D.A.10.1.6 Formidlingsydelser ML § 34, stk. 1, nr. 17
Indhold
Dette afsnit handler om, at de ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, er fritaget for moms, når den transaktion, som formidlingsydelsen vedrører, i sig selv er momsfritaget, herunder transaktioner, der gennemføres uden for EU. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Formål
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovgrundlag
ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17, har følgende ordlyd:
"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
(...)
17) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i nr. 5-16 omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for EU."
Momssystemdirektivets artikel 153 har følgende ordlyd:
"Medlemsstaterne fritager ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i kapitel 6, 7 og 8 omhandlede transaktioner, eller ved transaktioner, som gennemføres uden for Fællesskabet.
Den i stk. 1 omhandlede fritagelse finder ikke anvendelse på rejsebureauer, når de i den rejsendes navn og for hans regning leverer ydelser, som udføres i andre medlemsstater."
Formål
Formålet med ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17, er at fritage formidlingsydelser for moms, når den transaktion, som formidlingsydelsen vedrører, i sig selv er momsfritaget, herunder transaktioner, der gennemføres uden for EU.
ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17, omfatter kun formidlere, der handler i andres navn og for andres regning.
Se også
Se også afsnit
- D.A.4.2.3 om formidling i eget navn, men for en andens regning
- D.A.6.2.8.6 om leveringsstedet for formidlingsydelser i forbindelse med formidling i andres navn og for andres regning.
Regel
Der er momsfritagelse for formidlingsydelser, som knytter sig til de transaktioner, der:
a) har leveringssted inden for EU. ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 5-16
b) udføres uden for EU. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17.
Ad a) Inden for EU
Der er bl.a. momsfritagelse for formidlingsydelser i forbindelse med salg af varer til lande uden for EU, og ydelser, herunder transportydelser vedrørende import/eksport af varer. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 5-16.
Som eksempel kan nævnes luftfragtagenters ydelser her i landet i forbindelse med oprettelse af luftfragtaftaler vedrørende transporter til lande uden for EU.
Se eventuelt afsnit D.A.10.1.1 Leverancer til andre EU-lande ML § 34, stk. 1, nr. 1-4 og 14 (samt ML § 34 c), D.A.10.1.2 Steder uden for EU ML § 34, stk. 1, nr. 5 - 6 og nr. 16, stk. 3, 8 og 9, D.A.10.1.3 Skibe ML § 34, stk. 1, nr. 7 - 9 og D.A.10.1.4 Fly og passagerbefordring med fly ML § 34, stk. 1, nr. 10 - 13 og 22, samt stk. 4.
Ad b) Uden for EU
ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17, omfatter formidlingsydelser vedrørende alle transaktioner. Der er altså momsfritagelse for formidlingsydelser i forbindelse med varehandel, der foregår uden for EU (dvs. handel med ufortoldede varer).
Flyvninger mellem Danmark og steder uden for EU anses for udført uden for EU. Formidling i andens navn og for andens regning af sådanne flyvninger er derfor omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 17.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2010.89.LSR | Et dansk selskabs formidling af europæiske og norske læger til vikariater i norske kommuner/lægehuse var momsfritaget. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
