C.C.2.4.5.1 Afskrivning i forbindelse med forekomster af grus, ler, kalk mv.
Indhold
Dette afsnit handler om den skattemæssige afskrivning på værdiforringelsen ved brug af forekomster af grus m.m.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Afskrivningsgrundlag og -metode
- Forringelse af ejendommens landbrugsmæssige værdi
- Udgifter til reetablering af arealet.
Se også
Se også afsnit C.C.4.4.1 Jordforekomster og grundforbedringer om jordforekomster og grundforbedringer.
Regel
En ejer af en ejendom, hvor der er forekomster af grus, ler, kalk mv. kan afskrive på den værdiforringelse, der sker ved selve forbruget eller udnyttelsen af forekomsterne. Se AL (afskrivningsloven) § 38.
Opremsningen af forekomster er ikke udtømmende. Reglen gælder fx også forekomster af moler, tørv og brunkul.
Afskrivningsgrundlag og -metode
Afskrivningsgrundlaget er den merpris, som knytter sig til forekomsterne, som ejeren har betalt ved købet af ejendommen.
Hvis der ikke er givet en merpris for forekomsterne ved købet, kan der ikke ske afskrivning.
Afskrivning skal ske på den værdiforringelse af ejendommen, der sker ved selve forbruget eller udnyttelsen af forekomsterne af grus, ler, kalk mv.
Afskrivningen skal ske i takt med værdiforringelsen. Hvis der ikke sker nogen udnyttelse af forekomsterne, kan der ikke afskrives. Se AL (afskrivningsloven) § 38.
Reglen i AL (afskrivningsloven) § 38 giver ikke ret til afskrivning på bygninger på ejendommen, selvom bygningernes værdi kan falde på grund af udnyttelsen af grusforekomsterne mv. Baggrunden for dette er, at bestemmelsen kun giver afskrivningsadgang på den værdiforringelse, der kan henføres til forekomsterne. Hvis bygningerne er afskrivningsberettigede, kan disse afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3 om afskrivning på bygninger.
Forringelse af ejendommens landbrugsmæssige værdi
Det er ikke muligt at få fradrag for tab som følge af den vedvarende forringelse af ejendommens landbrugsmæssige værdi, der er, efter at udgravningen er afsluttet.
Det skyldes, at der på dette tidspunkt ikke er konstateret et tab, og at der ikke kan være sikkerhed for, at der vil blive et sådant fremtidigt tab. Hvis der opstår et tab ved afståelse af ejendommen, skal tabet behandles efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
Udgifter til reetablering af arealet
Udgifter til reetablering af arealet kan under visse betingelser afskrives eller trækkes fra i indkomstopgørelsen. Se mere om dette i afsnit C.C.4.4.1 Jordforekomster og grundforbedringer om jordforekomster og grundforbedringer.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
