fra før indførelse af det digitale tinglysningssystem og bl.a. vedrører den tidligere gældende § 22.)

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.