Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-1
<< >>

J.A.7.2.5 Gebyrer og afgifter

►Indhold

Dette afsnit beskriver de gebyrer, der er forbundet med at udbyde landbaseret bingo.

Afsnittet indeholder:

  • Ansøgningsgebyr
  • Årligt gebyr
  • Efterbetaling eller tilbagebetaling af betalt gebyr (årligt)
  • Spilafgift
  • Gevinstafgift

Ansøgningsgebyr

Ansøgere, der søger om tilladelse til udbud af landbaseret bingo, skal betale et gebyr til Spillemyndigheden - et ansøgningsgebyr. Gebyrets størrelse afhænger af, om ansøgeren allerede har en tilladelse til udbud af landbaseret bingo eller ej. Gebyret vil være større, hvis man er ny ansøger og således ikke allerede har en tilladelse til udbud af landbaseret bingo. Ansøgningsgebyret skal betales samtidigt med indgivelse af ansøgningen til Spillemyndigheden.

Se SPILL § 42 h, stk. 1.

Årligt gebyr

Der skal desuden betales et årligt gebyr til Spillemyndigheden for tilladelser udstedt til landbaseret bingo. Det årlige gebyr afhænger af tilladelsesindehaverens årlige afgiftspligtige spilleindtægt (BSI). Gebyret skal betales, senest 1 måned efter tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned. Gebyret dækker Spillemyndighedens udgifter med det løbende tilsyn af spiludbyderne.

Se SPILL § 42 h, stk. 2 og SPILAL § 5.

Efterbetaling eller tilbagebetaling af betalt gebyr (årligt)

Hvis den omsatte spilleindtægt (BSI) overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for, opkræves tilladelsesindehaveren et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning.

Er den omsatte spilleindtægt (BSI) for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalt gebyr, tilbagebetales et beløb til tilladelsesindehaveren svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.

Se SPILL § 42 c.

Bemærk

Hvis tilladelsesindehaveren ophører med at udbyde spil inden udløbet af den 12 måneders periode for det årlige gebyr, vil der ikke ske regulering (tilbagebetaling) af det årlige gebyr.

Spilafgift

Se E.A.9.13 Landbaseret bingo om afgifter af spil for så vidt angår landbaseret bingo.

Gevinstafgift

Gevinstafgiften opkræves af Skattestyrelsen som en punktafgift.

Se E.A.9 Afgifter af spil om afgifter af spil.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.