A.C.2.6.5 Toldkontrol af lastbiler og andre køretøjer
Indhold
Dette afsnit handler om toldkontrol og toldbehandling af lastbiler og andre køretøjer.
Afsnittet indeholder:
- Toldkontrol ved ind- og udpassage
- Inkvirering
- Angivelse
- Andre køretøjer
Toldkontrol ved ind- og udpassage
Lastbiltrafik mellem det danske toldområde og lande uden for EU er undergivet Toldstyrelsens tilsyn og kontrol. Toldstyrelsen har ret til overalt i lastbilen at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens gennemførelse.
Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og lande uden for EU skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde og i det danske toldområde i øvrigt standse op for kontrol, når Toldstyrelsen forlanger det.
Også køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU-lande og i det danske toldområde i øvrigt skal standse op for kontrol, når Toldstyrelsen forlanger det.
Se TDL § 16.
Lastbilens fører har pligt til at bekræfte de nødvendige oplysninger for Toldstyrelsen ved kontrollen. Det kan ske ved fremlæggelse af registreringsattest på bilen, og for så vidt angår ladningen ved fragtbreve, fakturaer o.l. Se TBEK § 78, stk. 4.
Inkvirering
Toldstyrelsen har ret til at undersøge lastbiler og kan bestemme, hvor toldbehandlingen skal finde sted. Indtil inkvireringen - dvs. den for kontrollens udøvelse nødvendige undersøgelse - er gennemført, må lastbilen ikke uden Toldstyrelsens tilladelse køre fra kontrolstedet. Der må ikke aflæsses varer, og personer kan nægtes adgang til lastbilen. Se TBEK § 78.
Angivelse
Når en lastbil ankommer til det danske toldområde fra et land uden for EU, skal føreren af lastbilen (eller en dertil bemyndiget person) inden inkvireringen mundtligt give oplysninger til Toldstyrelsen om lastbilen, ladning og proviant m.v. Toldstyrelsen kan dog kræve, at oplysningerne afgives skriftligt i en tolddeklaration. Se TBEK § 78, stk. 2.
Tolddeklaration afgives på blanket 12.011, Tolddeklaration for lastbiler. Blanketten fås også på tysk og engelsk:
- Blanket 12.012, Zollerklärung für Lastkraftwagen
- Blanket 12.013, Customs Declaration for Lorries.
Andre køretøjer
Andre køretøjer - bl.a. turistbusser og personbiler - i trafik mellem det danske toldområde og lande uden for EU er omfattet af de samme bestemmelser som lastbiler. Se TBEK § 79.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
