D.A.11.6.3.3.5 Omsætning på over 50.000 kr. ML § 41, stk. 5
Indhold
Det er en betingelse for fradragsret for driftsomkostninger ved små vare- og lastvogne efter ML (momsloven) § 41, stk. 2, og fradragsret for leje og driftsomkostninger ved lejede små vare- og lastvogne efter ML (momsloven) § 41, stk. 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger registreringsgrænsen i ML (momsloven) § 71 e, stk. 1. Se ML § 41, stk. 5.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
ML (momsloven) § 41, stk. 5, fastsætter som betingelse for at få fradrag efter ML (momsloven) § 41, stk. 2 og 3, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere end 50.000 kr. årligt af momspligtige varer og ydelser. Beløbsgrænsen følger grænsen for, hvornår registreringspligten indtræder efter ML (momsloven) § 71 e, stk. 1.
Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 332 af 9. april 2024 blev "§ 48, stk. 1, 1. pkt." i ML (momsloven) § 41, stk. 5, ændret til "§ 71 e, stk. 1". Det fremgår af bemærkningerne til ændringsbestemmelsen, at der er tale om en konsekvensændring, og at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder. Se forarbejderne.
►Det gælder derfor fortsat,◄ at ML (momsloven) § 41, stk. 5, ikke begrænser fradragsretten for virksomheder, der efter en konkret vurdering ►ville være◄ omfattet af registreringspligten i ►den før 2025 gældende affattelse af◄ ML (momsloven) § 48, stk. 1. En virksomhed der har en omsætningsnedgang til under registreringsgrænsen, men som efterfølgende forventes at ligge over registreringsgrænse fx i forbindelse med en omstilling af landbruget fra planteavl til kvægavl, kan derfor fradrage driftsomkostninger efter ML (momsloven) § 41, stk. 2 og 3. ML (momsloven) § 41, stk. 5, begrænser således kun fradragsretten for virksomheder, der efter en konkret vurdering ikke ►ville være◄ omfattet af registreringspligten ►efter de før 2025 gældende regler◄, men har ladet sig registrere (valgfri registrering). Se TfS1997, 73TSS.
Det er ikke tilstrækkeligt, at den samlede omsætning overstiger beløbsgrænse. Det er nemlig den momspligtige andel af omsætningen, som skal overstige beløbsgrænsen. Se SKM2001.151.LSR.
Om registreringspligt før 2024, se D.A.14.2.1 Regler til om med 2024.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2001.151.LSR | En skatteyder, der drev momsfritaget virksomhed som musiker, og som tillige havde momspligtige aktiviteter, kunne ikke fradrage moms af driftsudgifter vedrørende en varevogn, idet den momspligtige andel af omsætningen ikke oversteg beløbsgrænsen. Landsskatteretten fandt, at ML (momsloven) § 41, stk. 5 (tidligere ML (momsloven) § 41, stk. 4), måtte fortolkes sådan, at det var virksomhedens momspligtige omsætning, der skulle overstige beløbsgrænsen, for at virksomheden kunne opnå fradrag. Retten lagde herved lagt vægt på, bemærkningerne i lovforslaget. Heraf fremgik, at bestemmelsen svarede til de dagældende regler i bekendtgørelsen om delvis fradragsret, samt at det af Skatteministeriets betænkning over lovforslaget fremgik, at beløbsgrænsen i bestemmelsen var en konsekvens af bestemmelsen om grænsen for registreringspligt. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
