C.C.5.2.9.4 Kapitalafkastsatsen
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan og hvornår kapitalafkastsatsen bliver fastsat.
Afsnittet indeholder:
- Fastsættelse af kapitalafkastsatsen
- Overgangsordning for skattepligtige med bagud forskudt indkomstår
- Oversigt over kapitalafkastsatser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Fastsættelse af kapitalafkastsatsen
Kapitalafkastsatsen bliver beregnet en gang årligt.
Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbanks opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning EF nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres med én decimal. Satsen nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct. Satsen bliver offentliggjort på bl.a. Skattestyrelsens hjemmeside, www.skat.dk. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 9.
For 2023 udgør satsen 3 pct. Se SKM2023.414.SKTST om kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2022.
Oversigt over kapitalafkastsatser
Kapitalafkastsatsen for de enkelte år er:
►2024: 4 pct.◄
2023: 3 pct.
2022: 0 pct.
2021: 0 pct.
2020: 0 pct.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2014.821.LSR | Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage en skatteansættelse fra 2009 med henblik på anvendelse af virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen i anledning af den ændrede kapitalafkastsats jf. styresignal SKM2011.810.SKAT. | |
| SKM2014.730.LSR | Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelser for år 2000-2006samt 2008 og 2009 i anledning af den ændrede kapitalafkastsats i styresignal SKM2011.810.SKAT. | |
| SKM2014.389.LSR | Styresignal SKM2011.810.SKAT gav ikke adgang til omvalg af placering af gæld i virksomhedsordningen. | |
| SKM2014.372.LSR | Landsskatteretten pålagde i henhold til SFL § 26, stk. 2, SKAT at genoptage klagerens indkomstansættelse for 2008 med henblik på en korrektion af kapitalafkastet med en lavere skattebetaling til følge. | |
| SKM2013.767.LSR | Som følge af styresignal SKM2011.810.SKAT om forkert beregning af kapitalafkastsatsen for en del år pålagde Landsskatteretten SKAT at genoptage skatteansættelserne for en landmand for 2000-2011, 2003-2006 og 2008-2010. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
