C.H.4.3.3.2.8 Afgørelseskompetence
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilken myndighed der har kompetencen til at træffe afgørelsen om at fritage en ejendom for betaling af grundskyld efter ESL § 7. Afgørelseskompetencen for de obligatoriske fritagelser efter § 7 er delt mellem kommunerne og staten.
Reglerne om, hvem der træffer afgørelse om bevillingsmæssig fritagelse for betaling af grundskyld, findes i ESL § 7, stk. 1 og 2.
Afsnittet indeholder:
- Kommunerne - fritagelse
- Staten - omfang af fritagelse.
Se også
Se også afsnit
- C.H.4.3.3.2.1 Regel om fritagelse
- C.H.4.3.3.2.2 Skoler, hospitaler, sygehuse mv.
- C.H.4.3.3.2.3 Sports- og idrætsanlæg mv.
- C.H.4.3.2.2.4 Ungdomslejr, lejrplads eller feriekoloni
- C.H.4.3.3.2.5 Almenvelgørende stiftelser mv.
- C.H.4.3.3.2.6 Gas-, vand- og fjernvarmeværker
- C.H.4.3.3.2.7 Delvis fritagelse
- C.H.4.3.3.2.9 Virkning af fritagelse mv.
- C.H.4.3.3.2.10 Klage og genoptagelse.
Kommunerne - fritagelse
Kommunalbestyrelsen kan fritage de ejendomme, der er opregnet i bestemmelsen, for grundskyld. Se ESL § 7, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen har således kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom skal fritages for grundskyld.
Staten - omfang af fritagelse
Told- og skatteforvaltningen foretager et skøn over, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, og fordeler grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del. Se ESL § 7, stk. 2, 2. pkt.
Skatteforvaltningen træffer således afgørelse om;
- hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, samt
- hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne del henholdsvis den ikkefritagne del.
Hvis en ny friskole anmoder om fritagelse for betaling af grundskyld på en ejendom, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt der kan ske fritagelse for grundskyld. Herefter skal Skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen træffe afgørelse om, hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne del.
Når en kommune varsler Skatteforvaltningen om en fritagelse for grundskyld, kan Skatteforvaltningen inddrage kommunen i vurderingen af, hvor stor en del af ejendommen, der kan henføres til den fritagne del.
En del af vurderingen
Skønnet over, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, og fordelingen af grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del, foretager Skatteforvaltningen som en del af vurderingen. Se ESL § 7, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ejendomsvurderingsloven, hvorefter ansættelser og fordelinger efter ejendomskatteloven foretages som en del af vurderingen. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 15, stk. 2, 4. pkt. Det betyder, at det er Skatteforvaltningen, der vil have kompetence til at foretage fordelingerne ved fritagelse for grundskyld.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
