C.E.3.2.2.2.2 Skattestyrelsens frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke frister der gælder for Skattestyrelsen til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Udskydelse af Skattestyrelsens frist til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
- Undtagelse.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Hovedregel
Skattestyrelsen kan stille krav om afsluttende skatteansættelse for indkomsten i mellemperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 1, 1. pkt.
Dødsboet skal have modtaget besked om Skattestyrelsens krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden senest tre måneder efter, at Skattestyrelsen har modtaget åbningsstatus (opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen). Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 3, og afsnit C.E.1.3.2 Dødsboets pligt til at afgive oplysning for dødsåret om dødsboets pligt til at afgive oplysninger for dødsåret.
Se også
Se også afsnit
- C.E.14 om definition af åbningsstatus
- C.E.3.2.2.2.1 om dødsboets frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
- C.E.3.2.2.3 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
- C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter
- C.E.3.2.3 om hvordan indkomst i mellemperioden skal opgøres
- C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
- C.E.3.2.5 om forskudt indkomstår
- C.E.3.2.7 om ophævelse af beskatningen i mellemperioden.
Udskydelse af Skattestyrelsens frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
Skattestyrelsens frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden kan i visse tilfælde være længere end tre måneder fra modtagelsen af åbningsstatus. Det gælder i følgende tilfælde:
- Fortsæt eller groft uagtsomt forhold.
- Dødsboet overholder ikke frister for oplysninger til Skattestyrelsen.
Ad a. Forsæt eller groft uagtsomt forhold
Når der foreligger et forhold, som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 (forsæt eller groft uagtsomt forhold), gælder fristen for Skattestyrelsen på tre måneder ikke. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 3.
En ændring af en skatteansættelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der gør, at fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 fraviges. Se. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2.
Se også
Se processuelle regler på Skatteforvaltningens område afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed om forsætlige eller groft uagtsomme forhold.
Ad b. Dødsboet overholder ikke frister for oplysninger til Skattestyrelsen
Når
- Skattestyrelsen har bedt om oplysninger efter SKL § 63, og
- dødsboet ikke overholder den frist, som Skattestyrelsen har givet for at svare
forlænges fristen med to måneder fra den dag, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 3, 2. pkt.
De oplysninger, som Skattestyrelsen har bedt om, kan dreje sig om oplysninger til
- indkomstår forud for dødsåret
- mellemperioden.
Se også
Se SKL (skattekontrolloven) § 63, stk. 1, der bestemmer, at bl.a. bobestyreren og privat skiftende arvinger efter anmodning skal give Skattestyrelsen enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde er eller kan blive skatteansat korrekt.
Bemærk
Når Skattestyrelsens frist forlænges til to måneder efter oplysningerne er modtaget, gælder fristforlængelsen både fristen for at stille krav om
- afsluttende skatteansættelse for mellemperioden og
- betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 3, og afsnit C.E.1.4 Skattestyrelsens sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer om sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer og Skattestyrelsens krav om yderligere skat for tidligere indkomstår.
Undtagelse
Skattestyrelsen kan ikke kræve afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 4.
Se også
Se også afsnit C.F.6 Forskerskatteordningen om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
