A.C.3.4.5 Møde i en straffesag
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan et møde i en straffesag gennemføres.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår skal der afholdes møde
- Skriftlig indkaldelse til møde
- Forklaringsrapport
- Hvis repræsentanten er sigtet
- Intet møde.
Hvornår skal der afholdes møde i en straffesag
Et møde i en straffesag bør afholdes, hvis der på grundlag af de akter, der er i sagen
- er tvivl om sagens faktum, og/eller
- det er vanskeligt at vurdere, om den sigtede har begået den strafbare overtrædelse forsætligt, ved grov uagtsomhed eller blot ved simpel uagtsomhed (den subjektive tilregnelse).
Bemærk
I alle straffesager mod medarbejdere i Skatteforvaltningen, skal den sigtede tilbydes et møde.
Skattestyrelsen har bevisbyrden
Det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at der er begået en strafbar overtrædelse, og bevisbyrden gælder både faktum og den subjektive tilregnelse. Se afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed om de forskellige former for ansvar (subjektiv tilregnelse), og afsnit A.C.3.4.3 Bevisvurdering og sagstilskæring om bevisvurdering.
Skriftlig indkaldelse til møde
Hvis et møde søges afholdt, skal den pågældende modtage en skriftlig indkaldelse med en sigtelse.
Hvis der allerede er beskikket en forsvarer, skal tidspunktet for mødet aftales med denne, og forsvareren indkaldes sammen med den sigtede.
Brevet skal indeholde oplysninger om, hvad sigtelsen går ud på med henvisning til den relevante bestemmelse og en kort redegørelse for det faktum, der lægges til grund, samt muligheden for at få en forsvarer beskikket, idet vejledning herom vedlægges. Se afsnit A.C.3.3.1 Pligt til at vejlede om beskikkelse af forsvarer og A.C.3.4.2 Sigtelse
Ved mødets begyndelse skal sigtelsen gentages, og orientering om muligheden for forsvarerbeskikkelse skal gives, hvis der ikke er en forsvarer til stede.
Sigtede skal spørges, om pågældende er villig til udtale sig, fordi det skal oplyses, at vedkommende ikke har pligt til at udtale sig. Se RPL § 752, stk. 1.
Bemærk
Et møde i en straffesag kan med sigtedes udtrykkelige samtykke undtagelsesvis gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse, selv om den sigtede ønsker en forsvarer beskikket. Se afsnit A.C.3.3.1 Pligt til at vejlede om beskikkelse af forsvarer om beskikkelse af en forsvarer.
Forklaringsrapport
Det væsentlige indhold af den forklaring, som sigtede afgiver, skal skrives ned i en forklaringsrapport. Retsplejelovens regler om afhøringer og særlige efterforskningsskridt er retningsgivende. Se RPL § 751.
Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den kan fremlægges i retten. Rapporten skal indeholde oplysning om
- hvor og hvornår mødet har fundet sted
- hvem der har deltaget i mødet
- klokkeslæt for mødets starttidspunkt og afslutningen samt eventuelle afbrydelser undervejs
- sigtedes forklaring skal i det væsentlige gengives om muligt med egne ord
- oplysning om, hvorvidt bisidder eller forsvarer har bidraget med oplysninger
- de eventuelt undskyldende momenter, som sigtede anfører, selv om pågældende erkender overtrædelsen
Se RPL § 751.
Fonetisk optagelse af forklaringer må kun ske, når den afhørte er gjort bekendt med det. Sigtede eller andre må ikke filme mødet, ligesom det heller ikke er tilladt at lydoptage mødet, medmindre straffesagsmedarbejderen undtagelsesvis giver tilladelse til det. Se FOB 05.578.
Forklaringsrapporten sendes eller udleveres til den sigtede til godkendelse, hvis den sigtede ønsker det. Det skal fremgå, at den sigtede ikke har pligt til at tiltræde forklaringsrapporten, og at den sigtede har mulighed for at komme med rettelser og tilføjelser til rapporten.
Hvis repræsentanten er sigtet
Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold vedrørende en klient, skal mødet med rådgiveren som udgangspunkt foregå uden deltagelse af klienten - uanset om klienten også er sigtet, eller dette ikke er tilfældet.
Hvis der under et møde med en sigtet og sigtedes rådgiver, der ikke er sigtet, opstår mistanke om, at rådgiver har begået et strafbart forhold, skal mødet afbrydes, og rådgiver skal sigtes. Vejledning om mulighed for beskikkelse af forsvarer skal i en sådan situation efter omstændighederne gentages.
Møder afholdes herefter som udgangspunkt med den skattepligtige og rådgiveren hver for sig, men mødet kan fortsætte med begge sigtede, hvis de er indforståede med dette.
Intet møde
Når Skattestyrelsens straffesagsenheder vurderer, at et møde ikke er nødvendigt, sendes sigtelse og bødeforelæg til den sigtede. Der skal i denne situation være tilstrækkelig klarhed omkring overtrædelsen og den sigtedes tilregnelse. Det skal af sigtelsen klart fremgå, hvilke overtrædelser sigtelsen vedrører, og hvilket faktum og hvilken tilregnelse, der lægges til grund for det fremsendte bødeforelæg. Det skal yderligere gøres klart, at sigtede er berettiget til at komme med indsigelser og kan anmode om et møde, men at sigtede ikke har pligt til at udtale sig om sagen.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
