C.H.2.1.17.5 Genopførelse af ejendomme, der efterfølgende ændrer klassifikation
Indhold
Dette afsnit handler om, hvordan den genanbragte fortjeneste beskattes, når ejendommen har ændret karakter efter genopførelsen.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Hvilke ejendomme?
- Undtagelse
- Genopførelse og parcelhusreglen mv.
- Genopførelse og stuehuse mv. og ejerboliger i blandet benyttede ejendomme
Hovedregel
Udgangspunktet er, at den anbragte fortjeneste skal beskattes, når den ejendom, som fortjenesten er anbragt i, afstås. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 10.
For at sikre, at der altid sker beskatning af en genanbragt fortjeneste, gælder der særlige regler for beskatningen, når den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, efterfølgende har ændret karakter. Ændringen kan være sket ved, at hele ejendommen efter genopførelsestidspunktet er omklassificeret til et parcelhus eller ved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen er blevet begrænset i forhold til anvendelsen på tidspunktet for genopførelsen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5, og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.
Hvilke ejendomme?
De nævnte regler har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. Se § 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre love (Justering af erhvervsbeskatningen).
Undtagelse
Reglerne gælder dog ikke for ejendomme, der før den 15. december 2005 havde ændret anvendelse til beboelsesejendomme, der er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1-3. Reglerne gælder heller ikke for blandet benyttede ejendomme, i det omfang boligdelen er forøget før den 15. december 2005.
Genopførelse og parcelhusreglen mv.
Når en fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 10 er genanbragt i en ny erhvervsejendom, der efter genanbringelsen har ændret karakter til et parcelhus mv., er den genanbragte fortjeneste ikke omfattet af reglerne om skattefritagelse i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1-3. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5.
Beskatningstidspunkt
Den genanbragte fortjeneste fra den tidligere afståelse af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den nye ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste skal opgøres med eventuelt ejertidsnedslag eller bundfradrag efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på det oprindelige tidspunkt for afståelsen af erhvervsejendommen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5.
Genopførelse og stuehuse mv. og ejerboliger i blandet benyttede ejendomme
Tilsvarende gælder, at reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1-3, om skattefritagelse for boligdelen i en erhvervsejendom i visse tilfælde ikke kan anvendes, når der er genanbragt en fortjeneste i ejendommen efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 10. Det gælder,
- hvis boligdelen efter, at fortjenesten er genanbragt, er forøget, og
- det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt i. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.
Beskatningstidspunkt
Den genanbragte fortjeneste fra den tidligere afståelse af erhvervsejendommen skal beskattes i det indkomstår, hvor den nye ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste skal opgøres med eventuelt ejertidsnedslag eller bundfradrag efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på det oprindelige tidspunkt for afståelsen af erhvervsejendommen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.
Den nyerhvervede erhvervsejendom
Når den tidligere genanbragte fortjeneste bliver beskattet særskilt på den måde, så bortfalder det nedslag, der efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 10 er givet med den genanbragte fortjeneste i anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom. Den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af den erhvervede ejendom skal derfor tage udgangspunkt i anskaffelsessummen uden hensyntagen til den genanbragte fortjeneste.
Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.
Bemærk
Ejendomme, der omklassificeres til andre ejendomstyper som fx udlejningsejendomme, hvor fortjeneste ikke kan genanbringes, er ikke omfattet af ændringen. Det skyldes, at fortjenesten ved afståelse af disse ejendomme i forvejen skal beskattes ved afståelsen.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
