C.E.3.3.5.3 Negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Maksimum for udbetaling
- Retningslinjer
- Eksempel
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af carry back og bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Når dødsboets skattepligtige indkomst eller aktieindkomst er negativ, udbetaler Skattestyrelsen i visse tilfælde negativ skat - også kaldet carry back.
Når Skattestyrelsen beregner negativ skat (carry back), skal der først ske modregning af
- negativ skattepligtig indkomst i positiv aktieindkomst eller
- negativ aktieskat i dødsboskat
før Skattestyrelsen udbetaler et beløb.
Skattestyrelsen udbetaler
- 30 procent af den del af negativ skattepligtig indkomst, der ikke kan modregnes i positiv aktieindkomst
- negativ aktieskat, der ikke kan rummes i dødsboskat beregnet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 1, 1. pkt.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 31, stk. 1.
Maksimum for udbetaling
Når Skattestyrelsen beregner udbetalingens størrelse, kan den maksimalt udgøre summen af det
- afdøde har betalt i skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsåret samt
- den længstlevende ægtefælle har betalt i skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsåret, i dødsåret og i indkomstår der fuldt ud omfattes af boperioden.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 31, stk. 2.
Se også
Se også afsnit
- C.E.14 om definition af dødsåret og boperioden
- C.E.3.3.5.5 Skemaer - har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.
Bemærk
Skat af indkomst, der er valgt beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F, indgår ikke i de betalte skatter. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 31, stk. 3.
Retningslinjer
Afdødes AM-bidrag for mellemperioden, der er endelig efter DBSL (dødsboskatteloven) § 33 a, stk. 2, indgår ikke ved beregningen af maksimumsbeløbet. Den længstlevende ægtefælles AM-bidrag indgår derimod.
Eksempel
Eksemplet viser beregning af negativ skat (carry back), når dødsboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst er negativ
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdøde er død den 12. maj 2023 og er ugift.
- Skæringsdagen i boopgørelsen er 12. maj 2024.
- Bobeskatningsindkomsten udgør -200.000 kr.
- Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør -60.000 kr.
- Afdøde har betalt følgende indkomstskatter:
- Slutskat for 2022 udgør 35.000 kr.
- Slutskat for 2021 udgør 40.000 kr.
- Afdøde har ikke betalt AM-bidrag.
| Beregning af negativ skat (carry back) | Beløb | |
| 30 procent af 200.000 (negativ bobeskatningsindkomst) | 60.000 | |
| Negativ aktieskat: |
| |
| 15.903 |
|
| 462 | 16.365 |
| Beregnet negativ skat | 76.365 |
| Betalt skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to indkomstår før dødsåret | Beløb |
| Slutskat for 2022 | 35.000 |
| Slutskat for 2021 | 40.000 |
| Samlede skatter | 75.000 |
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
