A.C.3.2.1.3.4.6 Udstedelse af fiktiv faktura mv., SKL § 84, nr. 6
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Personer omfattet af reglen
- Fuldbyrdelsestidspunkt.
Regel
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
som led i virksomhed
-
udsteder en faktura med et urigtigt indhold
-
eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser,
-
når dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
straffes med bøde.
SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 6, viderefører SKL-Lbk 1264 § 13 B, 1. led. Gerningsindholdet er det samme, men strafferammen i SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 6, er alene bøde.
Udtrykket "varer eller ydelser" omfatter både fysiske genstande, herunder valuta, og ikke fysiske genstande, herunder fx ydelse af arbejdskraft.
Dokumentationen kan være i papirform eller udstedt på anden måde, fx elektronisk.
Udstedelse af urigtig faktura mv. kan efter omstændighederne straffes som medvirken til skattesvig efter SKL-Lbk 1264 § 13 (til og med indkomståret 2017) henholdsvis SKL (skattekontrolloven) § 82, der fra og med indkomståret 2018 viderefører SKL-Lbk 1264 § 13. Det vil fx være tilfældet, hvis det kan bevises, at udstederen var eller burde være vidende om, at modtageren ville anvende den urigtige faktura mv. til skattesvig.
Anvendelsesområdet for SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 6, er således primært tilfælde, hvor gerningsindholdet i bestemmelsen er realiseret, men hvor det ikke er bevist, at modtageren af den urigtige faktura mv. har anvendt eller påtænkt at anvende den urigtige dokumentation til skattesvig.
Se også
Se også A.C.3.2.1.2.3 Udstedelse af urigtig faktura mv., SKL-Lbk 1264 § 13 B om SKL-Lbk 1264 § 13 B.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter fysiske eller juridiske personer, der driver virksomhed, og som led i virksomheden udsteder en urigtig faktura eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om det er ejeren, ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden, der udsteder den urigtige faktura mv.
Det er ikke en betingelse for anvendelse af SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 6, at den urigtige faktura vedrører varer eller ydelser, som i øvrigt indgår i virksomhedens aktiviteter.
Fuldbyrdelsestidspunkt
Bestemmelsen fuldbyrdes ved udstedelse af den urigtige faktura mv. På udstedelsestidspunktet skal udstederen således have indset eller burde have indset, at den urigtige faktura mv. er egnet til at blive anvendt ved modtagerens opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det er således ikke en betingelse for at straffe udstederen, at modtageren har anvendt dokumentationen.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
