A.B.1.2.7.3 Udbetaling Danmarks indberetningspligt om fleksydelse
Indhold
Dette afsnit handler om Udbetaling Danmarks indberetningspligt om fleksydelsesbidrag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Indberetningen.
Se SIL § 35.
Regel
Udbetaling Danmark skal for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det forudgående kalenderår. Se SIL § 35.
I SIL § 35 var det tidligere anført, at det var Beskæftigelsesministeriet, der skulle indberette til Skatteforvaltningen om modtagelse af fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.
Administrationen af fleksydelsesordningen blev imidlertid overført til Udbetaling Danmark i maj 2015. Ved en fejl blev bestemmelsen om indberetning af indbetalte fleksydelsesbidrag ikke ændret. Dette er ved § 2 i lov nr. 1574 af 27/12/2019 med ikrafttrædelse den 1. januar 2020 rettet, så henvisningen til Beskæftigelsesministeriet som indberetningspligtig myndighed i SIL § 35 er ændret til Udbetaling Danmark.
Indberetningen
Efter SIL § 35 skal Udbetaling Danmark for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det forudgående kalenderår.
Indberetningen skal indeholde oplysning om identifikation af bidragsyderen. Identifikationen af indbetaleren skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som følger af SIL § 52, og de i medfør af SIL § 52, stk. 3, udstedte regler. Se afsnit A.B.1.3.5 Identifikation af de skattepligtige, som der indberettes oplysninger om om identifikationsoplysninger om den skattepligtige, som der indberettes om.
Indberetningen af fleksydelsesbidrag foretages ved at oplyse det samlede beløb af kalenderårets fleksydelsesbidrag fra den enkelte bidragsyder. Med indberetningen sikres, at fradrag for fleksydelsesbidrag kan fortrykkes på årsopgørelsen.
Bemærk
Indberetning skal foretages til Skatteforvaltningen senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Se SIL § 54.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
