C.H.4.8.14 Midlertidig nedsættelse af ejendomsværdiskat for 2025
Indhold
►Dette afsnit beskriver reglen i ESL § 76 om muligheden for midlertidig nedsættelse af ejendomsværdiskat for indkomståret 2025
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Henvendelse til Skatteforvaltningen senest d. 1. december 2025
- Omregning til helårsniveau
- Midlertidig
Regel
Efter ESL § 76 kan en borger, hvis betaling af ejendomsværdiskat for en ejendom stiger i indkomståret 2025, få en midlertidig nedsættelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2025, så den svarer til ejendomsværdiskatten for 2024.
Reglen skal ses på baggrund af, at regler om indefrysningslån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat (ESL §§ 47, 48 og 52) først træder i kraft 1. januar 2026.
For at undgå at betale forskudsskat af stigninger i ejendomsværdiskat, indtil der kan opnås lån, kan borgeren ved henvendelse til Skatteforvaltningen få nedsat ejendomsværdiskatten på forskudsopgørelsen.
Henvendelse til Skatteforvaltningen
Den midlertidige nedsættelse skal ske på borgerens initiativ.
Borgeren kan henvende sig skriftligt eller telefonisk til Skatteforvaltningen.
Senest den 1. december 2025 skal Skatteforvaltningen enten
- have modtaget en telefonisk henvendelse fra borgeren eller
- have modtaget en skriftlig henvendelse fra borgeren.
Fristen skal sikre tilstrækkelig sagsbehandlingstid for Skatteforvaltningen, som manuelt skal tilrette ejerens forskudsopgørelse senest d. 31. december 2025.
Omregning til helårsniveau
Ved vurderingen af om der er stigning i ejendomsværdiskatten for 2025, skal ejendomsværdiskatten for såvel 2024 som 2025 omregnes til helårsniveau.
Eksempel
En borger udlejer i 2024 sin ejendom i en måned og får derfor nedsat sin ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 fra 12.000 kr. til 11.000 kr.
Ved omregning af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024 til helårsniveau, skal ejendomsværdiskatten for 2024 anses for at være 12.000 kr.
Hvis ejendomsværdiskatten i eksemplet herefter stiger til 14.000 kr. for indkomståret 2025, kan ejeren ved henvendelse til Skatteforvaltningen midlertidigt få nedsat sin ejendomsværdiskat til 12.000 kr.
Midlertidig
Nedsættelsen af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2025 er gældende, indtil årsopgørelsen for indkomståret 2025 udsendes.
Hvis borgeren har fravalgt låneordning, vil differencen mellem ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2024 og 2025 blive opkrævet som restskat på årsopgørelsen for indkomståret 2025.◄
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
