C.A.10.4.1.2.4 Overførsel af efterlønsbidrag til pensionsordning
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne i forbindelse med overførsel af efterlønsbidrag til bestående eller nyoprettede pensionsordninger i Danmark eller godkendt pensionsordning i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Tilbagebetaling, der ikke kan overføres til pensionsordning
- Hvornår skal overførsel ske?
- Skattemæssig behandling af overførslen.
Regel
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det. Bidraget skal i så fald overføres til en anden pensionsordning. Se lov om arbejdsløshedsforsikring § 77 a, stk. 1.
En efterlønsordning kan overføres skatte- og afgiftsfrit til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, som er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 A, stk. 4, 1. pkt.
Ved overførsel af en efterlønsordning til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum skal der betales en afgift på 30 pct. af det overførte beløb. Uden reglen ville efterlønsbidraget senere kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit, hvilket ikke er hensigten. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 A, stk. 4, 2. pkt.
Tilsvarende gælder, når overførslen sker til en udenlandsk pensionsordning, som Skattestyrelsen har godkendt som omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C.
Tilbagebetaling, der ikke kan overføres til pensionsordning
Hvis efterlønsbidraget overføres til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C, skal det overførte beløb beskattes. Beskatningen sker efter de regler, der står i afsnittet "Kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 A, stk. 3 (særlig form for indkomstbeskatning)" i afsnit C.A.10.4.1.2.3 Tilbagebetaling af efterlønsbidrag om tilbagebetaling af efterlønsbidrag.
Hvornår skal overførsel ske?
Overførslen skal ske, inden retten til efterløn ophører. Se lov om arbejdsløshedsforsikring § 77 a, stk. 1, 2. pkt., der henviser til samme lovs § 75 a. Det fremgår af denne bestemmelse, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører.
Medlemskabet ophører
- senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, eller
- ved medlemmets død.
Skattemæssig behandling af overførslen
Overførslen behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 A, stk. 4. Derfor kan medlemmet ikke få fradrag for indbetalingen.
Hele det tilbagebetalte efterlønsbidrag kan indbetales på den del af den modtagende pensionsordning, der udgøres af en supplerende engangsydelse. Dvs. at efterlønsbidraget ikke skal deles op ved overførslen, men kan henføres til den del af den modtagende ordning, som er undergivet den gunstigste beskatning. Se SKM2005.68.DEP.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
