A.B.1.2.7.2 Udbetaling Danmarks indberetningspligt om underholdsbidrag
Indhold
Dette afsnit handler om Udbetaling Danmarks indberetningspligt vedrørende opkrævning af underholdsbidrag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Indberetningen
- Hvilke oplysninger skal indberettes
Se SIL § 34.
Regel
Udbetaling Danmark skal årligt indberette til Skatteforvaltningen om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag. Se SIL § 34.
Indberetningen
Udbetaling Danmark skal årligt indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om underholdsbidrag opkrævet på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag. Se SIL § 34, stk. 1.
Det er alene bidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, der er omfattet af bestemmelsen. Andre bidrag, der betales uden Udbetaling Danmarks medvirken, er ikke omfattet af indberetningspligten, men kan dog være omfattet af indberetningspligten efter SIL § 41.
De bidrag, der skal indberettes efter bestemmelsen, er underholdsbidrag til børn, ægtefæller eller en, der er besvangret uden for ægteskab, såfremt bidraget tjener til fyldestgørelse af en hjemlet underholdsforpligtelse i dansk lovgivning. Underholdsbidrag omfatter efter lov om opkrævning af underholdsbidrag ikke kun løbende børne- eller ægtefællebidrag, men også eksempelvis bidrag til udgifter i anledning af graviditet og fødsel samt udgifter ved et barns dåb, konfirmation, uddannelse, sygdom eller begravelse.
Hvilke oplysninger skal indberettes
Efter SIL § 34, stk. 2, skal der ved indberetning om underholdsbidrag indberettes oplysninger om identiteten af den bidragspligtige, identiteten af den bidragsberettigede samt størrelsen af det betalte bidrag i det forudgående kalenderår. Ved indberetningen skal Udbetaling Danmark tillige angive, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.
De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der følger af SIL § 52, og de i medfør af SIL § 52, stk. 3 udstedte regler. Se afsnit A.B.1.3.5 Identifikation af de skattepligtige, som der indberettes oplysninger om om identifikationsoplysninger om den skattepligtige, som der indberettes om.
Om bidraget er fradragsberettiget for yderen afgøres efter LL (ligningsloven) §§ 10 og 11. De indberettede oplysninger anvendes ved skatteansættelsen for såvel den bidragspligtige som bidragsmodtageren.
Bemærk
Indberetning skal foretages til Skatteforvaltningen senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Se SIL § 54.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
